Ebay guide
|
|
af Jacob
Bager Jensen |
|
Sådan handler jeg på www.Ebay.de
Der er mange fordele ved at handle på
ebay. Der er masser af stumper, priserne er lave og man kan få ting der
ikke er til at skaffe i Danmark. Det bedste af det hele er at priserne er
ekstremt lave i forholdt til ophuggere som L-C Racing og MC huset og de
stumper man får fra Tyskland er som regel i bedre stand end dem man får
fra danske ophuggere. For at byde på Ebay skal man have
oprette en profil. Det er gratis og tager et par dage. Under oprettelsen
opgiver man sit Visa nummer. De enkelte brugere bliver registeret på
deres Visa nummer, så man ikke kan lave flere konti. Man kan altså
roligt opgive sit Visa nummer til Ebay. Det koster ikke noget. Hvis du
opgiver dit Visa nummer på en hjemmeside, så hold øje med der står
https:// oppe i url’en. Det betyder du er inde på en sikker side. Jeg giver anvisninger til hvordan man
opretter sig på www.ebay.de. Hvis du
ikke har visa kort (int. kreditkort), eller ikke vil give kortnummeret til
e-bay, kan du oprette dig på www.e-bay.co.uk,
her er det muligt at blive registreret bruger uden kreditkort nummer.
Procedurerne er de samme som for den tyske side (blot på engelsk). Når
du først er oprettet ved Ebay kan du handle på alle Ebays i verden
f.eks. www.ebay.com, www.ebay.co.uk eller www.ebay.de) , så længe sælgerne
er indforstået med at sende til DK. Jeg fraråder at handle uden for EU,
da der kommer told og moms på pakkerne når de kommer ind i EU. Det
fordyrer voldsomt varerne og besværliggør processen. Du opretter en profil således: Gå ind på http://www.ebay.de/ Klik på ”Mein Ebay” (min Ebay) Klik på ”Anmelden” i venstre side
(tilmeld) Husk æ=Ae, ø=oe, å=aa Vorname = Fornavn Nachname = Efternavn Straße und Hausnummer = Gade og
husnummer Ergänzende Angaben = yderligere
oplysninger til gade og husnummer Postleitzahl = Postnummer Ort = By Land = Land Vælg ”Alle Länder
anzeigen” Vælg “Dänemark“ Klik på “Land ändern“ Telefonnummer = Telefonnummer. Husk 045 foran Zweitnummer (Optional) = Andet nummer
(ikke nødvendigt). Husk 045 foran Geburtsdatum = Fødselsdato Tag = Dag Monat = Måned Jahr = År E-Mail-Adresse = E-Mail-Adresse E-Mail-Adresse erneut eingeben = Skriv
E-Mail-Adresse igen Kryds af i de to nederste kasser Klik på ”Ich akzeptiere und willige
ein” for at gå videre Vælg et ”eBay-Mitgliedsnamen” (ebay medlemsnavn) Den foreslår 3. I den nederste kasse kan man selv taste et navn ind ”Suzuki-Fighter49” eller hvad man nu vil hedde på et verdensomspændende forum. Jeg hedder Rukka-jungend (bemærk stavefejlen J ) Passwort wählen = Vælg password
(mindst 6 cifre) Passwort erneut eingeben = Skriv
password igen Geheime Frage = Hemmeligt spørgsmål Geheime Antwort = Hemmeligt svar Klik på ”Weiter” (videre) Klik på ”Anmeldung mit Kreditkarte”
= Tilmelding med kredit kort Kreditkartennummer = Kreditkort
nummer (16 cifre) Gültig bis = Gyldig til Klik på ”Weiter” Her kommer der måske noget mere, men
jeg kan ikke gå videre uden at oprette nogen rigtigt. Klik ind på www.ebay.de
og klik på ”Auto und Motorrad” Eller gå direkte ind på http://www.ebaymotors.de/ Skal du søge på motorcykler så
klikker du på ”Motorräder” Skal du søge på reservedele, udstyr
eller beklædning så klikker du på ”Motorrad & Kraftrad – Teile” Øverst i det orange er der en hvid
kasse. Her skriver man det man søger på i overskriften. cbr 600 og
cbr600 er to forskellige søgninger. Hvis man krydser af i den lille hvide
kasse neden under søger man også i beskrivelsen. Så får man langt
flere ”hits”, men man får også mere uvæsentlige ting med. Søger du
på cbr 600 og cbr600 får du alle reservedele til en CBR 600 i hele
ebay.de. Det kan godt tage noget tid at klikke dem alle sammen igennem. Der er en anden måde at søge efter
noget mere specifikt. Hvis vi siger jeg leder efter et instrumentpanel til
en SV 650 så gør man således: Klik på ”Markenspezifische Teile”
(der må ikke stå noget i den øverste søgebar). Klik på ”Instrumente
und Wellen”. Klik på Suzuki. Skriv ”sv” i det generelle søgefelt
for oven. Så kommer alle instrumentpanelerne til Suzuki SV frem. Det der
kommer frem her ville også være kommet frem hvis jeg have skrevet
”sv” under ”Motorrad & Kraftrad – Teile”. Her ville der bare
også være kommet en masse andet frem. Hvis du har problemer med at forstå
tysk, så findes der flere sider på nettet der kan oversætte tekst for
dig fra engelsk til tysk eller fra tysk til engelsk. http://translation2.paralink.com/
er et godt sted at starte sammen med Babelfish http://world.altavista.com/. Før du byder: Du skal vide om sælger vil sende til
Danmark. Det vil de fleste, også selv om de skriver ”Nur Deutschland”
i artikelbeskrivelsen. De fleste sælgere overvejer slet ikke at folk i
andre lande kan være interesseret i deres ting. Man kan spørge dem på
forhånd. Jeg plejer bare at byde og så tage et eventuelt skænderi
bagefter. Du skal kende porto fra tyskland. De
fleste bruger www.dhl.de. Her er priserne
8,6€ for pakker under 2kg og 17€ for pakker mellem 2 og 5Kg 22€ for
pakker mellem 5 og 10kg og 32 € for pakker mellem 10 og 20Kg. Husk at spørg
hvad porto bliver til Danmark før du overfører penge. Det koster 15-25kr at overføre penge
til en tysk konto (mere om det senere). Det skal også lægges oven i
prisen. Derefter kommer det svære. Da det er en
auktion skal du finde dit loft. Altså den pris du ikke vil gå over. Her
skal du huske at lægge porto og overførselsgebyr til. Du skal byde det
du vil give, og ikke det du tror du kan få varen til. Eksempel. Jeg fandt
par nye Rukka bukser jeg gerne ville have. Buddene lå på 2-300kr. Bukser
koster 2500kr i DK. Jeg byder 450kr og satser på en god handel. Bukserne
går til 480kr og jeg ærgrer mig. Jeg ville faktisk gerne have givet
meget mere for bukserne, da jeg jo nu skal ud til Aagesen og give fuld
pris. På ebay byder man ikke mere end nødvendigt.
Alle bud der laves er hemmelige. Eksempel: Der er en dims til salg og
mindste buddet er 1€ og du byder 45€ 4 dage før aktionen udløber.
Ebays automatiske byde program registrerer dit bud og byder mindste buddet
på 1€ for dig. Nu er prisen 1€, og det er hvad alle kan se, da dit
bud er hemmeligt. Fritz fra Köln byder 2€ (mindste stigning er som
regel 1€). Du har jo et hemmeligt bud på 45€, så ebays automatiske
byde program registrerer Fritz bud, men overbyder ham med mindste
stigningen på 1€ så det er stadig dig der har varen, men nu er prisen
3€. Fritz tænker ”Det var lige godt satans” og byder 4,49€. Ebays
automatiske byde program overbyder ham for dig, så nu er prisen 5,49€.
Fritz ærgrer sin gang på gang, og byder 1€ mere en masse gange. Dagene
går, og buddet er nu 39,49€. Tiden udløber, og du har vundet
auktionen. Du får den bedste pris ved at byde i
sidste øjeblik. Den ovenstående auktion kunne være gået anderledes.
Dit loft er 45€. Selv om den bliver solgt til 46€, så vil du ikke ærgre
dig. Fritz byder 2€ 4 dage før udløbet. Han har højeste pris i lang
tid. Der er nogle ikke så seriøse købere der byder lidt i løbet af
dagene og 1 minut før auktionen udløber er buddet på 23€ (Det
faktiske bud er 25€, men husk man byder ikke mere end nødvendigt).
Fritz gnider sig i hænderne og tror han får dimsen til 23€. Først 10
sekunder før auktionen udløber byder du de 45€ og du har pludseligt
det højeste bud med 26€. Fritz tror ikke sine egne øjne, Husk han bød
38€ i det andet scenarie, men da auktionen er udløbet, kan han ikke nå
at byde mere. Voila nu har du dimsen noget billigere end da du gav dit max
bud i god tid. Hvordan byder man så i sidste øjeblik? Enten kan man
sidde klar ved tastaturet med et ur i hånden, men det nemmeste er at
bruge et autobydeprogram, såkaldte ”snipers”. Der ligger et til
download her. Det klarer
sagerne for dig. Det tester hvor hurtigt din Internet forbindelse er om at
byde, og byder automatisk for dig i sidste øjeblik. Autobydeprogrammet og
din internetforbindelse skal være åbent for at det virker. Dette
autobyde program har intet at gøre med Ebays interne bydeprogram. Efter du har vundet auktionen skal du
overføre penge forud til en eller anden tysker. Hvis du har navnet på
manden, hans bankfilial og et kontonummer kan du overføre pengene. Det
skal gøres manuelt i banken, men i nogle PC banker kan man indtaste
informationerne her, så du slipper for fysisk at gå i banken, men det er
reelt en bankansat der overfører pengene for dig. Det koster derfor
mellem 60 og 160kr plus et eventuelt gebyr den tyske bankfilial kan tage
for at modtage overførslen (som regel 5€). Det er dyrt og bøvlet. I
sommers (2004) kom der nye regler i bankverdenen omkring pengeoverførsler
i Europa. Har du mandens navn, IBAN nummer (International Bank Account
Number) og BIC (tidligere SWIFT) kode så er der et gebyr på 15-25kr at
overføre penge. Det er fuldautomatisk og kan gøres via netbank ved
banker der har en ordentlig netbank. Banken der modtager pengene tager
ikke noget gebyr. Har din netbank ikke Europaoverførsler, og koster det
mere end 15-25kr, så gå ned i banken og slå i bordet! Ebay har sin egen overførselsmetode der
hedder PayPal www.paypal.com Det er
gratis at blive oprettet her så vidt jeg husker, og paypal tager 3% gebyr
for overførslen. Det er ved at blive mere og mere populært på www.ebay.de.
Paypal har den sikkerhed, at hvis du ikke modtager de dele du har købt
via ebay og betalt for via www.paypal.com
så kan du via paypals klagesystem få dine penge igen efter en måneds
tid. Det er bl.a. den service du betaler for med 3% gebyret. Når du har fået stumperne og alt er overstået, så kan du give en positiv, neutral eller negativ vurdering af sælger, samt en kort beskrivelse. Man skal være meget utilfreds før man giver andet end en positiv vurdering. Når du har givet en vurdering giver sælger også dig en vurdering. At have en negativ vurdering trækker meget ned, og har du for mange vil folk ikke handle med dig. Hvordan undgår du snyd? Du skal kun købe ting der er sat til
auktion på ebay. Det kan ikke siges tydeligt nok! En handel på Ebay er retsligt bindende.
Det vil sige at vinder du en auktion på 5000€ på en fed ZXR og
derefter får kolde fødder, så kan du få en retssag på halsen om de
5000€. Det betyder også at sælger er tvunget til at sende dig stumperne. Det er meget sjældent at nogen bliver snydt på ebay. Både fordi handlerne er retsligt bindende, men også fordi du kan give folk en negativ vurdering. Vi forstiller os du bød 4998€ for en
ZXR, men blev overbudt i sidste øjeblik og ZXR’en gik for 5000€. Et
par dage senere bliver du kontaktet gennem Ebay af en person der siger at
han har en ZXR helt magen til du kan få for 4500€. Det lyder jo godt.
Du overfører pengene til manden og ser aldrig nogen sinde mere hverken
ZXR eller penge. Dette er måden folk bliver snydt på gennem Ebay. Køb
altid gennem auktioner, aldrig gennem folk der tager kontakt til dig. Nå du skal
byde på en ting, så kig på sælgers vurderinger. Har han 200 handler
bag sig og 99,9 er tilfredse, så er chancen lille for han pludselig
skifter stil. Hvis sælger er ”grøn” og har 5 handler bag sig, så
ville jeg være på vagt. Min erfaring er at sælgere er meget ærlige
omkring standen af de ting der er sat til salg. De gange jeg er blevet
skuffet over en vare så er det enten fordi jeg ikke har tænkt mig om (En
standart kæde er ikke en O-ringskæde) eller sælger ikke har vidst hvad
han solgte (Et sæde der var sænket, men kan kunne kun se det, hvis man
vidste hvordan et normalt sæde så ud). God jagt på diverse dele! |