Turen til Hallandsåsen 22/6 blev en hyggelig fusion med en anden
Hallandsgruppe, og søndag morgen mødtes jeg med Christoffer, Palle
og Laila, og folket fra den anden gruppe; Mads, hans far (Bent?) og
Erik(?). Som nyt medlem i Tenereklubben kendte jeg (i
udgangspunktet) ingen af de andre deltagere, men det viste sig snart
at jeg deler historie med både Laila og Palle.
Det er rigtig mange
år siden at jeg har kørt offroad og jeg er en smule ude af sync med
hvad der kræves, f.eks. med hensyn til ordentligt sikkerhedsudstyr.
Noget information har jeg dog samlet ved at klikke rundt på sitet
her, men har alligevel tvivlet på, om det nu også kunne være
nødvendigt med f.eks. en brynje – om ikke det ville være en smule
overkill til en rolig dame som mig? Overbevist af en lille snak med
Pia, kørte jeg lørdag ud til Top Racing for, om ikke andet, så at se
på brynjer. Butikken er lille og hyggelig med masser af brynjer i
pangfarver hængende fra loft og vægge – alle i størrelse 6 til 12
år! Som absolut grandvoksen 40+årig kvinde følte jeg mig blot en
smule fjollet med mit ærinde. Nå, men jeg fik altså spurgt den
flinke dame (der heldigvis ikke knækkede sammen af grin) om ikke de
havde brynjer i min størrelse og med plads til kvindelige rundinger.
Det havde de faktisk. Bare ikke i min bredskuldrede størrelse. Så
jeg fik købt en herre én af slagsen. …. og støvler også, nu jeg var
i gang.
Søndag morgen kørte jeg så mod Helsingør, iklædt mit nye bionic
sci-fi udstyr, og drøn irriteret over den begrænsede
bevægelsesfrihed og manglende føling mellem krop og motorcykel som
udstyret medførte. Jeg var slet ikke overbevist om fordelene med det
udstyr!
Så snart vi var på skovsporet i Sverige blev min irritation
lynhurtigt gjort til skamme; ved første lille stiforhindrende
træstamme fløj jeg af motorcyklen. Og det var blot det første af
rigtig mange fald….
Ruten var super. Nok lidt mere krævende end jeg havde regnet med
- for ikke at sige meget mere krævende visse steder! En del af vejen
var hyggelige troldetracks; enten smalle skovspor eller lækker
svensk skovbund. Her kunne vi blot liste os frem i god fart ved små
omdrejninger. Og så var der passagerne; mudrede spor med god
mulighed for at sidde fast, bakker som var stejle nok til at man,
hvis man gik i stå, kunne kurre baglæns ned, hvis ellers man (jeg)
ikke lige væltede i gerningen… tykke grene og træstammer som skulle
forceres (har stadig ikke fattet hvordan man kommer over), osv. Det
værste sted… nej, det mest UDFORDRENDE sted var en stor lysning
hvor nogle mega skovhugstmaskiner havde været på spil. Her lå der
tonsetykke træstammer, skåret ud i længder af ca. 1-1½ meter spredt
ud over hele det hullede, kuperede terræn. Hold da kæft! Vi skulle
da vel ikke i ramme alvor køre gennem DET!?? Men det skulle vi
altså! Mads og Erik lagde ud og drønede (næsten) oprejst igennem.
Jeg nåede ca. 3 meter før jeg sad fast. Fik hjælp med at komme fri,
og kom så 1 meter længere og væltede så…. efter en rum tids
puklen og masen opgav jeg; terrænet var ufremkommeligt (det måtte
være XT’ens skyld!), og Mads var så sød at køre mc’en ned til den
anden ende. TAK!
2 af motorcyklerne opgav pusten undervejs og måtte vende om ret
tidligt på turen; Palles mc havde en syg kobling, men han klarede
sig (vistnok?) hjem, og Christoffer endte med at måtte vente i timer
ved bilen på at vi andre fik turet færdig. Ved 16-tiden besluttede
vi os for at vende hjemad med en lille mellemlanding hos McDonald.
Med min sædvanlige sans for planlægning, havde jeg i forvejen
fået arrangeret at jeg skulle møde kærestens 16 og 20-årige børn for
første gang til middag hjemme hos ham samme aften. Det nåede jeg
skam også, jeg nåede bare ikke hjem først for at bade og skifte…; at
fars nye kæreste er et mudret bionic sci-fi monster, med hår som
garn og et grin som en flækket træsko tog de faktisk ganske pænt!
Jeg har blot ikke set dem siden…
Dagene efter har været spækket med påmindelser om den fede tur;
ømme muskler, og de mest imponerende blå mærker!
….. og til turledere og deltagere; TAK for al hjælpen undervejs,
og for jeres store tålmodighed!
;-) Kitta