Klubmodul henter siden
Rookietur 3.1 - Jylland (Normalt tempo)
Tilmeldingsfrist er overskredet

Rookietur 3.1 - Jylland (Normalt tempo)

Hvis du har tilmeldt dig på den gamle hjemmeside, så skal du tilmelde dig igen! 
 
Det er blevet en tradition med Rookieturen i Jylland og det vil vi ikke lave om på og dog - Denne gang opdeles i 2 hold, afhængig af erfaring og temperament

1. hold er for nye medlemmer og for dem der allerede er medlem, men gerne vil køre Rookieturen i normal tempo (hvor langt de fleste kan være med)

2. hold er for de mere erfarne der stadig holder af Rookieturen, men gerne vil kører den i et lidt højere tempo. 2. hold starter ca. 30min efter første hold, turen for 2. hold vil være en smule længere.

Turene arrangeres som 2 forskellige ture i Tenere tur kalenderen, hvor man så melder sig til den der passer bedst.

Vi vil rigtig meget gerne have at vores nye medlemmer for en god start i klubben og derfor håber vi at de erfarne kører vil hjælpe nye medlemmer godt i gang før turen startes.

Ruten bliver nogenlunde samme rute, som sidste Rookietur (Jylland), hvor der skal køres på asfalt, grus, græs, jord og sand.

Vi mødes kl. 09:00 ved Tørskin Grusgrav, Tørskindvej 98, 6040 Egtved fuld tanket.

Her er vi værter med rundstykker og kaffe.

Ca. 09:30 vil vi give lidt basal introduktion til kørsel og cykel.

Senest kl. 10:00 kører 1. hold (Nye medlemmer og dem der allerede er medlem, men gerne vil køre Rookieturen i normal tempo)

Senest kl. 10:30 kører 2. hold (For de mere erfarne der stadig holder af Rookieturen, men gerne vil kører den i et lidt højere tempo), ruten forlænges en smule, så der holdes afstand mellem de 2 grupper.

Mellem kl. 12:00 og 13:00 holder vi frokost - HUSK MADPAKKE OG VAND

Turen slutter omkring kl. 16-17 tiden, lidt afhængig af tempo, forhold på ruten osv.

Lidt praktisk info:
• Husk og møde fuld tanket
• Knopdæk/kraftig mønster (offroad cykler), hvis ruten er våd, kan den visse steder være glat og mudderet.
• Madpakke, kaffe, slanger/lappegrej evt. førstehjælpstaske
• Der køres med Cornerman- / rotations princip. Vi afsætter jer mange gange, så der roteres jævnligt.
• Du skal blive stående i krydset hvor du bliver sat af af ham/hende der kører forrest, indtil sweeper giver tegn til du kan køre videre. Det er vigtigt at man ikke kører videre!! - også selvom man har ventet i lang tid. Alternativt kan fortroppen komme tilbage og samle folk sammen i baglæns rækkefølge. Men man bliver altid stående!!
• Nogle steder går ruten meget tæt på folks huse og haver. Vis hensyn og tilpas farten. INGEN HJULSPIND
• 1. hold - INGEN OVERHALING. Der køres i moderat tempo så alle kan være med. Ikke presse og giv masser af plads.
• Hvis du skulle være uheldig at vælte, så lad være med at rejse din maskine op alene. Husk vi er mange der kan hjælpe dig.

Forbehold for aflysning i ekstreme vejrtilfælde. (selvom vi jo har kørt i snevejr før)

Gæster er velkomne.

Mvh Hans Peter og Erik Asp Sørensen
Tilmeldte
28 /30
Tilmeldingsfrist
10.04.2019
Tidspunkt
14.04.2019 kl. 09.00 - 14.04.2019 kl. 17.00
Sted
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'