Vinteropbevaring af MC

 

Af Jesper Kick

 

Nu nærmer sig snart den triste tid, hvor vi endnu engang skal gemme vores kære væk for vinteren, væk er friheden, luften om ørerne og mudderet på støvlerne. Ak ja nu kan vi kun vente på skiferie og så forhåbentlig kommer foråret en dag.  Hvad var det nu du skulle gøre for at din cykel har det godt når bakken åbner igen? Det afhænger primært af hvor den skal stå og sekundært af hvor doven (rig) du er.  

Hos forhandleren

Din kære motorcykel forhandler vil helt sikker tage sig kærligt af den og klare det hele mod en ”beskeden” betaling. Ring rundt og få den bedste pris

Hvis den skal stå  i onkel Børges opvarmede garage

  1. Vask cyklen grundigt og polerer med voks (herved finder du sikkert også en masse små ting du kan få tiden til at gå med). Kør evt. en god lang sidste tur for at tørre alt vandet af.

  2. Hvis cyklen har kørt mere end 1.000 km siden du sidst skiftede olie, så start med at skifte olie og filter.

  3. Luk benzinhanen (hvis muligt)

  4. Fyld benzintanken og tape dækslet til så der ikke kommer benzindampe ud. (Du kan også vælge at tømme benzintanken og skylle den i et let olie.)

  5. Tappe benzinen af karburatorer/ne så starter den nemmere til foråret

  6. Skru et tændrør ud af hver cylinder og hæld ca. 10 ml motorolie ned i hver cylinder. Brug f.eks. en engangssprøjte fra apoteket. Sæt motoren i andet gear og skub cyklen et par meter så stemplet(erne) kommer rundt. Geninstaller tændrør. Brug kobberfedt.

  7. Afinstaller batteriet. Husk at tage ledningen af minus side først, så du ikke kommer til lave en kortslutning ved et uheld. Batteriet skal stå tørt, varmt, fyldt med deminiraliseret vand.  Giv det en tur med hjemmeladeren en gang om måneden. Husk tørbatterier kræver speciel lader! Montér evt. en pære med lav effekt på batteriet. Et batteriet kan godt lide at blive afladet langsomt.

  8. Smør alle kabler med teflonspray, alm. motorolie eller WD40.

  9. Klods maskinen op så den ikke hviler på dækkene. Stil f.eks. motoren på en kraftig kasse.

  10. Tag lidt af trykket på dækkene.

  11. Sæt dig ind i sofaen og tænk over endnu en god sæson desværre er afsluttet og glæd dig til næste år. Surf lidt på nettet og husk ikke at glemme Hill Climb Rakau på Discovery.

Hvis cyklen skal stå i tæt garage, men onkel Børge er en fedterøv der ikke har varme på  

  1. Følg de ovenstående punkter

  2. Skift onkel Børge ud med en der har en opvarmet garage,  hvis ikke så må du:

  3. Dæk cyklen med et tyndt lag olie. Herved forhindres rust, ir og meget andet grimt. Du kan enten bruge WD40 eller syrefri olie (det bedste efter min mening) fra tankstationen eller hvid vaselineolie fra byggemarkedet.

    1. Hvis du sprøjter olie i nærheden af bremse klodserne så skal de afmonteres. Husk at noterer meget tydeligt hvordan de sad. (Efter klubbens julefrokost har du med garanti glemt det). Hvis skiverne ikke får olie og ruster virker bremserne bare det bedre til foråret.

    2. Ved syrefri olie skal du bruge 3-4 små dåser fra tanken eller hvid vaselineolie, en blomstersprøjte og en balje med meget varmt vand. Hæld olie i blomstersprøjten og hold det hele nede i det varme vand. Når olie er blevet varm nok kan den forstøves, hvis det driller så prøv at vende sprøjten på hovedet og tilbage igen. Herefter sprøjtes der over hele cyklen, bemærk at cyklen herefter drypper af olie.

  4. Dæk cyklen med et gammelt lagen eller lignede

Hvis cyklen skal stå i en utæt garage eller på gaden  

  1. Du har fået en rigtig dårlig ide og er ikke rar ved din cykel, men ok alligevel

  2. Følg de ovenstående punkter

  3. Du kan købe et vand- og lufttæt telt som cyklen kan stå i. Der findes et produkt der kaldes et ”Korrodom” (brug det til din MC og ikke din sjover). Dette er en lufttæt pose hvor plastikken afgiver nogle konserverende olier til din MC samtidig med at fugten fortrænges. Et andet produkt består af en pose med en lille ventilator som skifter luften ud løbende. En boks med fugtfortrænger holder fugten væk. Kan begge købes i Tyskland f.eks. Hein Gericke.
    Hvis det ikke er muligt så køb et vandtæt plastikovertræks-sæt hos din mc forhandler

Juhu nu er det blevet forår, hvad gør jeg så.  

  1. Hvis mc står på en kasse eller på anden måde er løftet, så start med at få den ned på jorden.

  2. Hvis du er rigtig god, så erstatter du benzinen med frisk fra tanken. Den gamle kan du bruge i din Lada. Ja tak - en Lada kører gerne på 87 oktan! I ved hvor der står en.

  3. Åben benzinhanen.

  4. Hvis du ikke tømte hver kaburartor, så gør det nu, således at det er frisk benzin du forsøget at starte på.

  5. Hvis du har sprøjtet olie over hele maskinen så kan du overveje at rengøre den med motorrens, men du affedter hele cyklen og herved har rusten igen chancen. (Jeg gør det ikke)

  6. Vask og poler cyklen igen. (tænk denne gang finder du ikke ting, der skal ordnes dem klarede du jo i efteråret, stor dreng)

  7. Installer bremseklodserne. Det er en god ide at rense dem i sprit.

  8. Installer det opladede batteri. Husk denne gang er det plussiden først.

  9. Pump dækkene til rigtig tryk

Start cyklen, tjek olie mængden og køøøøøøøøøøøøøøøøøøør. (Du skal ikke tage det så tungt at der lugter af brændt olie, de 10 ml motorolie i hver cylinder lugter lidt)