Klokken er 11.30. fredag d. 4 jan. 2008. telefonen ringer kun 20 meter før paskontrollen i Kbh.

Det er Formanden, hva’ fanden vil han nu.. Nå jeg tager den…. ”DAKAR er aflyst” er det første jeg hører, ja klart ! nu skal jeg have tilbage af samme skuffe som han fik da jeg sagde der løb olie ud af hans motor, da han knækkede en kæde med halsen og røg i grøften, til Elgjagten….

Vi starter ud d. 25 januar 2007, jeg lander i et sommerhus 7 timers kørsel med trailer fra Kbh. Planen er at allerede dagen efter skal jeg et smut på stranden for at få noget sand på knopperne...

Nogle af de fantastiske mennesker i Tenere Klubben skal ud og køre sand mellem jul og nytår 2007.

Skal nemlig slutte året af med stil… Der bliver de næste 3 dage kørt en del sand Se mere her. Mit formål er at lige få trænet det sidste inden jeg få dage senere drager mod Marokko for at følge Dakar 2008 Rallyet.. Skal lige huske at takke Mark og Johnny for de tips jeg fik, især på 3 dagen i Jylland, uden dem var det ikke gået.. Og tak Mark for lige at køre som 1. mand ned af den helvedes klit, belagt med Juletræer, og derved ligesom gjorde det klart at der ikke var andre veje, selv om jeg ville have vendt om.. Det kom mig til gavn senere.

Nå men 6 dage efter Jylland står jeg i lufthavnen, for at flyve ned til Dakar og hører beskeden fra Johnny. Pis tænker jeg, det kan bare ikke passe. Nå ringer straks til Mathias for at få ham til at bekræfte nyheden, han undersøger det på reuters.dk og kan ikke se noget, det er da altid positivt.

Så var Johnny nok gal på den… I det samme ringer Flemming ”DAKAR er aflyst” ja klart ham og Johnny har sku bare talt sammen, mens Flemming forsikre mig om at den er ok, får jeg fundet min computer frem og kommer på nettet, der står intet på DAKAR.COM, men på TV2.Dk står der, Dakar 2008 er aflyst……

Hvad gør man så… Nå hopper alligevel ombord på flyet til London, for så i London at ringe til Henrik Tang fra Motur.dk som jeg har købt rejsen af. Der var som forventet styr på det hele, han havde allerede kontaktet Moturadventers.com som står for selve rejsen og fået bekræftet at vi alligevel kører… Sådan,.. rart med et Dansk rejse selskab der er foran med tingene. Der er intet Dakar rally, men til gengæld en ekstra dag i ”The Dunes.”

Når lige at spise på Burger King i London før jeg dagen efter 5 jan. flyver til Marabech i Marokko

Her mødes hele gruppen for at køre til Hotellet.

Efter ca. 5 timers kørsel kommer vi frem til hotellet hvor vi møder vores følge bil, den sejeste Unimog. Vi får vores værelser og spiser aften mad sammen, der er en lidt spændt stemning under maden, vi ved alle at næste morgen kl 06.30 går det løs, vi får vores cykler, KTM EXC 450 årgang 2006 og 2007.

Sue og John der står for selve turen fortæller efter maden om hvad der skal ske.

 Vi får forklaret reglerne. Bla. at vi kan køre så stærk som vi overhovedet vil, så længe at vi betaler det vi ødelægger, og vi kører alle vores kreditkort gennem slæden, på en blanko slip… dog er der et max depositum på 350 euro, så hvor slemt kan det være. Vi bliver alle fortalt at alle cykler er monteret med helt nye Stonking (Mitas C02) dæk og at de skal holde hele ugen, punkterer man får man dog et frisk dæk, det er ok at køre på baghjul så længe man betaler det man ødelægger… Det ser ud til at blive nogle rigtig gode dage ;-)

Søndag d. 6 januar 2008, klokken er 07.00 og jeg har lige valgt min cykel, en 2006 EXC 450 med helt friske dæk og 12 liters Acerbis tank, kunne have valgt en 07’er, da jeg var en af de første der valgte, men de var med de små tanke og jeg skulle bare ikke være ham der stod og løb tør for benzin, lige som det næsten skete i Sverige på en tur deroppe.

Vi triller lige så stille ud af den lille by for at køre 2 km asfalt op til den nærmeste tank, her fylder vi alle tankene helt op. Jens der er guide på motorcykel fortæller at den første ½ dag vil vi alle følges for at vænne os til landskabet og det vil foregå stille og roligt, Sue følger efter i landrover med backup cykel og John (Jenses far) følger efter i Unimog med 1 hjælps udstyr.

HMM stille og roligt, det går fame stærkt det her, vi blæser ud over det stenede landskab med omkring 95-110 km/t og der kommer stor spredning på gruppen, men alle følger med, nogle får dog færre pauser end andre, det eneste vi har i hovedet er Johns ord ”Kan jeg indhente jer med Unimogen er i, i Unimogen” og skal lige hilse at sige at sådan en Dakar unimog godt kan komme frem. John der tidligere har deltaget i Dakar, kan åbenbart også køre Truck.

Vi kører mod Atlasbjergene for at krydse dem og når toppen hvor vi spiser frokost i 10 cm sne og 16 graders varme. Frokost er vende punktet, her efter skal vi deles op i grupper for at følge et GPS spor. Vi vælger selv grupper a 2-5 personer, jeg starter ud i gruppen med nogle af de ”langsomme” hvilket viser sig at være lidt af en fejl, de er sku for langsomme, men ok der er jo kun 5 timers kørsel tilbage den dag, og jeg ville ikke starte ud i en gruppe for at de skulle vente på mig, så er det bedre at tage det med ro den første dag. Vi er inddelt i ca 4-5 grupper og det viser sig hurtigt at der er stor forskel på folks evner til at køre offroad, så der kommer stor spredning på grupperne, hvilket er fint, for så når støvet at lægge sig og vi kommer ikke alle sammen gennem den samme lille landsby på samme tid. Eftermiddagen går fint og man begynder efterhånden de andre på turen at kende, en ting man dog skal være opmærksom på når man følger et spor i Afrika, er at bare fordi der en gang var en bro er det ikke sikkert der stadigvæk er en bro.

Vi kommer gennem en del mudder den første dag, da sneen i bjergene smelter og vandet løber sjovt nok ned af, så hver gang vi kommer ned i en dal er der vandløb og mudder at passere, der er et eller andet over at passere et vandløb på motorcykel, jeg syntes i værtfald det er super fedt, det giver den der fornemmelse af at man er derude hvor de ikke en gang gider lave broer.

Lige før det bliver mørkt ankommer vi til vores hotel for den nat, hvilket er meget godt, det bliver nemlig total mørkt når først solen går ned.



Dag 2

2. dagen på cyklen starter som 1 dagen også ud tidligt, vi skal nemlig nå et pænt stykke inden aften, ca. 350 km, det lyder jo ikke af meget og mange steder når farten også op på 100+, men andre steder skal der virkelig arbejdes i 1. og 2. gear for at komme frem, massere af små snævre spor op og ned af bjergene, selv om sporene er snævre skal man ikke blive overrasket hvis man pludselig møder en mand på vej ned på sit æsel eller en flok geder, der lige har valgt at den dag skulle de altså stå på sporet.
 

Dagen gik gennem en del vand og et landskab der lige så godt kunne have været månen.

Der er nu noget fedt ved at køre gennem en lille flod hvor Kamelerne står og drikker vand.

Hen under aftnen kom vi frem til hotellet, det hotel hvor vi skulle tilbringe de 3 næste nætter.

Her blev vi mødt af lidt af det vi havde håbet på, nemlig Dakar maskiner, både Mc, Bil og lastbil, sat en masse følgekøretøjer. Så hele aftnen gik med at gå rundt og snakke med de meget skuffede Dakar kørere, det kan godt være vi var skuffede over der ikke blev kørt, men mange af disse kører har satset alt, hus, hjem, kone og børn, for at komme til at køre Rallyet. Det glædelige ved disse mennesker var dog, at de havde valgt at tage ned til Afrika og køre, om ikke andet bare for at træne lidt og det var vi jo glade for. De havde dog ikke meget tiltro til at Dakar løbet nogensinde kom til at blive kørt igen, men lad os nu se hvad der sker, om 4 måneder er det hele glemt og et andet rally fylder deres hoveder. Jeg mødte også Annie Seel som blev sponseret af www.motoaventures.com som er det firma jeg rejser med. Da hun ikke skulle køre rallyet kunne hun jo lige så godt tage ned og hjælpe en af hendes sponsere.

Annie er en pige, man ikke skal være ked af at ligge bag, også fordi hun kører pisse godt :o)


Dag 3. 4. og 5.

De næste par morgner stod den på Sandkørsel i de kæmpe klitter ca. 1 times stenørkens kørsel fra hotellet, de højeste klitter var 147 meter høje.



Turen til klitterne gik der mere og mere sport i, da vi jo kørte den hver vej 3 dage i træk, og man begyndte efterhånden at få sporet ud i højre hånd, hvilket også resulterede i nogle grimme styrt
 

Dog var der heldigvis kun 1 der kom ordentligt til skade, Tommy fra Finland brækkede kravebenet og rev den højre arm god og grundigt i stykker. Så det blev til en tur på skadestuen, en dag i baren og så ellers følge med i Unimoggen.

Kørsel i sandklitter er noget helt specielt og det er ikke noget man lige går til, så der kom en del regler på bordet, bl.a når man kører op mod toppen af en klit, så knalder man den i 1 gear ca. 1.5 meter før toppen for så at kunne standse med bundskjoldet lige på toppen, forhjul på den ene side og baghjul på den anden, dette gøres for at man så har en mulighed for at se vad der er på den anden side, inden man kører ned, der er mange der kommer rigtig galt af sted, fordi de ikke får stoppet i tide og ryger så nemt 30-40 meter lodret ned, det kan selv en super godt opsat WP dæmper ikke klare. Det fede ved dette råd var dog at jeg havde fået det 8 dage tidligere på Dansk af Johnny Norrild, han ved sku også hvad han taler om.

Men som nævnt tidligere 3 dage i klitterne, hvor jeg var så heldig at modtage instruktion af selveste Annie Seel hun er en svensk kører der har gennemført Dakar 2 gange tidligere, samt deltaget i en del rallys over hele verden der i blandt Baja 1000.

Dag 6.

Så var det tid til at komme tilbage til start stedet, hvor vi skulle aflevere motorcyklerne, heldigvis en 2 dages rejse, hvor vi startede ud med at tage et par timer i det såkaldte ”FEZFEZ” ved ikke hvorfor de kalder det det, med det er det vildeste at køre i, det er lige som mel, meget fint sand og så støver det helt vildt, bliver man overhalet af en dakar lastbil der, kan man lige så godt trække i sikkerhed og vente 20 minutter før man kan køre videre…..

Dag 7.

Den sidste dag på Motorcykel……

Denne dag var den korteste af dem alle, kun 200 km hvor de 40 var på vejen, men alligevel en meget særlig dag, vi kom nemlig igennem en masse små landsbyer hvor alle børene løb ud til midten af hoved gaden (altså bare den jordvej der lå mellem de 8 huse) her stod de enten og gjorde tegn til vi skulle gasse op ved at vride højre hånd rundt, eller gav signal til vi skulle køre på baghjul ved at løfte begge hænder samtidig, nå ja man måtte jo give dem hvad de bad om, så det blev til en del bagshjulskørsel.

Længere oppe af dagen kom vi til nogle lidt større byer, stadigvæk med jordveje som gader, her var der dog trukket nogle rør til strøm og vand under jorden, eller det vil sige de lå oven på jorden og var så dækket med jord ! Disse bunker gav nogle rigtig gode hop midt på vejen og børene samlede sig omkring dem for at se os hoppe over dem, mange steder lage de store sten og klippestykker på den anden side af hoppene for at få os til at falde når vi landede og for det skulle være ekstra spænende kastede de samtidig med sten efter os. Ikke for at gøre os noget ondt, de har bare ikke en XBOX eller PlayStation 3 og afreagere ved… Så hvem siger fjernsyn ikke er sundt..

Vi fik efterhånden lært at spotte ungernes hænder for sten og når vi kunne se sten, gik vi bare et gear ned, lagde vægten til den modsatte side og broadsliede, forbi dem, hvilket resulterede i at sten og jord fløj op i hovedet på dem, de syntes det var mægtigt sjovt og kylede sten så hårdt de kunne den anden vej….. Skøre unger.



Omkring kl 15.00 nåede vi drop stedet for motorcyklerne og tilbragte den sidste nat på det samme hotel som vi var startet på. Her fik vi et par velfortjente bajere..


 

Se alle billeder på

www.dakar2008.dk
 

Martin Andersen