Lørdagstur d. 16/5-2009
 

Jeg kom til at give udtryk for at jeg ville skrive lidt om turen, og det endte så i denne beretning.

Turen startede for mit vedkommende meget spontant. Jeg så turen blive annonceret og havde egentligt lurepasset lidt på det. Jeg hørte en kammerat om han ikke skulle med, men han synes ikke rigtigt det var noget.

Jeg har i lang tid sagt til mig selv at jeg ville ud på nogle ture, og sprang derfor alligevel ud i det, kammeraten fulgte senere med, og yderligere en på en xt600 fik sig tilmeldt i sidste øjeblik.

Nå, dagen oprender, og ud af vinduet ser jeg at overboen må have tændt bruseren og står og spuler ud over altanen, eller, det håbede jeg da, for nøhj hvor det regnede.

Men der var ikke meget at gøre, knallerten skulle ud og luftes, så på med tøjet, der jo skulle være vandtæt (ja klart :D) og så af sted. Ned og tanke og så 3 mand af sted nordøst på. Vi var fremme i god tid, og stoppede ved en Brugs og fik tanket og købt morgenmad. Morgenmaden bestod af 10 snickers og en abrikossodavand til undertegnede, de andre havde forinden sat stilen med kinder mælkesnitter, 10 colaer og andet i den dur. Jaja, der skal skam god kost til at trække urværket.

Der skulle jo selvfølgelig lines cykler op og tages billeder. Jeg synes, helt upartisk, at den midterste er den fedeste:

Bjørn skulle lige kigge nærmere på nogle rosenbænke på tilbud, eller skulle han have skiftet til tørre sokker og et sæt plastikposer omkring dem?:

Vi kørte dernæst til mødestedet  hvor de andre ventede,  vi var meget spændte på at se om Carlsen havde fået mere  tape på cyklen =) Efter et par dækspark, lidt hilsen  og en opresumering af rotationsprincippet var vi af sted.

Søren førte an, og Carlssen dannede bagtrop hele vejen igennem. Turen var arrangeret som en hyggetur, og det var lige hvad den var. Det var primært grusveje og lidt spor af varieret art. Vi moppede Søren lidt med de kulturelle indslag, og kæmpede for at vi skulle op på knallerterne og videre. Der var ikke meget ved at stå og være våd og kigge på en eller anden sten rejst for en eller anden matrone, når man kunne powerslide på grusvejene.

Der er af samme grund ingen billeder af den super specielle sten der frarøvede 15min af vores liv, men der er lidt billeder fra selvsamme stop.  

Her ses guiden til venstre

Carlsen:

Bjørns selvportræt, ligner lidt et skræmt dådyr i et par lastbillygters skær, eller en grønlænder på crack.

Her er stop nummer 2, som dog hurtigt blev rundet af.

Tempoet var stille og roligt, nogle gange kunne det være sjovt at give den lidt mere håndtag, men vi ”unge” fik heldigvis rig mulighed for at skeje lidt ud da der kom en masse vand og mudder midt på et spor. Gennemsnitligt kom vi alle igennem, men reelt set kørte de fleste vidst udenom, og så måtte vi andre jo holde gennemsnittet oppe, det var rigtig god spas.

Her er vi forbi en mark:

Søren havde lovet at vi stoppede og fik det lokale kulinariske festmåltid. Det blev så Vandels bedste grillbar der pludseligt fik stress da der skulle langes pølsemix og burgere over disken, en mas.

Videre rundt i skovene og lege, og så hjem forbi Søren til sønderjysk kagebord, lækkert. Der blev igen sparket dæk, snakket maskiner, motorer og leget med hunden:

Her er bjørn ved at hoppe i endnu et par tørre sokker:

Så gik turen efterhånden hjemad, eller, det gjorde den ikke helt. Først skulle Milos lige ligge vandret i en rundkørsel, hans xt donerede lidt benzin til moder natur:

Vi skulle da egentligt også liiiige igennem en skov, og så forbi og runde den lokale grusgrav, og ned og kigge lidt på stranden og hoppe lidt rundt. Jeg var lige ved at sidde fast i noget mudder lavet af gamle dinoer og døde fisk. På vej den anden vej advarer jeg de andre om det, hvorefter Milos kører en frisk meter længere ud igennem og sidder fast halvvejs :D

En svedtur, en masse mudder, og 10 minutter senere var den fri, vi måtte ligge den ned og forsøge at trække den sidelæns fri. Men fri kom den, og så var det ellers hjem og kæle med højtryksrenseren hos Bjørn. Jeg tror aldrig jeg har brugt så lang tid på IKKE at få cyklen ordentligt ren, men der røg da nok mudder af til at samvittigheden tilnærmelsesvis var ren. 

Jeg nåede helt hjem 30min før gæsterne til min fest kom, og havde da også fået det meste tøj på da den første ringede på døren =)

Tak for turen til alt og alle, ingen nævnt, ingen glemt.

Mvh. Jens Eskildsen, xt600e