Dybe hjulspor, sand og huller.

Kommer du racende ned ad et smalt spor, måske en af de velkendte svenske skovstier der er højst en meter bred, hvor der har kørt 147 andre før dig, så er der en rimelig sandsynlighed for at du kan havne i et stort, fedt hjulspor. Det samme gør sig gældende i terræn hvor store, tunge vogne har kørt rundt i regnvejr; vejen er opkørt og der er dybe hjulspor.
Prøv at se lidt fremad og få en fornemmelse af i hvilken retning sporet bevæger sig. Når du er på vej ned i det så undgå brat at havne i sporet, så du med ryk skifter bane, men glid ned gradvist. Og når du endelig er havnet i skal du ikke kæmpe for meget imod men følge med og til en vis grad skal du lade sporet styre cyklen.
Hvis ikke hjulsporet er alt for dybt kan du klare det på samme måde som andre problemer løses: Ryk vægten tilbage og giv gas.
Og så et par advarsler: pas på rødder, store sten og meget dybe spor, for de kan resultere i en kedelig konflikt med dine fodhvilere, forgafler eller kæde.
Du behøver ikke være deltager i et Dakar-rally for at møde sand - det er nok bare et spørgsmål om mængden.
Jeg har ikke erfaring (endnu) med at køre lange stræk i sand, men jeg har oplevet områder med sandet underlag hvor der pludselig kommer store pletter med en masse løs sand. Den store fare er at få forhjulet slået ud af kurs. De mindre pletter med løs sand kan du ofte klare med universal-løsningen: vægten tilbage og give gas.
Ørken, strand mv. er anderledes. Du skal sørge for at komme til at køre oven på sandet så du undgår at synke i, dvs. få fart på maskinen og hold den gående så den ikke synker i!

Gennem vand

Det er ikke så ofte du får brug for at krydse en flod, men der kan komme dybe vandhuller (indviede husker nok det klassiske vandhul i Rinkaby?!).
Det er ikke sikkert at du kan se bunden, så hvis der er store sten så opdager du det ikke. Dybe spor gennem en mudret bund er også svære at få øje på.
Det er ikke meget anderledes at forcere vandhullet end det er at komme over andre typer underlag, du skal bare huske at du ikke kan ombestemme dig når du først er derude!
Er bunden sumpet, og det er den jo nærmest pr. definition i et vandhul, så gælder det om at undgå at forhjulet skrider. Derfor: vægten på fodhvilerne, smæk røven tilbage, træk lidt op i styret og giv gas. Hvis ikke du har cyklen i 4. gear så er der en rimelig chance for at komme gennem med æren i behold.
Sten i vandet kan blive en grim overraskelse, specielt hvis du kører hurtigt. Det er derfor en god idé at tage det roligt når du kører ud i vandet og starter med at fornemme hvilken slags bund der er.
Det er ofte en dårlig idé at komme racende for fuld skrue; er der dybt bliver vandet nemlig en ret effektiv blokade. Sænk i stedet hastigheden, ned i 2. gear, tag det roligt, bevar kontrollen.
Hvis du er ved at miste kontrollen så gør som før beskrevet: vægten på fodhvilerne, røven tilbage, giv gas.

Så længe man ikke beslutter sig for at holde en pause undervejs er det sjovt. Stopper man midtvejs bliver man våd - og til grin.

Hvis vandet er dybt og fødderne er lidt under vand så sørg for at du står fast. Hvis du gasser op og ikke står ordentligt fast, måske med skosnuderne pegende en smule opad, kan du sagtens risikere at miste fæstet på fodhvilerne på grund af trykket fra vandet.

Teknikkerne kombineres
Nu har jeg skrevet om kørestillingen, hvordan du klarer huller, sand osv. Det eneste du nu skal huske er at kombinere de forskellige teknikker.
Er du således på vej udover stepperne og der kommer et sandet område, så er det bare om at stå op, smide røven helt tilbage over sadlen og give gas: Du kan fjedre i benene og kompensere for ujævnhederne, vægten ligger bagtil og baghjulet får noget at rive i, vægten på forhjulet er lavere og cyklen er derfor ikke så tilbøjelig til at blive slået ud af kurs i det løse sand.

Læs videre