|
Du må ikke købe den første MC du
kigger på. Det er en TYPISK begynder fejl.
Man har kortet og pengene. Man
finder en pæn MC man kan betale. Den har to
hjul, et antal cylindere og et sæde.
Man er helt vild i bukserne, nægter at se
eventuelle svagheder og
advarselstegn. Jeg har selv lavet finten og kender
flere DFM-skrivere der har lavet det
samme trick. Jeg vil gerne komme ud og
hjælpe med at kigge modellen efter
på et senere tidspunkt.
Du skal kigge på flere cykler.
Gerne flere forskellige modeller. Du skal
kende netop den models fordele og
ulemper. Så bør man spørge på DFM (www.dkfritidmotorcykel.dk)
og
lede på nettet efter oplysninger om
præcist denne model.
Om en cykel er slidt kan man ikke
kun aflæse på km-standen. Det er kun et
fingerpeg. Du kan mærke det når du
kører om den er slidt. Det er lidt svært
at forklare. Det er noget med om
cyklen føles "løs" eller "fast". Prøv et
par cykler af samme model, så kan
du måske mærke det.
Det jeg ville gøre var at kigge på
en 10-20 cykler. Finde ud af hvad DU
synes de er værd. Hvad sælger
synes de er værd står i DBA og er for sin vis
ikke interessant.
Jeg gør således: Kræv cyklen er
kold når du kommer. Kontroller den er kold
før start. Undersøg cyklen
grundigt, start cyklen. MC'en SKAL startes med
choker når den er kold. Fuld choker
- ingen gas. Skal den have det
anderledes trænger den til en
karburator justering. Snak lidt med sælger
mens cyklen varmer op. Det skal den
kunne uden at man holder gassen i
hånden. Når modellen er varm, så
tage en kort prøvetur. Så tager man hjem
laver en lang liste
over fejl og mangler undersøger hvad det koster og
får den i en stand man vil have og
så afgive et bud til sælger. Dette bud er
(selvfølgelig) under hvad den står
til i DBA (man er vel krejler ).
Hvis
ikke sælger vil sælge den til den
pris, så prøv nogle andre cykler. Når man
har kigget på en del ved man godt
hvilke der er værd at samle på og hvilke
der er alt for dyre.
Hints:
Hvad man kigger efter når man går
en tur rundt om cyklen:
Er bremseskiverne slidt. Der må
ikke være en kant på skiverne.
Er der huller i kromen på
forgaffelbenene
Er bremseklodserne slidt op?
Er bremserne bløde?
Er der rust?
Hvordan er lakken på motor,
gaffelben.
Hvordan er kæden?
Hvordan er standen på kåben.
Ridser, revner, manglende ting o.s.v.
Lækker pakdåserne i forgaflen?
Er lygterne hele? Der må ikke være
den mindste revne.
Er der huller i olieproppen,
bundskruen samt kaliberskruerne? Så har cyklen
kørt ræs
Er fælgene pæne og uden store mærker?
o.s.v.
Motoren skal spinde uden mislyde
overhovedet. Den skal trække rent fra
3000rpm i 3. gear, 1500rpm hvis der
er en 600cc. Ikke hårdt, men uden at
hoppe eller lyde mærkeligt i
motoren. Den skal være "glad" for at komme op
på de mange omdrejninger. Kræfterne
skal tiltage hele tiden. Den må ikke
tøve eller på nogen måde ikke
tage gassen godt.
Spørg hvor lang den går på
literen. Den skal gå minimum 16km/L. Går den
mindre er den defekt og skal til
service. Det koster minimum en tudse at
reparere.
Mål spændingen over batteriet ved
halvdelen af max rpm. Den skal vise max
15V. regulator/omformeren går på
alle cykler, især Suzuki. Det
koster
minimum en tudse at reparere.
Kontroller kæden. Den så ikke være
rusten og have stive led. Man må ikke
kunne hive kæden mere end en ½cm
ud fra det bagerste tandhjul. Kan man det
synger kæden på sidste vers. Det
koster omkring en tudse at reparere.
Slip styret under motorbremse mellem
80 og 60. Den skal ikke slå i styret.
Den må ikke sige et "knæk"
fra kronrøret under hård opbremsning fra 20 -> 0.
Kontroller at styret går løst og
ikke "går i hak" lige ud. Kronrørslejerne
er originalt kuglelejer de skal som
regel skiftes til rullelejer da folk
ikke smører dem. Det koster 500kr
at reparere hvis du kan gøre det selv.
Lav en lang jævn opbremsning fra
over 100km/t den må ikke pumpe i grebet
overhovedet. Gør den det, er
skiverne skæve. Det koster ca. 1000kr pr skive.
Check hvornår bagsvinger og
affjedringslinks samt kronrørslejer er smurt og
find ud af hvornår forgaffelolien
er skiftet og ventilerne er stillet. Det
er altid forsømt. Brug det til at
presse prisen. Hvis ikke du gider at
forsøge selv, koster det en herregård
ved en forhandler.
Lad være med at stille dig tilfreds
med gamle halvslidte dæk. Kontroller
datoen. De skal max være et par år
gamle. Det skal være samme dæk for og bag
og størrelsen skal være den
originale.
Hvis du vil vide alderen på dækket
kigger du på DOT mærket. DOT mærket
finder du på den ene side af dækket.
Der står DOT xxxxxxxxxxxxx YYY eller
DOT xxxxxxxxxxxxx YYYY. X'erne
er en masse bogstaver som ikke har nogen
betydning for alderen. De første to
Y'er er ugen dækket er produceret i. Det
(de) sidste Y(er) er årstallet.
Efter år 2000 er man begyndt at skrive 00 i
stedet for bare 0 for årstal. Står
der DOT xxxxxxxxxxxxx 273 er det
produceret uge 27 i 1993 (eller
1983). Lad være med at køre med dæk der er
over 4 år gamle.
Ellers forvent komplet service
historie og ingen rust. Held og lykke.
Læs mere her: http://www.clarity.net/~adam/buying-bike.html
|