| Kåbe ombygning |
Af Johnny Norrild og Andreas Bernth |
|
I løbet af vinteren havde jeg leget med at bygge nogle nye kåbesider til min KTM 950 SE. Det materiale jeg havde valgt var glasfiber, for det kunne jeg selv udforme kåben med. Resultatet var og er stadig OK, men dog for tungt, synes jeg selv.
Ved et tilfælde, kom jeg til at se prøve produktion, som MECA-system har lavet til 950’eren og så var mit ” glasfiber-bygge-selv” slet ikke godt nok mere. For det rigtige materiale at bygge i, er nemlig aluminium. Hvad gør man så? Jeg ringede til Andreas og forelagde ham ideen og aftalte en dag hvor jeg tog til Jylland. Lørdag morgen hos Andreas, gik vi i gang med at lave skabelon i pap og skal hilse at sige at her ved Andreas hvad han laver og han så rimelig opgivende ud, da jeg tog hobbykniven og skar i hans skabelon. Men vi blev enige og da skabelonen endelig var færdig ( tog ca. 3 timer ) var det afsted på værkstedet.
Hvis man laver sådan noget som en kåbe selv og tror at det er noget man ”lige ordner på en dag, så tager man fejl. Det kræver virkelig meget tid. På værkstedet gik Andreas i gang med at klippe aluplader efter skabelonen. Vi valgte 3mm plader og jeg blev sat til at skifte nogle bolte og beslag ud, så hele opsætningen på kronrøret var 100% lige ( før var den kun 98% ;-).
Efter pladerne var klippet, skulle de bukkes og formes, så de passede til fronten og tanken. Og her kan man virkelig se, når en fagmand arbejder. Efter lang tid passede de 100% og så kom turen til alle de små sidestykker. Jeg kom med et par ønsker om at lave nogle ”øjer” på indersiden, så man kan opbevare ting i kåben og Andreas knoklede videre.
Småstykkerne blev svejset på og der blev slebet og bukket videre. ” Øjerne” bliv ”lige klippet og bukket og svejset på” og så skulle vi se om det hele passede. Der skulle lige justeredes lidt mere og efter lang tid var det hele på plads. Så i gang med næste side, efter samme fremgangsmåde. Det er virkelig fedt at have en masse tanker og ideer og så se en smed, som Andreas gøre dem til virkelighed og en ting er sikkert, MECA-System har fået en konkurrent i Danmark.
De færdige alu sider vejer ca. 400g stykket imod KTM’s originale på 800g stykket, som i øvrigt er lavet i plast. Alu-siderne er monteret med 2 bolte hver( imod KTM’s 4 el 5 afhæng af model ) og en klips og tager under et minut at afmonterer.
Der er ingen rystelser og masser af plads til nødhjælps-kit og reservedele på indersiden. Kort sagt en masse behov til offroad kørsel opfyldt af en proff smed ;-) Lygte fronten er nu udskiftet med Touratech’s 950 front m/ zenon
Af Johnny Norrild
|
|
|