Skift af forgaffelolie

 

Af Jens Bager


Har du aftapningsskruer i bunden af gaffelbenene brug nedenstående guide: Aftapningsboltene sidder på siden under kaliberen og tilsvarende på den anden side. Det er ikke boltene i bunden af gaffelbenene jeg taler om.

1.    Luk luften ud af gaffelbenene hvis du har luftunderstøttede gaffelben.

2.    Løsen fjederforspændingsskruerne hvis du har dem.

3.    Løsen klemmeskruerne på den øverste forgaffelbro.

4.    Løsen propperne i toppen af gaffelbenene. Lad dem sidde på endnu.

5.    Pil aftapningsboltene af en af gangen. Olien vil sprøjte ud i en stråle vinkelret på gaffelbenene. Sammel oliespildet op. Der er omkring ½L i hvert ben. Hold olien væk fra bremseskiven.

6.    Pump cyklen op og ned i benene så de tømmes helt. Vent til olien er tappet af
Er olien helt sort og ildelugtende skal du gå i skammekrogen en ½ times tid.

7.    Monter aftapningsskruerne igen.

8.    Blok cyklen og pil toppen af gaffelbenene

9.    Pil fjeder og evt. afstandsstykker ud.

10.  Sænk cyklen så den står på forhjulet. Fronten vil være meget lav nu, og den kan IKKE stå på sidestøttebenet, da den er for lav.

11.  Hæld ca. ¾ dele af hvad der er opgivet der skal på. Pump gaflerne ud og ind mindst 10 gange.
Hæld olie på til oliestanden passer. Den måles fra toppen af gaffelbenene ned til overfladen af når benene er helt trykket sammen. Det er vigtigt der er en korrekt oliestand, da det betyder meget for forgaflens virkning. Oliestanden er et meget bedre mål for hvor meget olie der skal på gaflen end en specifikt olie mængde. Da du aldrig ved hvor meget olie du har fået tappet af.

12.  Blok cyklen op igen og monter fjedre og evt. afstandsstykker og monter proppen.

 

Har du ikke aftapningsskruer i bunden af gaffelbenene så gør således:

1.    Luk luften ud af gaffelbenene hvis du har luftunderstøttede gaffelben.

2.    Løsen klemmeskruerne på den øverste forgaffelbro.

3.    Løsen propperne i toppen af gaffelbenene. Lad dem sidde på endnu.

4.    Pil kaliberen af og løsen evt. klemmeskruer på forhjulsakslen.

5.    Blok cyklen op.

6.    Pil forhjul af sammen med beslag til bremseslanger og speedometerkabel samt forskærm.

7.    Løsen klemmeskruerne på den nederste forgaffelbro.

8.    Pil gaffelbenene af cyklen

9.    Pil toppen af gaffelbenene

10.  Pil fjeder og evt. afstandsstykker ud.

11.  Vend benene på hovedet over noget til at samle olien op i. Der er omkring ½L i hvert ben.
Vent til olien er tappet af. Pump benene op og ned mens de er på hovedet så de tømmes helt.
Er olien helt sort og ildelugtende skal du gå i skammekrogen en ½ times tid.

12.  Hæld ca. ¾ dele af hvad der er opgivet der skal på. Pump gaflerne ud og ind mindst 10 gange.
Hæld olie på til oliestanden passer. Den måles fra toppen af gaffelbenene ned til overfladen af når benene er helt trykket sammen. Det er vigtigt der er en korrekt oliestand, da det betyder meget for forgaflens virkning. Oliestanden er et meget bedre mål for hvor meget olie der skal på gaflen end en specifikt olie mængde. Da du aldrig ved hvor meget olie du har fået tappet af.

13.  Monter fjedre og evt. afstandsstykker og monter proppen.

14.  Monter gaffelbenene i broerne.

15.  Monter beslag til bremseslanger og speedometerkabel og forskærm.

16.  Monter forhjul og bremsekaliber. Pump bremsegrebet, så der er tryk på systemet igen.

 

Muligheder for finpudsning:

Tyndere olie giver mindre returdæmpning og mindre kompressionsdæmpning. Ikke nødvendigvis lige meget af hver.
Mere følsom forgaffel
Hurtigere virkende forgaffel

Tykkere olie giver mere returdæmpning og mere kompressionsdæmpning. Ikke nødvendigvis lige meget af hver.
Mere træg forgaffel
Langsommere virkende forgaffel

Lavere oliestand giver mindre progressiv kompressionsdæmpning=
Komfortabel kørsel over bump
Forenden dykker mere ved opbremsning.
Du bruger mere af din vandring på forgaflen

Højre oliestand giver mere progressiv kompressionsdæmpning=
Hård kørsel over bump
Forenden dykker mindre under opbremsning
Du bruger mindre af din vandring på forgaflen