![]()
Med tuning forståes ikke nødvendigvis
udskiftning af en masse dele til bedre eller dyrere komponenter. En
tuning er ligeså meget at få de dele man har til at fungere og
samarbejde perfekt. I denne artikel vil der være en gennemgang af hele
cyklen, altså både dæmpere, motor og gearing, så den passer til dit
behov og din kørestil.
Dæmperopsætning
Mange begår den fejl at de lægger at for lidt
vægt på opsætningen af affjedringen på deres motorcykel. De regner med
at hvis de bare tuner motoren og alt det andet, ja så skal de nok komme
til at køre hurtigere. Men affjedringen er nu engang den der sørger for
at man har kontakt til underlaget og dermed også er bestemmende for at
overføre kræfterne fra motoren til jorden. Og så har den også
indvirkning på hvor "nemt" det er at holde sig på cykklen. Mange styrt
kunne helt undgåes hvis dæmperne var indstillet korrekt.
De fleste store off-roadere er sat op til
landevejskørsel fra fabrikken. Det er nu engang her langt de fleste km
bliver lagt. Dvs en meget blød opsætning for at gøre turen mere
komfortabel. Men en blød opsætning vil mange gange resultere i at
affjedringen simpelthen ikke arbejder ordenligt i ujævnt terræn. Og så
risikerer man jo også at den går helt i bund, hvorefter man måske helt
mister kontrollen med maskinen.![]()
Der er forskel på hvor indstillelig
affjedringen er på forskellige motorcykler. Ældre forgafler har få
indstillingsmuligheder, men her kan man så ændre på hårdheden og
virkningen ved at ændre på oliestanden i gaffelbenene og ved at skifte
olien til en enten tykkere eller tyndere. Hæver man oliestanden vil
gaflen komme til at virke hårdere (kan evt også gøres ved at høve
trykket i luft-assisterede udgaver), og vælger man en tyndere olie vil
gaflen arbejde hurtigere. På andre gafler er der mulighed for via skruer
at ændre på returdæmpning og lignende, men det er som regel kun på de
allernyeste maskiner man finder sådanne finesser. Endelig kan man også
sætte hårdere fjedre i gaffelbenene, men det er kun hvis man har store
probelmer med at gaflen går i bund eller er lige ved ofte.
Den bagerste dæmper kan også variere meget i
udførelsen. På XT600 f.eks. er der kun mulighed for at ændre på
forspændingen af fjederen. På mere avancerede dæmpere er der ofte
mulighed for at stille på hvor hurtigt dæmperen kommer retur...den
såkaldte returdæmpning. Det gøres på den stilleskrue der sidder i bunden
af dæmperen.
Hvordan skal den så indstilles? Ja, Henrik T.
Jespersen har tidligere skrevet en lang artikel om netop dette emne, og
den kan du læse ved at følge dette
link.
|
|