Klubmodul henter siden
Påsketuren 2019
Der er desværre ikke flere ledige pladser

Påsketuren 2019


Efterhånden er det blevet en tradition med en heldagstur til det svenske mandag den 22. april.

Ruten bliver en blanding af gode lækre tracks. Måske lidt nyt.

Vi mødes kl 8.00-8.10 ved færgelejet i Helsingør og så søger vi grus i sydsverige. Jeg udarbejder en rute. Frokost ved en lille skovsø eller deslige. Det bliver en heldagstur.

Forbehold for aflysning i ekstreme vejrtilfælde. (selvom vi jo har kørt i snevejr før - thuhej ''''15)


Der bliver kørt friskt til, men vi venter på alle (pga cornermanprincippet). Turen er ikke for nybegyndere der skal på grus første gang. Her henvises til rookieturen. Erfaring med grus er at foretrække.

Vi deler os op i to grupper. Så vi ikke kommer bragende 30 maskiner på en gang. Muligvis kan der blive lavet en tonser og en mindre tonser gruppe. Vi forsøger at mødes til frokost tid, så vi kan spise sammen. Jeg kan selv føre an i den ene gruppe. Men jeg skal bruge en der har lyst til at køre forrest i den anden. Meld gerne ind hvis du har mod på dette. Der skal ligeledes bruges to sweepere. Dem kan vi finde på dagen. Her er der også mulighed for at skifte løbende, så man ikke skal ligge sidst hele turen.

Lidt grundprincipper for turen:
1. Du er selv ansvarlig for at komme sikkert ud og hjem. Jeg stiller op med rute og godt humør. Hvis uheldet skulle være ude hjælpes vi selvfølgelig alle sammen for at få løst problemet så hurtigt og tilfredsstillende som muligt. Så bliver en punktering til et hygge projekt istedet for et irritationsmoment.
2. Der køres med Cornerman- / rotations princip. Uden overhaling som udgangspunkt. Jeg afsætter personligt folk mange gange, så der roteres jævnligt.
3. Du skal blive stående i krydset hvor du bliver sat af af ham der kører forrest, indtil sweeper giver tegn til du kan køre videre. Det er vigtigt at man ikke kører videre!! - også selvom man har ventet i lang tid. Alternativt kan fortruppen komme tilbage og samle folk sammen i baglæns rækkefølge. Men man bliver altid stående.
4. Alle kører i deres eget tempo. Ikke presse og giv masser af plads.
5. Når vi kører gennem byer og bebyggelse sætter vi tempoet ned og kører pænt. Ingen hjulspin, opgasning eller wheelies. Husk det er folks baghaver vi nogen gange passerer. Vis hensyn. Vi vil jo gerne kunne vende tilbage en anden gang.
6. Hvis du skulle være uheldig at vælte, så lad være med at rejse din maskine op alene. Husk vi er 29 andre med på tur der kan hjælpe. Så bruger vi energien på at køre istedet.

Huskeliste:
Load ruten til din GPS. Så er vi flere der kan finde vej. Jeg uploader ruten når vi nærmer os påske.
Mødetid 8.00-8.10 efter betalingsanlæg ved Helsingør. Færgen afgår kl 8.20.
Husk at ankomme ved færgen med fuld tank! Jeg indlægger mulighed for tankning cirka halvvejs på turen.
Medbring mad og drikke til en hel dag. Det er ikke sikkert vi kan handle undervejs.
Medbring også gerne kaffe og kage. Det er altid godt.
Medbring værktøj, lappegrej, 1. hjælpssæt i passende omfang. Hellere for meget end for lidt.´
 
/Morten Risum
Tilmeldte
30 /30
Tilmeldingsfrist
19.04.2019
Tidspunkt
22.04.2019 kl. 08.00 - 22.04.2019 kl. 17.00
Sted
Helsingør færgehavn efter billetkontrol
Pris
25,00 kr.