Kort guide til hvordan man porter topstykker

 

Af Jens Bager

 

Først skal ventilerne være 100% tætte og kunne stå i timevis med sprit i portene uden at lække en smule og du skal udmåle hele topstykket for slid ifølge opgivelserne i din værkstedsmanual.

Skal du porte selv, så vær konservativ, og port kun det du er sikker på er noget skidt. Du skal ikke udvide porten og tro at større diameter giver bedre flow. Det gør det ikke nødvendigvis. Du skal ikke tage meget at ventilfølgeren, da der ikke må være en eneste grat på indersiden hvor ventilstammen glider. Kig grundigt på porten og marker med en tush det du vil fjerne. Slib al tuchfarven væk, og start forfra. Husk indsugningen suger og udstødningen puster. Indsugningen er klart den vigtigste at porte. Udstødningen skal af med gas under tryk, så det bliver blæst ud meget nemmere. Det er derfor indsugningsventilerne er større end udstødningsventilerne. 

Du skal bruge nogle sliberondeller dvs. nogle små ringe med sandpapir til at porte med og en Dremmel lignende ting. Hvad man skal bruge til poler arbejdet har jeg endnu ikke fundet en holdbar løsning på.

Jeg vil anbefale følende:

Slib overgangen fra indsugningsgummi til topstykke. Her kan være en stor kant. Den skal væk.

I selve porten skal du fjerne støbekanter og grater

Væggene skal poleres let. Ikke så man kan spejle sig i dem, men se der er silkematte, som efter en glasblæsning. Udstødningen må gerne være helt blank (hvis du gider).

Slib enden af ventilfølgeren kosnisk hvis den ikke allerede er det.

Kanten mellem ventilsædet og indsugningsporten skal glattes ud. Lad være med at ram der hvor ventilen sidder så bliver den utæt. Der må gerne være en kant mellem udstødningsport og forrør -_ således at den største diameter er på forrørssiden. Det hindrer "tilbageløb" og forbedrer tømningen af cylinderen.

Inde i forbrændningskammeret udglatter du de små kanter der omkring ventilsædet. Se billedet fra Robyke.

Led på nettet og se på billeder her. Så får man en god ide om hvordan det skal se ud.

Her er et par links:

http://www.abp-racing.de/power4.html Se det nederste billede

http://www.robyke.com/eng4.htm

http://www.nefo.med.uni-muenchen.de/~lukas/downloads/zylinderkopf.zip

http://www.kedo.com/ssl/grafic/pdf/Katalog/Kapitel/tuning.pdf (her er et par billeder langt nede på siden)

De ting jeg har nævnt er kun en forbedring af det eksisterende design. En prof porter kan ændre selve designet af porten til noget mere hensigtsmæssigt, ved at lægge metal på og radikalt ændre på udformningen. Det er ikke noget for amatør tunere. Fluid mekanik er videnskab, og vi skal kun ændre de åbenlyse ting der med sikkerhed giver en forbedring.