Folk kom fra nær og fjern til et af de helt store off road mekkaer i Tenere klubbens nyere historie. I bil fra Midtjylland gennem tyskland, eller i bil fra København med Gedser – Rostock færgen, eller på motorcykel med færge fra enten København eller Ystad til Swinuchie (eller hvordan fanden det nu staves...).

Glade og forventningsfulde på Ystad færgen...

På færgen var alt ved det gamle, ikke så meget at se på, lige bortset fra et par Dansk/Polske piger som pyntede godt på selskabet. Drengene fik drinks og bajere og kastede lange sultne blikke efter de to musvitter på dansegulvet. Jeg selv krydrede min økonomi ved at sælge mit ur til den største polak jeg længe har set. Var da også lidt bekymret for hvilke fysiske konsekvenser det kunne får for mig, i og med at polakkens makker synes det var overpris for uret (det var det så også...).  Det hjalp nok heller ikke på situationen, at jeg som i enhver handel med en polak, tjekkede jeg min nyerhvervede 1000 kr seddels ægthed i lyset fra baren. Da jeg så skulle på toilettet kort efter var jeg rimelig sikker på jeg ville ligge op af pis kummen med en bule i hovedet og både uden ur og penge. Sådan gik det ikke, polakken var en hyggelig fætter og for det ikke skal være løgn, så kom en af musvitterne op til ham i baren, selvfølgelig på grund af uret fortalte jeg ham, og han var ikke i tvivl og således glad for handlen.

Dem på motorcykler mødtes i en stor flok ved færgelejet torsdag morgen og begav sig syd på i samlet gruppe. Ruten var genial og går blandt andet igennem et  gammelt militærøvelsesterræn. Der skal lyde en stor ros til rutesnedkeren!

Rutesnedkeren, aka Jesper M sørgede for forplejning undervejs.

Jacob i sikker stil.

Udfordringer var der nok af undervejs.

Morgan, den altid glade dreng.

Der er dømt pause.

Folk faldt fra efterhånden, specielt Pauli skuffede, da han pludselig ytrede ønske om, at han nu ville ud på de sorte landeveje og det kunne ikke gå hurtig nok, fordi han var tørstig efter øl – jeg troede han var en sand sportsmand, men okay han har jo kørt mange steder på denne jord, så det kan da godt være at terrænet kedede ham lidt...

Jeps, det var dette jeg ville ned til ;O)

Og dette....

En sidste gruppe bestående af Ben, Bobby, Morgan (hvilke navne, det lyder som et Old British Classic Car Race ) og undertegnede forsøgte at køre ruten til ende. Det gik næsten og kun næsten. Det endte med der måtte sættes en større redningsaktion i gang for at hente os, et eller andet sted i den store sorte Polske Skov, da jeg som den eneste med GPS var kommet af sted uden adresse på eller way point på vandrehjemmet. Det spor jeg havde fra 2009 endte og startede mærkeligt nok ikke ved vandrehjemmet. Dette afledte et kælenavn, nemlig Thue Spät kommt (ha, ha, ha til opfinder Allan Henneberg).

Thue funderer over hvordan det kunne gå så galt med hans navigering....

Vi nåede at kører i omegnen af 350 km den dag og det tror jeg ikke Bens motorcykel havde godt af, ja det tog vel egentligt livet af den. Trods en hel nat på operationsbordet i lysskæret fra bålet, kom der ikke liv i dyngen. Men motorcyklen skulle efter sigende også have levet et godt men hårdt liv, der gik nemlig historier om at Sonny også har været ejer af dyret.

Ben The Bushmechanic skruer..

Og skruer..

Og skruer.... Ben er ikke typen der let gir op, men dyret blev erklæret død da redningsoperationen havde stået på i ca 10 timer..

Apropos kælenavn, så skete der noget tidligere på turen som afledte nok et kælenavn. Jeg fik en kold skulder at en kronhjort i fuldt firspring og hvilken skulder. Det resulterede i vi begge væltede og rullede rundt på vejen, motorcyklen ramte et træ, heldigvis med bundskjoldet først og pådrog sig kun skader på plast og et lille hul i en kølerslange.

En lettere rystet Thue kan samle KTMen op efter mødet med kronhjorten. Lige for en kort stund havde Thue fået "Action" nok. (Det holdt så ca 30min så var den gal igen.)

Det sidste jeg husker af kronhjortens færden inden den stak af fra ulykkesstedet, den bavian, var at den hoppede og sparkede ud i luften ovenover mig. Jeg tror den slap relativt uskadt. Men det gjorde KTM´en ikke, men KTM´er, heler ligesom et menneske og derfor gik der ikke længe, så dryppede maskinen ikke længere fra køleren. Dette gav forventninger om at forskærmen ville vokse ud i løbet af natten. Men ak nej, det skete ikke. Men i med sand klubånd gik Jacob Böhme og Mark i gang med at bygge en skærm at et stykke tagrende og resterne af forskærmen.

Thue med tagrende.. 

Denne skærm virkede upåklageligt og jeg kunne ikke have kørt uden. Skærmen vil i nær fremtid monteres på en trofæ-plade med påskriften; Skænket til Tenere klubben i sand taknemlighed, fra Deer Hunter aka Thue Kvorning (ha, ha, ha Allan Henneberg).

Vi var nogle at tyve medlemmer indlogeret på det legendariske vandrehjem, med gammelfar XXX som den helt centrale hovedperson for den Polske stemning. Det vil sige god solid polsk bondekost serveret i et tempo så selv landbodrenge ikke kan nå at sluge maden før næste ret bliver serveret. Derefter stod den selvfølgelig på bajere, masser af løgnhistorier og bål, og ja ingen variation på denne front mellem dagene.

Thues knallert møder endnu engang noget der slår hårdt....

Området, XXX er bare godt! Det er specielt godt fordi det byder på forhold til både begyndere og øvede. Faktisk kan begyndere ind i off road sporten føle sig lidt som de rene Paris Dakar kørere da terrænet samtidigt med det er udfordrende også er meget tilgiveligt. Terrænet består at jord- og sandveje og stier. Det er både fladt og bakket og specielt vejene under de store el-ledninger som fortsætter i en uendelighed, de store sandbakker strøget med løs rundt i skoven og skellene mellem ny plantet skov og ældre skov kan få smilet frem på enhver. Vi havde 3 gode dage med bedre vejr end forventet og kørsel fra kl. ca. 9:00 til sidst på eftermiddagen. Særligt hyggeligt var det, den dag, alle grupper helt tilfældigt havde besluttet sig for at spise vildsvin på samme restaurant.

Tenere klubben indtager vildsvine restauranten.

Når øret på grisene skule vrides i bund, så blev det typisk gjort i 4 grupper. Tre grupper af mindre cykler og i en gruppe med de større maskiner. Fælles for alle grupper var, at ørene blev vredet vredt i bund, så meget, at der også kom en politianmeldelse på os. Politiet havde sågar annonceret de ville komme forbi vandrehjemmet. Det tog gammelfar stille og roligt og politiet dukkede da heller ikke op. Det ændrer dog ikke ved at vi godt kan tænke lidt over hvordan vi frekventere området. Der er nok ikke nogen tvivl om det er naboer som har klaget, derfor kunne det måske være smart at fortsætte med at bo hos gammelfar, men sikre at man vi tøffer til og fra området, og ellers kører ræs i områder som ligger 10-20 km fra vandrehjemmet. Derudover kan man afhængig af ens moral holde sig til skovvejene og ikke kører udenfor vejene. Jeg er ikke hellig og har selv kørt i meget uden for vejene, men hvis vi vil blive ved med at komme i området kunne det være at jeg og andre skulle rette lidt ind – blot stof til eftertanke...

Vi havde ingen personskader og var også uden de store maskinelle nedbrud, lige bortset fra Bens maskine, var det kun mindre problemer. Med tanke på jagtsæsonen netop var skudt i gang i Polen, så må det siges at være lidt af et trofæ Bjørn trak ud af skoven, da min KTM sprang kæden på grund af for stort motormoment – og derfor måtte trækkes hjem af Bjørns Suzuki til stor moro for drengene omkring bålet.

Heldigvis fik KTM oprejsning dagen efter, da Janus´ slemt pryglede Honda XL måtte slæbes hjem til lazarettet af en KTM, vel og mærke.

Ben fik et lift med en bil som skulle hjem med færgen til KBH lørdag eftermiddag, jyderne kørte lørdag aften og dem som skulle med færgen til KBH søndag aften kørte spor/rute hele søndagen med ankomst i Swinutchie (eller hvordan fanden det nu staves) om aftenen klar til afgang med færgen kl. 20:00.  

Tak for arrangørerne for den god tur og tak til medlemmerne for det gode selskab.

Thue

 

// Flere billeder og video findes på forum