Mudder dåb af en TT350 & XR650L

 

Ja det er jo ikke rart at tænke på, at der er andre der har kørt på ens nye cykel før en selv. Derfor blev der indkaldt til mudderdåb i "Enduroland v2", så de gamle ejeres sved kunne blive vasket væk og cyklerne blive genfødt. Efter et par afbud var vi kun Stephan og jeg, Dan "Dumbo" er nok glad for at han valgte at nøjes med at kigge lidt på istedet for at følge nedenstående eksempel med sin 900 elephant.  Det ville ellers ha været sygt! (Hans koblingsgreb var knækket)

Nu skulle den sgu ha gas. Og en mark i København ?!, som er ved at blive gjort til byggegrund, var jo lige stedet : )

-ja det var med at passe på grøfterne

Det var det perfekte underlag at lege i - netop kørt hårdt af store bæltekøretøjer, men overfladen var fedtet og gladt pga. regnen.

Ups- bortset fra i et af hjørnerne, her var det vist ikke helt fast alligevel..... Nå men vi havde da lige tid til at tage et par billeder.......


Ja cross-hjelmen er på vej

 

FUUUUUCK - cyklerne begyndte langsom, men sikkert, at synke ned i pløret. Efter vi forgæves havde forsøgt at få min XR op, ville vi lige hive Stephans letvægter op så den i det mindste var på fast grund. Shit shit shit - ikke engang 125 kg. var til at få op af suppedasen

Det var det ondeste mudder - nærmest vådt ler. Det kunne tage flere minutter at få en enkelt fod op, og det tog en evighed at bevæge sig rundt i.

På et tidspunkt røg Stephan pludselig ned til brystet, og måtte hale sig op med armene!!!!. Det var ikke helt ufarligt...... Hans bror Benjamin lavede samme trick samme sted et par timer senere

Hvis vi prøvede at løfte cyklerne, røg vi bare selv ned.

Nå men der må da være noget hårdt grund dernede et sted..... Not. Vi turde ikke at prøve at komme længere ned end til maven, og der var det stadig blødt

Efter en times forgæves kamp var klokken blevet 21, og vi havde ingen idé om hvad vi skulle gøre. Vi ringede lidt rundt, men det var ikke til at få fat i en traktor el.lign., og det ville koste 2 kg. med autohjælp. Det var ikke lige til at få frivillige til at begive sig ud i mudderbrydning en torsdag aften/nat, så vi havde nær besluttet os for at lade dem stå natten over. Vi kunne jo komme igen næste morgen og håbe på, der kom byggearbejdere der kunne køre de bæltekøretøjer der stod i den anden ende af grunden.

 

Men fandme nej! Vi havde heldigvis begge nogle trofaste brødre.

Kl.23. havde vi to brødre, en Fiat Punto?! Og et meget langt reb. Der var en nogenlunde fast jordvej ca. 50 m. væk. 

Men hold da kæft et besvær...... Det krævede 3 mand i mudderet bare for at rokke lidt til TTéren. Det tog ofte 5-10 min at komme til at stå rigtigt i mudderet, flere gange opgav vi at få benene op af mudderet ved egen hjælp, og en anden måtte hjælpe med at få benene op.

 

Vi prøvede først med Puntoen, men mudderet var alt for sejt, så rebet knækkede.

Så prøvede vi med tre mand der hev i rebet i ryk, men den rokkede sig kun få cm. for derefter at synke tilbage igen.

 

Efter endnu en times forgæves kamp fandt vi ud af at få dem langsom frem. Vi fandt nogle store brædder, som man kunne stå på i et stykke tid inden den sank ned. Når brædderne først sank 20 cm. ned var den næsten umulige at få op igen....

 

Nå men efter at have lagt TTéren så langt ned vi kunne, drejet den fra side til side, og graved hjulene fri af mudder (det røg langsomt tilbage igen), kunne vi med et langt sejt træk fra Puntoen samtidig med at der stod 3 ved siden af cyklen på brædder, som løftede opad i cyklerne, få den langsomt fremad. Efter en halv meters fremskidt var brædderne forsvundet i mudderet, og så tog det laaang tid at komme til at stå rigtigt igen.

 

Efter et par timer var TTéren endelig kommet fri af den værste sump, og Puntoen kunne endelig trække den ud. Stor sejrsstemning

 

Vores ben var TOTALT tilsyrede af hele tiden at skulle komme fri af mudderet, og det tog lige så lang tid at få XRéren fri. Vi var flere gange meget tæt på at opgive.

Men kl. 2 om natten - efter 6 (!) timers kamp - lykkedes det endelig

Jeg har brugt et utal af timer vinteren igennem på at skille min XR ad, få stellet pulverlakeret, renset og smurt ALT og skiftet alle sliddele/lejer

Vi kørte hen til en nærliggende tank, som selvfølgelig ikke havde en vandslange - så vi måtte ud til Lynetten, og efter en times spuleri var det værste mudder væk....

 

En stor tak til vores hjælpsomme brødre Knud og Benjamin!!!!

 

VIS MIG DIT TENERÈ KLISTERMÆRKE

Nå men hvis der er andre der er interesseret i at træne en lignende situation, står jeg gerne til rådighed og viser, hvor det gode mudder er

/ Christian Søgaard