Fanø Is tur
|
|
Pauli havde opslået arrangementet i kalenderen med det simple formål at bedømme øens iskiosker samt få et par billeder i hus til årets fotorally. Som nyt medlem i Tenere klubben med kun ét arrangement i bagagen (grus og gourmet) tænkte jeg, at det var en fin måde at lære lidt flere medlemmer at kende og ikke mindst få kørt lidt på min elefant i dets tiltænkte element. Nå ja – så er det jo også svært at sige nej til is! Vi mødtes i Esbjerg ved færgen med afgang til Fanø lørdag d. 8. august kl. 0930. Med afbud fra Trine, var vi en lille men eksklusiv flok bestående af; Pauli Jørgensen. (KTM 950 Adv.), Jens Eskildsen (XT 600), Søren ”Krusefix” (XTZ 660 Tenere) og undertegnede Kåre Møller (Cagiva E750).
Da vi sejlede ind mod Fanø havn, kunne vi på en forladt havnemole skue en ensom rytter på en sort jernhest – der siden skulle vise sig at være vores lokale turguide, Jes, der er fastboende på Fanø. Vel ankommet til Fanø startede vi med en briefing på molen, hvor Jes viste os den planlagte rute på ca. 55 km rundt om Fanø, hvor vi foruden et par is-kioske skulle omkring nogle af de lokale seværdigheder, inklusiv Sønderho Mølle, som er med i årets fotorally. Hurtigt gik det op for mig, at Jes nok havde fundet en rute, som afveg en smule fra det, som jeg ud fra turbeskrivelsen havde fået i tankerne, hvor jeg regnede med at skulle forcere lidt grusveje og så ellers ned på stranden og cruise – piece of cake! Således måtte jeg allerede efter 500 meter sande, at jeg nok burde ha' anstrengt mig for at få mine nyindkøbte dæk på Cagivaen, som på de halvblanke gadeorienterede dæk stod som en elefant på stillethæle i det bløde sand! Nå – det var jo bare om at komme op på hesten igen og sætte efter de andre rødder. Af grusveje, markveje og gedestier gik det således nordvest over i et fantastisk flot naturområde. Jes førte an og Krusefix var ankermanden – som jeg et par gange måtte takke for at fiske mig op, når jeg og elefanten kom i uføre i det bløde underlag og kræfterne slap op til at rejse cyklen alene. At være deltager i et Tenere klub arrangement giver ikke blot en køretur i følgeskab med andre men også fornemmelsen af et skønt fællesskab, hvor jeg som den nye mand i klubben nød godt af en række gode fif - og opmuntringer når det alligevel ikke lykkedes. Erfaringerne hos de ”gamle” Tenere medlemmer kunne også aflæses i deres oppakning, som både bestod af vanddunke og værktøj, som jeg nød godt af, da mit ene blinklys hoppede af ved nærkontakt med underlaget.
Godt svedige efter hårdt arbejde på cyklerne i et varmt og trykkende vejr ankom vi endelig til stranden på nordvestsiden af Fanø, som åbenbarede sig som en kæmpemæssig sandkasse for en flok forkvoksne drenge på deres yndlingslegetøj, hvor både mænd og maskiner helt sikkert nød godt af at komme op i hastighed, så fartvinden kunne hjælpe til afkøling.
Nede på stranden var både Jes og Jens solidariske med mig, da de kort tid efter hinanden var nede og ligge tæt på vandkanten, hvor sandet var godt fedtet.
Efter fri leg på stranden gik turen sydpå af stranden. Da vi efterhånden var blevet kølet ned igen, krydsede vi ind mod Sønderho, hvor vi fandt den første iskiosk ligesom den åbnede kl. 1100 – perfekt timet af vores turguide Jes! Her overlod Pauli det til Krusefix at købe en is med kun 3 kugler – som blev til 3 kugler, softice samt flødebolle. Jo – i Tenere klubben vil man hinanden det godt!
Med udsigten til at indtage den første is, fik også jeg fornyet energi og kunne mønstre med et smil ovenpå dagens første anstrengelser.
Fra Søndeho downtown gik turen mod Søndeho mølle, hvor der blev taget billeder til årets fotorally, som Pauli har høje ambitioner om at vinde – og vist nok er godt på vej til. Sønderho møllen er ifølge Jes er en tidlig Vestas model, som grundet knas med gearet ikke vil dreje rundt.
Efter et kort ophold ved møllen gik turen mod en stor naturlegeplads, hvor vi undervejs blev ledt ud på diverse biveje og afveje af Jes, som et par gange førte os udenfor den planlagte rute, hvilket selvfølgelig blev taget vel imod af offrødderne. Det viste sig dog, at nogle at de små veje, som Jes ledte os ud på var en kende lumske, og Jes selv måtte også et par gange rekognoscere underlaget på tæt hold (ligesom forfatteren her) og var tæt på at måtte være den første til at bruge af Paulis førstehjælpskasse. Ankommet til legepladsen kunne vi tanke op med drikkevand og Krusefix fik sig en svingtur med blikke fra mange undrende tilskuere, som måske havde et par overvejelser om, hvilken tosseklub der trængte sig ind på en ellers fredelig naturlegeplads.
Fra legepladsen gik turen nu hen over Fanø ud mod østkysten.
I lørdags var det ikke tyskerne det bemandede bunkeren men en flok glade turister.
Ved bunkeren kom vi også i hyggelig snak med et par lokale gutter omkring vedligehold af grusveje, hvor vi selvfølgelig kun var glade for at kunne hjælpe med at rive grusvejene, hvilket helt sikkert var tiltrængt – et godt argument for udbredelsen af offroad kørsel i Danmark! Efter vores ophold ved bunkeren gik turen omkring en søjle, hvor vi kunne se, at øen af flere gange og mest alvorligt i attenhundrede og hvidkål havde været udsat for kraftige stormflode, hvorfor man i dag har dæmningen til at beskytte øens indbyggere mod naturens luner. Før vi skulle indtage dagens sidste is, var vi forbi Kikkenbjerg, hvor vi i den voldsomme højde af 17 meter over havets overflade havde en god udsigt over Fanø.
Dagens ubetingede højdepunkt var uden tvivl et besøg hos Jes' søster i Fanø is- og konfekture forretning som bød på is, der størrelsesmæssigt vil gøre gøre Grønlands indlandsis misundelig, ligesom de smagsmæssigt også var helt i top og ikke mindst var servicen upåklagelig!
Om end ikke helt så køn som hans søster, så vil jeg på vegne af deltagerne fra Tenere klubben takke Jes for en lige så fortrinlig service og en fortrinligt tilrettelagt rute – fem stjerne herfra! Jes førte os ned til færgen, hvor vi officielt afsluttede Fanø is turen. Pauli og Krusefix ville dog fortsætte med følgeskab østover af snedige veje, hvilket Jens ikke kunne stå for og derfor tog med de to andre herrer på en lille omvej hjemad.. Efter sigende sluttede det følgeskab efter en forhjulspunktering på Krusefix' XTZ – nærmere detaljer, må I spørge ham selv om.. Hermed vil jeg runde af med et stort tak til de øvrige deltagere for en skøn tur, hvor jeg fik lært flere af klubbens medlemmer at kende, flyttet mine grænser en kende og erkendt, at tiden er inde til et dækskifte!
Kåre
|