Service på en XT 600 K (1994)
|
| Af Jens Bager Jensen |
|
Cyklen så optisk pæn ud, men blev
overladt i mine hænder på grund af ujævn motorgang, højt benzinforbrug
og bremser der hang. Jeg fik opgaven at lave et service på størrelse med
det jeg gav de to Super Ténéré’er. Bremser: Jeg rensede og smurte de to
bremsekalibre. Begge kalibere hang meget og jeg måtte trykke stemplerne
ud med hydraulik. Bagbremsens udluftningsskrue sad fast og gik først løs
efter brug af hammer og blæselampe. Bremseklodserne bag var helt slidt op
og bremsevæsken var brun og med samme konsistens som havregrød! Jeg fik
renset al rust og ir væk og fik begge kalibere fuldt gangbare. Efter der
kom nye klodser i bagbremsen var de i fuldt funktionsdygtig stand. Begge
kalibere trænger dog til et nyt repkit ved næste adskillelse Motor/ karburator Her var flere fejl. To ventiler stod for
løst. En indsugning og en udstødning var 5/100 dele for løse. Det er
nemt at stille ventilerne for løst på en XT 600, da det er bøvlet at
komme til med søgerbladene og de derfor kommer skævt ind og man derfor
kan føle modstand selv om de står for løst. Jeg fornyede tændrøret, selv om det
sikkert ikke var færdigt. Men til 20kr ved www.louis.de
så skal det bare gøres. Luftfilteret blev pustet rent. Det var pænt
og fint og er blevet skiftet for nylig. De nyere XT’ere har papirfilter
i stedet for skumfilter. Skumfilter skal aldrig skiftes, men bare vaskes
og fedtes ind i olie igen. Karburatoren blev renset i lugtfri
petroleum med trykluft. Den var fyldt med skidt fra indsugningsluften, men
viste ingen tegn på skidt i benzintanken. Jeg undrede mig over
karburatoren var så beskidt, når luftfilteret var pænt, og monteret
korrekt. Normalt når jeg har set sådan noget, så har man kørt uden
luftfilter, eller med et skumfilter uden olie. Jeg fandt dog at gummiet mellem
karburatoren og luftfilteret i den ene side var revnet og der er sikkert
her grunden til alt skidtet i karburatoren skal findes. Indsugningsgummiet
i højre side var også gået i stykker, men kunne limes med Araldit. I karburatoren var alt var i fin stand.
Det primære gasspjæld kunne dog løftes ½cm for højt op. Det skal kun
lige løftes fri af venturien. Stiller man på løftehøjden af det primære
gasspjæld skal man også justere på åbningsgraden af det sekundære spjæld,
så det står helt vandret ved fuld gas. Grunden til det høje
benzinforbrug var svømmehusnålen hvor den lille fjeder der bærer
knoppen i enden havde mistet sin styrke. Derfor klappede svømmeren helt i
bund og gjorde at svømmehusstanden blev ½cm for høj. Jeg monterede en
ny svømmehusnål og en ny original formstøbt o-ring til svømmehuset. De
uoriginale er som regel runde og svære at få til at ligge ordentligt.
Karburatoren fik også en byge nye rustfrie skruer med unbracho hoved.
Efter en justering af svømmehøjden, CO skruen (2 omgange) og fjernelse
af alt falsk luft gik motoren rigtig godt. Den havde en stærk tomgang,
tog gassen med det samme, og faldt hurtigt igen til tomgang igen. Elsystemet: Jeg kontrollerede alle stikkene for ir,
rensede dem og smurte dem så de ikke irrer igen. Jeg fandt ir i nogle af
de vigtige stik. De er dog i fin stand nu. Ledningen til sidestøttebenet
var klippet af helt oppe ved "kabelpølsen". Jeg lodde et stykke
”forlængerledning” på den og beskyttede lodningen med krympeflex. En
pære i instrumentpanelet blev skiftet. Jeg kontrollerede ladesystemet
efter det originale batteri var fuld opladet. Det ladede med 13,2V ved
5000rpm. Det er for lidt. Efter jeg monterede et velfungerende batteri
ladede den med perfekte 14,4V. Derfor blev batteriet dømt ude og et nyt
bestilt. Et nyt koster 60kr ved www.louis.de.
Det er meget almindeligt at køre med helt totalt færdige batterier på
MC’ere med kickstarter. Så længe den kan starte så bekymrer man sig
ikke mere over det. Et dårligt batteri belaster ladesystemet unødigt, og
regulator/omformer eller en stator koster en bondegård. Desuden mangler
man lige en volt eller to til forlyset og tændspolen. Man vil derfor få
en bedre gnist og kraftigere lys ved at smide de 60kr et nyt batteri
koster. Det kan IKKE betale sig, Pas på jeres batterier, og køb nye når
de gamle er færdige. Et batteri skal kunne holde mindst 12,5V en time
efter det er fuldt opladet. Kan det ikke det, så skift det ud. Et nyt kan
holde mellem 12,7 og 12,85V. Forenden: Kronrørslejerne er løsnet en anelse
for at modvirker slingren ejeren oplevede ved langsom kørsel. Det skyldes
dog højest sandsynligt forfælgen der er piv-skæv. Lejerne i forhjulet
var i fin stand. Forgaflen var en smule blød og jeg skiftede olien til en
lidt tykkere type (Castrol 15W) 14cm fra kanten. Olien i gaflen var meget
sort og slidt. Ejeren var ikke helt tilfreds, og et sæt Wirth progressive
fjedre blev bestilt sammen med et par dunke 20W olie. Alm. servicepunkter: Bagbremsepedalen blev smurt. Den peb og
var helt tør. Koblings- og bremsegrebet blev smurt
sammen med koblings- og speedometer kablerne. Tændingslåsen og tanklåsen er smurt. Kæden blev smurt Sidestøttebenet og centralstøttebenet
blev smurt Kronrørslejerne samt bagsvinger og
links blev renset i petroleum og smurt med fedt. Undersiden af tanken blev vokset. |