Elgjagt 2008 

En rejsende beskrivelse af Jon Kjær Nielsen

Det er søndag aften, jeg sidder i badekaret med en kold pilsner og pc’en fremme for at skrive denne turberetning. De forløbne 3 døgn har budt på en fantastiks tur, og denne beretning skal skrives færdig inden jeg løber tør for de sidste kræfter, og kryber til køjs med et smil.

Sidste på eftermiddagen torsdag den 28. august havde 22 gæve gutter og en enkelt brav mø sat hinanden stævne ved Oslobåden i Københavns Nordhavn.

Forud var gået et halvt års planlægning v. den efterhånden rutinerede tour arrangeur Kasper Vad. ”Modtag ruter på forhånd, mød til tiden, hav knopper og cykel i orden, og tænkt ellers ikke på ret meget andet”. Ca. sådan forstod jeg budskabet inden turen, og det var jo super!

Aftenen før skulle jeg så i gang med de sparsomme forberedelse – i god tid som sædvanligt – og fik printet og klippet den fremsendte roadbook til, skiftet olie på cyklen samt pakket det løse. Jeg var klar! Men et hængende hår, men klar uanset. Turen ville vise at jeg godt kunne have pakke lidt mere, men det lærer man kun af.

Turen til Oslo forløb unden nævneværdige episoder. Der blev udvekslet ”tak for sidst” og grint. OG tur-rygere fik os den første smøg, og nogen fandt baren. Nogen blev hængende der, og var åbenbart så glade for at se hinaden, at det skulle fejes med et par stykker eller 3. Men var vi jo ikke kommet for at danse, som man siger, så omkring kl. 01 var de sidste i køjen (ja, det hedder det faktisk ombord på et skib).

Fredag kl 9:30 var vi i Oslo, og årets længede ventede elgjagt kunne begynde! Solen stod ned fra en blå himmel, og jeg var glad for mit valg af påklædning: T-Shirt, fuld cross-panser og net cross-tøj udover. Det skulle senere vise sig at august i mellemskandinavien ikke er samme oplevelse som juli i Italien….

Ca. 400 km. lå forude, så dagen gik med en rigtig god tur til Vandrehjemmet i Hellefors i Svegige. De 23 håbefulde kørte i 3 hold, og alle var fremme omkring samtidigt, ved 19:30 tiden om aftenen. Turen var rigtig fed, med lækre, hurtige grusveje som det primære denne dag. Turen forløb uden de store insidents, men ikke alle var lige heldige.

Ved vandrehjemmet Hellefors fik vi selskab af 6 mand høj fra jydedelegationen, der havde taget færger over til Göteborg samme morgen. Uheldigvis havde en ellers rutineret kører havt et møde med et noget stædigt vejtræ på turen, og havde bukket fælget – og muligvis stellet! Om det var rent helt eller om det var tallent indblandet vides ikke, men i al fald var der ikke hændt manden noget videre. Den heldige jockey havde listet den nu noget halte krikke til Hellefors, hvor det dog stod klart at dyret ikke var i form til derbyet dagen efter. Såden blev vi lørdag morgen reduceret til 28, da vores jyske ven listede langsom afsted mod færgen igen. Jeg håber vi ses på næste tur i topform.

Fredag efter en kort briefing var der dømt fornuftigt tidligt i seng for de fleste, så man var klar til lørdagens store show: Den 385 km. lange, spritnye roadbooktur! Kasper Vad havde virkeligt lagt sig i selen, og skabt et imponerede værk. Det blev oprettet 6-7 hold, og de uerfarne udi roadbook-genren blev opfordret til at slå sig sammen og køre turen uden hjælp fra de garvede (og med minimum af hjælp fra GPS’en).

 Jeg var selv med på et 4-mandshold, hvor vi var 3 med RB, alle urutinerede. Det gik dog glimrende, og vi nærmest fløg derudaf. Turen var, mangel af mere sofistikerede udtryk, super fed. Mest hurtige grusveje, og meget lidt asfalt. Undervejs mødte vi ofte de andre hold ved pauserne, da de fleste holdt samme tempo på ruten. Der var indlagt mulighed for at korte turen af til 265 km hvis formen ikke helt var til det lange ridt, og det benyttede et par af holdede sig af. De kunne så i stedet nå tilbage og lave kaffe til os andre, hvad de desværre valgte ikke at gøre (en huskekage til næste år). Elge så vi desværre ikke nogen af på turen (de sky dyr kan vist ikke lige aftermaket udstødninger), men undertegnede var så heldig at se en ulv (!) rende over vejen lørdag morgen. Sådan en er der vist ikke mange der har set ude for zoo eller TV’et. Jeg stoppede IKKE op for at rende efter dyret, kald mig bare en kylling.

Det lille hold jeg var på tog hjemmefra kl 9, og var tilbage lidt før kl 18, med god tid indlagt til frokost på et Svens pizzeria. Ingen fra holdet turde prøve den svenske specialitet ”pizza med banan og karry”, så den myte må vente med at blive opklaret til en anden gang.

Om aftenen var der dog arrangeret et lille surprice, gjort muligt via et lille sponsorat fra bestyrelsen: Kunne vi ikke se elge på turen, så kunne vi da møde en i køkkenet! Turen gik op til toppen en det lokale ”bjerg” for at nyde udsigten og en ægte svenske elgburger!

Dog tilberedt og serveret af hollandsk personale, men hvem kigger på målfoto når bare der er mad på bordet? Elgburgeren var en sjov oplevelse, men mange gyldne måger kan deres udsendte smagsdommer nu ikke uddele.

Lørdag aften forløb roligt, som fredagen, velvidende at der ventede en lagt tur hjem søndagen. Vi var 10 der valgte at stå op kl 4 (!) og var så ude af vagten 4:55, noget før det blev lyst. Og noget før det blev varmt, skulle jeg også hilse og sige! Tilbage til min minimalistiske oppakning: Da vejudsigten havde sagt 20 grader havde jeg valgt kun at tage cross-outfittet med. Uniformen, så at sige. Men sådan et tyndt stykke hullet stof, det kan altså ikke gøre det ud for en jakke. Med ægte gru for timerne der kom valgte jeg at iføre mig alt jeg havde medbragt til de 3 dage: 2 par sokker, langt undertøj, 3 ekstra T-shirts, crosspanser og så crossbukser og trøje. Dertil et eksemplar af Sydvenska Dagbladet fra engang i sidste uge – det røg ind på maven for at isolerede yderligere.

Eftersom jeg skriver dette, så overlevede jeg. De første 4 timer var dog absolut ingen dans på roser, og flere af de andre på holdet delte denne oplevelse. Det VAR en kold morgen. Men afsted kom vi, og med god fart.

Turen hjem var rent kørselsmæssigt i topklasse, og der blev tilbagelagt 583 km, grus næsten hele vejen, inden vi drejede ud på hovedvejen mod Helsingborg. Selv skulle jeg hjem til Malmø, her her landede jeg 20:05,  nøjagtigt 15 timer og 5 minutter efter afgang. Ca. en lille time var gået med 2 spisepauser, og dertil kommer et større antal korte smøgpauser undervejs. 706 km. i alt denne dag for mig, vist en tangering af rekorden for det længste jeg har kørt på MC på en dag! Og jeg er klar til at gøre det hele om, hvis muligheden byder sig, så fedt var det! Min bagende var dog noget medtaget op af dagen, og truede med at melde sig ud af rigsfællesskabet for bestandigt! Der er ikke meget komfort i sådan en Honda, men hvem bryder sig også om det, bare den kan arbejde.

Alt i alt en virkelig super tur. Smukt arrangeret af Kasper – jeg er sikker på at jeg taler for mange når jeg sender dig min tak! 3 fede dage, med for mit vedkommende 1540 km. tilbagelagt siden jeg kørte fra Oslo færgen. Det er godt og vel 1½ gange serviceintervallet på min MC, så der skal skrues i ugen der kommer, så jeg kan blive klar til de sidste søndagsture her i sensommeren, og ikke at forglemme: Det kommende generalforsamlingstur.

Slutteligt vil jeg gerne dele min læring fra denne tur med jer, i håb om at den også kan være nyttig for andre derude. Jeg har altid et aktivt fokus på at lære af alt jeg gør (det er en arbejdsskade), og her er lidt konklusioner fra weekenden:

-          Kaspers ”far bestemmer” indgangsvinkel til tur planlægning og koordinering virkede super godt. Han havde styr på det hele, og var ikke til at slå ud af kurs af spørgsmål og mere eller mindre dumme forslag. Hvilket betød, at det var der så meget mindre af! Det er inspirerende at se, og noget jeg selv vil kopiere. Fokus er dermed på det væsentlige. Som en siger på forum: ”Hold kæft og kør”. Kunne ikke være mere enig.

-          Selvom jeg ikke selv har kørt med GPS på turen, har jeg dog lært noget om hvad man skal og ikke skal: Når vi kører derude med rotationsordningen godt i gang, så er der et andet vigtigt princip man skal have fokus på, men som jeg tror mange glemmer: Forreste mand bestemmer, og når han siger spring, så springer du! Det var lidt frustrerende at se de mange ”bagsædechauffører” have deres egen mening om hvad der var den rigtige vej, og derpå prompte stoppe op når de mente at føreren var kørt forkert. Bevares, de havde ret flere gange. Men det er ikke pointen! Den er derimod, at vi kører som et hold, og forreste mand bestemmer hvor vi skal hen, og i øvrigt kan ændre ruten hvis det er en fordel for oplevelse. Skik følg eller land fly! Måske det princip kunne inkluderes i en briefing næste gang? Blot et lille håb

-          Slutteligt, så har jeg nu igen oplevet, hvordan vi skyder os selv i foden ved at have mere travlt med at komme til målet (hjem) end gøre det vi kom for: Køre en god tur! En gut tur indbefatter at man er frisk, får sine pauser samt noget ordentligt at spise. Alligevel, så ender det gang på gang, denne hjemtur ingen undtagelse, med, at vi haster derudaf og springer et meget tiltrængt måltid over, blot for at komme en halv time tidligere hjem. Opsummering: Start kl. 04:55, morgenmad kl. 10:25 (kaffe og hotdogs) og derefter kun slik og lidt sodavand, frem til holdet skulle med færgen kl. 19. Det kan godt være at hun lokker derhjemme, men næste gang vil jeg gøre mit for at insistere på en ordentlig frokost, så det bliver en god dag, i stedet for at det ender med at blive en lunken oplevelse med folk der er gnavne pga. ubalance i systemet (mig selv inkluderet). Se på regnestykket: Hvad betyder det at komme en halv time før hjem, på en 15 timers tur? Det er 3% af tidsforbruget.…).

Så lærte jeg også noget i denne weekend, ud over alt det fantastiske og sjove J Med et sidste tak til arrangøren og alle mine fantastiske klubkammerater, vi jeg sige god nat og finde høkassen. Vi ses derude!

Ærbødigst

Jon ”FastLeaner” Kjær Nielsen

Tak for lån af billeder - ingen nævnt, ingen glemt J  /Trine