Endagstur til Sverige

27 september 2008

En aften i løbet af september sad jeg og fordrev tiden bag computeren. En ganske udmærket måde hvorpå man kan lade livet passere forbi. Der skal jo tjekkes mail og diverse hjemmesider etc. Og naturligvis er TKD hjemmesiden en gammel trofast ven, der altid er et kig værdig. Ind på forum og suse lidt rundt og hvad skuer øjet? En Sveriges tur med grus og skov, hvor alle øjensynligt kan være med. Vupti – så var jeg tilmeldt og kunne nu overgive mig til den ulidelige ventetid inden det skulle blive lørdag og min FØRSTE Sveriges tur skulle løbe af stablen.

Langt om længe bedyrede kalenderen at dagen var kommen. Tidligt op og så af sted. Forinden var den gamle ged (Læs Yamaha XT 600 K) blevet forkælet med et olieskift og et nyt oliefilter, samt et dæk af tvivlsom karakter; dog med et par knopper mere end dagligdags gadedækket kan prale af.

Ved færgen var der allerede ankommet et par stykker og i løbet af det næste kvarter var alle ti samlet og klar til at køre ombord på færgen. Jeps, så var dagen vidst skudt i gang! Efter en sejltur og lidt paradekørsel gennem Helsingborg og videre af motorvejen nåede vi Hallandsåsen, hvor der blev delt hold. Jeg hoppede på begynderholdet udgjort af Louise på BMW, Thomas på KTM, Niels som bagtrop på sin Africa Twin , Rasmus på sin BMW R 1200 GS var forreste mand og så jeg selv på førnævnte ged.

Efter kun 200 meter drejede vi væk fra asfalten og smuttede op af den første grusvej. Rasmus gav gas og var væk. Og hvad gør man så? Man eftersætter!! Den ene grusvej bliver afløst af den anden for derefter at blive til en snoet sti ind igennem skoven, for så igen at blive til grus. Hallandsåsen byder, efter min mening, på meget alsidigt terræn, der opfordrer til at smide hovedet under armen og at give gas; geden blev prøvet af og grænserne rykket i takt med at rytmen indfandt sig.

En enkelt gang måtte geden og jeg, i øvrigt ganske udramatisk, lige ned og snuse til den svenske skovbund. Aha, der var en af grænserne så! I denne anledning stiftede jeg så bekendtskab med den fantastiske hjælpsomhed der gjorde sig gældende under hele turen. Jeg vil driste mig til at hævde, at vedkommende der væltede, som hovedregel ikke selv rejste sin cykel. Dette erfarede Louise ligeledes senere på dagen.

På vej op ad den ganske stejle skrænt, tabte BMW’en pusten og gik ud, for derefter at trille baglæns hurtigere og hurtigere, for til sidst at ryge ud over en mindre skrænt, så Louise måtte foretage et baglæns rullefald imellem stammer og grene. Godt hun havde alt gearet på. Efterfølgende kørte Rasmus BMW’en op og der blev pustet lidt ud. Så var Louise klar igen. Op på ”hestene” igen! Sejt nok!

 

Thomas på sin KTM

Plads til alle; også til dette lille uhyre!

Louise på Bimmeren

Rasmus konsulterer GPS’en. Man skulle jo nødig komme ud på vejen!!

Thomas tæver grusvejen

Frokost sammen med det andet hold

Mon ikke der er et stort smil inde bag hjelmen?

Efter en god dags kørsel blev der pustet ud og snakket om dagen med det andet hold.

Efter en god dag med masser af fed kørsel gik turen mod Helsingborg, for at nå færgen. Efterhånden er kroppen og ikke mindst hovedet ved at være godt brugt og der blev stenet grumt på den dødkedelige motorvej. Der var tale om transportkørsel i ordets ondeste forstand. Hvilket antiklimaks efter dagens oplevelser. Helsingborg blev forceret lidt hurtigere end reglerne foreskriver det, men ikke forgæves. Vi kørte ombord, netop som bagklappen blev smækket op!

Efter overfarten blev der sagt farvel og på gensyn og vi kørte hver til sit.

 

Tak til Henrik for det gode initiativ og til Bo for ruten. I øvrigt tak til alle der var med til at gøre det til en rigtig fed tur. Jeg er klar på mere af samme skuffe!

/ Andreas Wraae