Tjuhej 2009

En beretning fra min første, men ikke sidste TjuHej.

Så var dagen oprandt, nu skulle jeg på den første større tur med Tenere klubben, Nemlig TjuHej i det svenske eller var det ThuHej turen hed? Nå, det må stå hende i det uvisse.

XT’er havde fået den store tur og var top gejlet med nyt bagdæk mm og så gik turen eller over Thy for at følges med Jens Henrik og Niels Otto

I rigtig magelig stil startede jeg lige med kaffe på tanken inden de andre dukkede op.

Først indtraf Jens Henrik og han fik tanket TT’eren, nu manglede vi bare Niels Otto.
Var det ikke 8.30 vi havde aftalt? Jo det var det, Niels Otto ringede og meddelte, at han var blevet nød til at køre hjem og pakke om, da han ikke kunne finde plads mellem oppakningen og tanken til hans spinkle krop. Så han skulle nok selv finde op til færgen.

Nå, men Jens Henrik og jeg begav os Nord på mod færgen i Frederikshavn. Turen forløb stille og fredeligt og vi ankom i god tid til at mødes med Per. De andre ankom og vi var klar til at drage mod Sverige.

Vi er ved at være samlet og klar til afgang.

Don Allan Hilser på Per

Cyklerne bliver forsvarlig surret fast på skibet

Vel ankommet til Sverige tog Torben føringen af troppen og nu gik turen syd over. - Og hvilken fantastisk tur. Skønne asfalt veje kombineret med de fantastiske grusveje. Helt perfekt.

Første Pittstop i Sverige

Efter stoppet forsatte vi turen sydpå.

På linje mod TjuHej hytten

Men så indtraf katastrofen. I et øjeblik af uopmærksomhed ramler Jens Henrik ind i Niels og hans motorcykel forsatte derefter over i en modkørende BMW, som tog alvorlig skade. Dette sammenstød totalsmadrede Jens Henriks TT’er, så nu var så slut på den tur for Jens Henrik.
Jens Henrik slap heldigt uden skader.

Nu stod vi ude midt i ingenting i Sverige på hovedvejen, hvad gør man så med en smadret TT’er?

Voldsomt ser det ud.

BMW'en tog også nogen skade.

Airbackén var udløst og der var omfattende skader i motorrummet.

En uskadt, men chokeret forsamling

Igen må man konstatere at verden er lille. Don Allan proklamerede at han da kendte en svensker kun 10 min kørsel væk. Så han blev kontaktet og fluks stillede han med en trailer og vi fik smidt de sørgelige rester af Jens Henrik TT’er på traileren. og så kunne de begive sig mod Varberg. Og i rigtig Ritt Bjerregård stil lykkes det dem at komme med aften færgen til Grenå.

Flot klaret i en rigtig Tenere ånd.

Vi var således i løbet af kort tid, klar til at forsætte den videre færd sydover.

Jeg må da indrømme at ulykken da sad lidt i kroppen de næste par dage.

Turen forløb nu stille og rolig ned mod TjuHej hytten.

Vi fik hilst på de allerede ankommet og jeg blev indkvarteret i stille huset med Lars og Don Allan og så var vi klar til lidt mad og en øl sådan bare lige for hyggen skyld.

Torsdag aften forløb efter sigende, som det plejer på TjuHej turen.

Man hygger sig.

Man test kører trial cyklen.

En eller anden kommer til skade med trial cyklen

Og torsdag aften var det så Martins tur til at lave et stunt på cyklen. Jeg så det ikke selv, men jeg så Martins balle om fredagen og jeg kan betro jer, det er ikke noget kønt syn. Ja det vil det selvfølgelig heller ikke være under normale omstændigheder.

Man lære mange ting om ens med logerende i løbet af sådan en weekend. Jeg vil godt indrømme at jeg sommetider kan snorke lidt. Men jeg må sige at Lars, han slår alle. Ja faktisk måtte Anne KK vække ham for at få nattero på et tidspunkt i løbet af weekenden.

Fredagen oprandt og det var en kold morgen.

Der var is på XT’eren om morgen

Jeg var så heldig at komme på hold 7.

Vi startede med en punktering allerede inden sidste mand var nået ud på vejen, så vi måtte foretage en opsamling af holdet og vi vendte hjem for at skifte slange. I mellem tiden var hold 8 kørt, så vi mente at nu måtte vi hellere se at komme af sted, så vi kørte lidt frisk til den.

Ja faktisk blev der opfundet et helt nyt rotation system til kørsel på de små grusveje.

Det går i alt sin enkelthed ud på at den hurtigste mand kører forrest og langsomste køre bagerst, og så gik det eller ud på at komme først. Det var godt nok ikke helt efter det officielle rotations princip, men det gik udemærket og det lykkes os at indhente de andre, så vi vist kom hjem som hold nr. 3 eller 4.

Selve turen bød også på en masse godt grus, og skønne scenerier( Her medregner jeg ikke den blege småfede svensker i bikini. der stoppede dele af holdet for at køre på vejen).

Der var en god stemning i gruppen under hele forløbet og jeg personligt, fik mange gode tricks af de andre, så tak for det.

Kromholm Styre!

Piper er klar til den videre færd

Undervejs steg varmen os lidt til hovedet og et par stykker blev fristet af en rindende bæk.

Se godt efter i venstre side og der er et par KTM’er ude at svømme.

Problemet var bare at det var en bæk med ørreder og inden vi fik set os omkring kom der en gal svensker med en schæfer hund, og vi kan godt sige han var ikke glad!!

Men med et lille smil og lidt ydmyghed gik det alt sammen så vi kom videre uden nogle led overlast.

Ved en af posterne var der en konkurrence med at køre langsomst, og der styrede hold 7 suverænt. Jeg mener, vi fik de to langsomste tider.

Holdet ved kør langsomprøven

Opgaverne rundt på turen var rigtig fine og meget udfordrende, selv var jeg ikke meget for at køre over træstammer og lignende, men det lykkes da mig alligevel at vælte.

Jeg måtte selv ned og ligge et par gange

Til slut da vi kom hjem til hytten var der en lille trial bane og her lykkes det mig igen at vælte, men nu var kræfterne også ved at være sluppet op.

I et forsøg på at høre hvordan points var blevet fordelt forsøgte jeg at udfritte Johnny, men det var ikke nemt og da jeg med vanlig jysk købmandskab forsøgte at finde en løsning på vore placering, gik det helt galt. Johnny for faén, du skulle bare vide hvad du kunne havde fået ud af det!!

Du ved over i Jylland plejer vi altid at kunne finde en løsning på tingene, om det så kræver lidt bestikkelse. For jeg må indrømme det der med tab og vind med samme sind, det giver jeg ikke to potter pis for. - Hvorfor skal man gå og være sur og tvær når man har vundet.

De hårde men uretfærdige dommer.

Aften menuen stod på Pøller og kartoffelsalat og det var lige det drengene trængte til, og så lige en Pils til at skylle det hele ned med.

Hvert hold skulle finde på noget underholdning, hvor følgende tre ingredienser indgik :

Ild

Vand

Motorcykel

Det kom der mange gode fortolkninger af.

Kan ikke helt huske temaet men ømt ser det da ud.

Fedt billede

Aftenen sluttede som en sædvanlig TjuHej aften.

Man hygger sig

Man test kører trial cyklen

En eller anden kommer til skade med trial cyklen

Så er vi klar til det store stunt.

Ja, det gik så ikke.

Lørdag, havde Søren Krusefix lovet at køre forrest på en moderat gruppe b hold

Ja, for at bruge Sørens egen betegnelse så skulle der være plads til at ”Smøge” den under vejs.

Vi fik en lidt senere start da en Reto XT’er havde lidt karburator problemer, men det blev med kyndig hjælp afhjulpet af Jannik inden afgang. Jannik agerede også kyndig bagmand på hele turen og tak for det.

Jannik og Co skruer på retro XT’eren

Denne gruppe kørte helt efter rotations princippet og det gik i et mere moderat tempo end om fredagen. En rigtig hyggelig tur hvor vi både fik kørt masser af grus, asfalt og vi fik set både en vildsvine so med sine grise og traner.

Der ”Smøges”  snuses og spises syrlige bolsjer.

På et tidspunkt kom vi til et snævert skov stykke hvor vi måtte hjælpe hinanden igennem og igen gik det helt fantastisk i en rigtig god hjælpende ånd.

Bemærk træstammen længer fremme der skal forceres.

Alle kom over undtagen undertegnet der tog en ”omvej” ud i naturen.

Selv de ”voksne” maskiner kom igennem.

Vi kom alle godt igennem det.

Vi havde rigtig hygget os ,så vi var først hjemme sidst på eftermiddagen

Sidst på eftermiddagen holdt Torben også et fantastiks foredrag omkring køreteknik.

Jeg ved godt Torben, at du ikke bryder dig om at være afbildet på en KTM

Menuen lørdag aften stod d'herrer Leopold og Flemming for og jeg må sige med min baggrund fra et område hvor der spises megen flæskesteg, så var den lige til topkarakter og jeg tror alle nød den.

Der skæres ud

Der skaffes.

Don Allan vil ikke forstyrres under maden.

Niels Otto nyder maden meget koncentreret

Som en fast tradition uddeles der hvert år på TjuHej turen, en hat til den der har gjort sig mest uheldig bemærket og i år var der mange forslag, men det endte i det nordjyske for følgende forseelse.

Marks Suzuki får karbad!

Selv om hatten endt i det nordjyske klæder den nu Martin meget godt

Resten af aften hyggede vi os med historier og en enkelt øl.

Søndag Morgen
Da jeg havde været hjemmefra en del den forgangene uge og min lille datter var lidt sløj, valgte jeg ikke at følges med de andre ad grusveje mod Gøteborg til eftermiddagsfærgen kl. 16,00. Men i stedet satse på formiddags færgen kl. 09,30. Med hjælp fra Torben (Tak Torben) fik jeg lavet en køreplan, så jeg kunne følge motorvejen op mod Gøteborg søndag morgen.
Ja, vi mente at jeg hellere måtte køre kl. 05,30 for at være sikker på at nå det, og som udpræget A menneske var det ikke noget problem at komme op til det.

Dog var der lige det med snorken i stille huset, så jeg vågnede ved halv firtiden, ved hvad jeg på det tidspunkt troede var et jordskælv, men det var bare Lars der var faldet i en dyb og velfortjent søvn.

Så efter lidt filosoferende om det kunne betale sig at sove videre valgte jeg, at jeg lige så godt kunne drage af sted. Så efter at jeg havde fået fjernet is fra sædet, spejlene og instrumenter begav  XT’eren og undertegnet klokken kvart over fire mod Gøteborg i bælgragende mørke.

Selv om det var koldt, mørkt og det var på asfalt, var det faktisk en rigtig god tur hvor jeg oplevede morgengry omkring nogle flotte søer. Ja jeg havde faktisk det hele for mig selv. Jeg mødte først i Halmstad (ca. 95 km) den første bil i min vejbane og sammenlagt mødte jeg ca. 5 biler de første 150 km.

Jeg nåde til Gøteborg inden syv, så jeg kunne nå 8 færgen hvor der var stor brunch menu ombord, lige hvad jeg trængte til. Resten af turen forløb planmæssig og omkring to tiden var jeg hjemme på Mors.

Turen medførte selvfølgelig også et par ubesvaret spørgsmål :

Vil det lykkes Don Allan at få hans KTM til at køre på diesel?

Vil man kunne forstille sig en TjuHej tur, hvor man ikke køre på Trial maskine inde i huset?

Skal vi til at løse fisketegn for at tage på TjuHej tur for ikke at få problemer?

Hvorfor står der altid nogle og roder i en KTM?

Vil det næste år lykkes at slagte svin nok til maden, uden at det går ud over landbrugs eksporten?

Vil man i bestyrelsen kunne blive enige om hvordan TjuHej skal staves?

Vil snorkere blive forment adgang til stille huset eller får de deres eget hus?

Der skal lyde en tak til alle for en fantastisk tur og tak for lån af billeder til denne beretning

Niels KM
XT 600E