Sådan monterer du din cykelcomputer:

(Hvad er en cykelcomputer? Monter remote control og display i instrumentbræt)

En cykelcomputer består af:

Selve computeren

Holderen. ,Der sidder fast på styret og har en lang ledning ned til forhjulet, der ender med

føleren. Som modtager bevægelses signaler fra

magneten. Der sidder fast på en af egerne.

Computeren beregner hastigheden udfra den indtastede omkreds af forhjulet og antal gange pr. tidsenhed, magneten passerer forbi føleren.

Hvad skal du bruge?:
  • En god cykelcomputer. Her anbefales en Sigma 1606L til kr. 149,-. set hos bikebuster.dk
  • Desværre er ledningen mellem holderen og magneten, normalt for kort og skal derfor forlænges.
    Til nogle cykelcomputre kan man bestille en 20-40 cm længere ledning. Til Sigma 1606L koster den kr. 89,-
  • 20 cm rustfri ståltråd
  • Evt. et multimeter til fejlsøgning (Helt uundværligt elektrisk måle instrument der kan vise spænding på batteriet, modstand i ledninger og meget mere, fåes også hos Brinck for mindre en kr. 200)
Hvad skal du bruge ekstra hvis ledningen skal forlænges?:
  • 40 cm tyndt kabel med to tråde, helst sort.
  • Krympeflex. 20 cm, der passer til det tynde kabel og 10 cm der passer til en tråd.
    (Krympeflex er en meget tynd plastikslange, som krymper til ca. ½ diameter når den opvarmes, hvilket gør det utrolig effektivt når ledningssamlinger skal indpakkes. Købes hos Brinck )
  • Loddekolbe og loddetin
  • Varmepistol. evt lighter eller lys.


Selve montering

  1. Fastlæg, hvor føleren skal sidde fast. Jeg plejer at sætte den fast på speedometerkablet, via de medfølgende elastikker. Så kan magneten sættes fast på et stykke ståltråd mellem egerne, således at afstanden mellem dem er maks. 5 milimeter. Men, men det kan gøres på mange måder!!
     
  2. Fastlæg, hvor holderen skal sidde, dvs hvor selve cykelcomputeren skal sidde. Jeg plejer at sætte den på styret lige til højre for det venstre greb, således at den er nem at komme til at nulstille, mens man kører.
     
  3. Test cykelcomputeren ved at sætte den fast i holderen og før magneten hurtigt hen over føleren med max 5 mm's afstand. Nu skulle du meget gerne kunne se en hastighed på f.eks. 9 km i timen på cykelcomputeren.

    Punkt 4 til 11 kan springes over hvis ledningen IKKE skal forlænges
  4. Forlæng ledningen mellem holderen og føleren. Fastlæg hvor meget ledningen skal forlænges men husk at beregne rigeligt, så det kan snoes omkring speedometerkablet.
     
  5. Her efter klippes med holderen i den ene ende og føleren i den anden, over sådan cirk på midten. Afisoler ca 4 cm af begge ender og ca 6mm af hver af trådene. Gør det tilsvarende på forlængerkablet.
     
  6. Træk to stykker krympeflex af ca. 10 cm ned over forlængerkablet.
     
  7. Træk et stykke krympeflex ned over hver af de 4 tråde på forlænger kablet.
     
  8. Lod hver af de 4 tråde på forlænger kablet fast med tilsvarende på ledningen.
     
  9. Træk krympeflex ned over de 4 lodninger og brug varmepistolen til at krympe krympeflexen, således at lodningerne bliver pakket godt ind.
     
  10. Træk det 10 cm lange krympeflex ned over hver af samlingerne og krymp. Nu har du forlænget ledningen.
     
  11. Test cykelcomputeren som før.
     
  12. Monter føleren på speedometer kablet eller hvor den nu sidder praktisk. Brug de medfølgende elastikker.
     
  13. Monter magneten på forhjulet. Sæt ståltråden fast mellem to eger, klem magneten hen over og sæt metalholderen fast.
     
  14. Nu skal forhjulet kunne dreje rundt, hvor magneten passerer føleren med maks 5mm's afstand. Test ved at dreje forhjulet rundt hurtigt og se om computeren viser hastighed.

     
  15. Sno ledningen rundt om speedometer kablet og før det op til styret.
     
  16. Monter holderen via de medfølgende elastikker.
     
  17. Nu skulle det hele virke. Så mangler du bare at beregne omkredsen på hjulet.
    Som grov indstilling kan du god bruge den gamle regne regel med at omkredsen er 2*Pi*R (2 gange Pi (3,14) gange radius (det halve af diameteren). Det er bare ikke særlig præcist da fordækket jo mases fladt ved jorden.

    En anden måde er, at slå en kridtstreg på vejen, køre cyklen hen over stregen så forhjulets aksel står præcist over stregen. Sæt en streg på dækket lige over stregen på vejen.Skub cyklen frem til stregen på dækket har været en hel gang rund. Sæt ny streg på vejen.
    Omkredsen er så lig afstanden mellem de to streger på vejen.
     
  18. Kør en tur og se om det hele virker.
     
Justering af triptælleren (skal gøres efter montering, når fordækket skiftes eller det bliver meget slidt).
  1. Find et vejstykke på 10 km, hvor der er vejpæle med afstandsmarkering.
     
  2. Stop mc'en udfor en pæl, nulstil triptælleren på cykelcomputeren,
     
  3. Kør 10 km, mål på vejpælene og stop mc'en ud for 10 km pælen.
  4. Aflæs triptælleren. Beregn hvor meget triptælleren viser forkeret i procent. Viser den for lidt skal hjulomkredsen forøges tilsvarende, viser den formeget skal den formindskes tilsvarende.
  5. Hvis f.eks. triptælleren viser 9,5 km, så viser den 5% for lidt (100* 9,5km/10,0km ), hvis omkredsen på forhjulet er sat til 2,100, så skal dette forøges med 5 % altså 2,205 (2,100 * 1,05%)
Kendte fejl
  1. Display på cykelcomputeren er blankt. Skift batteriet (Sigma 1200 bruger et 2032 batteri)
  2. Hastighedes angivelsen er enten nul eller ustabil. Føleren er for langt væk fra magneten (ellers også er en af ledningerne i stykker.)
  3. Hastigheds anggivelsen er ustabil og nogle gange meget høj. Ledningerne er kortsluttet.
  4. Hvorfor skal det være så besværligt at installere en cykelcomputer. Fordi den er bygget til en cykel!
 
Fejlfinding
  1. Kontroller at magneten og føler er maks. 5 mm fra hinanden når de mødes.
  2. Kontroller at ledningen fra føleren til holderen er hel.
  3. Kontroller om føleren kan registrer magneten ved at
    a. Flytte forhjul så magneten står ud for føleren
    b. Tag cykelcomputeren af
    c. Find multimeret frem sæt det på 20KOhm
    d. mål modstanden over de to blanke knapper på holderen.
    e. hvis modstanden er meget lille dvs. f.eks. 0,02, så er alt ok dvs. magneten registrer føleren og ledningerne er hele. Er den f.eks. næsten 1,00 så er ledningerne formentlig revet over.
    e. Hvis modstanden er OK, så flyt forhjluet så magneten IKKE står uden for føleren
    f. Nu skal modstanden meget gerne være næsten 1,00 (dvs ingen forbindelse), hvis ikke så er ledningerne formentlig kortsluttet.
Held og lykke

Jesper Kick