Tjuhej øvetur
8. marts med Kronholm
Nej, turen er ikke aflyst. Heller ikke her til morgen. Men hvorfor skulle man også tro på vejrudsigten, bare fordi der bliver sagt heldagsregn og 4 grader.
Det går over, det går over... Men det gjorde det ikke!
Faktisk er vi allerede både våde og kolde, da vi mødtes med Christoffer, dagens instruktør, Jannik og Ivan ved færgen kl 9. I ly for regn og blæst bag billet-skuret konstaterer vi, at vi er godt tossede, men at det nok går over… Men det gjorde det ikke!
Christoffer forbereder os på, at vi allerførst skal have overstået 48 km på motorvej, inden vi kommer til det sjove. Så vi kaster os ud i det med oprejst pande i fast tro på, at det vil gå hurtigt over… Men det gjorde det ikke!
Jannik bruger lige de første 20 km på at komme op i fart på sin XT250 (og sine ca. 100 kg), men så er han heller ikke til at stoppe. 65 km senere stopper vi dog ved en rasteplads for at få rettet de stivfrosne fingre ud, og så Jannik kan tømme sine støvler for vand. Bobbys gashåndtag er også frosset fast og skal have lidt WD40 for at komme ned i omdrejninger. Her finder vi ud af, at vi er kørt alt for langt på den forkerte motorvej – og så begynder det at sne. Igen konstaterer vi grinende, at vi er godt tossede, men at det nok går over… Men det gjorde det ikke!
Kl 11.30 er vi endelig kommet til det rigtigt sjove. Vi får lidt instruktion af Christoffer og begynder at øve lidt svingteknik på en herlig grusvej, der snor sig gennem skoven. Efter overraskende kort tid og træning på det samme sving, kan vi hurtigt mærke hvor meget det giver at stå op og give gas ud af svinget. Der går heller ikke lang tid, før vi har fået varmen igen og nærmest glemmer den silende regn.
Efter en kort, stående frokostpause, hvor vi stadigt grinende konstaterer, at vi er godt tossede, og at det stadig regner, kører vi til “dødsbakken”. Vi tror allesammen, at vi nemt kan komme op ad den… Men det kunne vi ikke!
Majken overvinder ikke de store sten, der ligger i vejen og ender med at gå i stå og vælte. Bobby giver den alt for meget gas hen over et dybt hul og mister herredømmet over Elefanten, så den både taber forskærm, spejl og blink. Ivan er da også glad for, at han aftenen forinden har monteret styrbøjler i klubhuset på sin Adventure. Jannik og XT’en klarer dødsbakken fint, og bagefter smutter han for at hente sin nye, gamle Husaberg.
Majken tager et lille hvil og vrider tøj og handsker for vand inden hjemturen, mens resten tager de sidste omgange i nogle sving med lidt grovere grus. Og så kører vi hjemad med et lille stop på McDonalds, hvor vi drikker kaffe, ikke fordi vi er kaffe-tørstige, men fordi den er varm. Bedst som vi indser, at regnen ikke vil gå over i dag, dukker solen frem. Det er dejligt, bortset fra at den blænder os resten af vejen til færgen.
Det lyder måske som en meget våd og kold dag… Og det var det! Men humøret var højt, og vi fik rigtig meget teknik og sjov ud af det. Næste weekend tager vi med igen… Uanset vejrudsigten!
Tak for turen!
Bobby & Majken