Tjuhej øveturMidtjylland |
|
Som forholds vi grøn medlem af klubben, er jeg af den midtjyske mafia med Don Allan i spidsen blevet presset til at skrive lidt om turen. Turen skulle oprindeligt være startet søndag kl. 10,00 men et par Nordjyder var allerede kørt mod Virksund lørdag hvor de skulle overnatte i Allans sommerhus og køre lidt grus om lørdagen. Dog var de rendt ind i et olie problem med en XT’er der have fået automatisk kæde smøring. Der blev sendt en stafet til DinMC for at hente pakdåse og så blev der eller repareret MC, så den kunne være klar til søndagens strabadser. På et tidspunkt opstod der en større krise i sommerhuset, da de opdagede at der ingen grill var i huset og der blev sendt bud til Gjørup om han ikke kunne medbringe en grill. Gjørup monterede grillen på KTM og fik reddet situationen.
Søndag morgen var det let diset og råkoldt da jeg begav mig syd øst over for at ramme Virksund kl. 10, undervejs brød solen langsom igennem så det tegnede allerede nu til en god dag. På tanken udenfor Virksund stødte jeg allerede på den første, det var Per, som godt nok ikke have fået sig tilmeldt, men han havde valgt at tage chancen med den risiko at turleder Don Allan ville sende ham hjem i skam, men det gik alt sammen. Dog blev Per idømt den bod at han til vinter skal holde et foredrag om hans tur til Kina/Mongoliet. Vel ankommet til Allans sommer hus fik vi lige lidt varme i fingrene med det sidste kaffe fra kanden og så var vi klar. De sidste ankom og nu manglede vi bare Andreas, efter
lidt ventetid og et par forgæves telefonopkald valgte vi at starte med
kyndig instruktion omkring rotationsprincippet.
Turen gik ud i det pragtfulde forårsvejr i det Midtjyske hvor vi kørte sektioner skiftevis af grus, asfalt og snævre skov/eng spor. Efter ca. 10 km. holdte vi det første stop på en ældre bro.
Herefter forsatte vi rundt i det midtjyske.
Vi forsatte vores videre færd og næste stop blev ved en kombineret speedway og rally cross bane.
Herefter forsatte turen mod Ulbjerg cafeterier så den værste sult kunne stilles.
Herefter forsatte turen hjem til Don Allans Sommerhus. Der var dem der mente at vi på det tidspunkt var kommet lidt på afveje i forhold til den oprindelige plan, men det gør jo ikke fornøjelsen mindre. Turen blev på ca. 110 km blandet grus og asfalt.
Formålet var jo primært at træne rotations princippet og det gik rigtig fint. Så nu kan de bare komme an, for vi er klar til TjuHej. Turen medførte også et par ubesvaret spørgsmål. Vil Don Allan virkelig sælge sommerhuset så vi intet klubhus har i Virksund? Vil det lykkes Gjørup at bygge en permanent grill på KTM’ern - Og hvordan skal det ikke gå i Sverige, når Jens Henrik og Niels kan blive væk for hinanden i en lille skov på vej hjem? Niels K. Markussen Foto Lars Perl Kristensen
|