Jeg havde længe gået rundt og tænkt over at “nu måtte det snart være
på tide at lave sådan en tur” og så gik det op for mig at Lørdag
d.21.6 faktisk er den længste dag på året, så turen blev døbt” Den
længste dag / back to basis”..
Havde nu håbet på at der var flere
der delte drømme med mig om at prøve den slags tur, men vi endte med
at blive 6 stk. der tog af sted.
Det var: Uffe - 650 Pegaso, Laila - DR 350 , Martin - XR 650R, Jon -
XR 650R, Kenneth “Dino” - KTM950SE og mig selv - KTM950SE, en rigtig
god blanding af MC’er.




De 2 “ svenskere” Kenneth og Jon mødte os andre ved HH i
Helsingborg.
Turen gik af nogle fede skovveje, faktisk noget af hjemturen fra
ThuHej, bare baglæns, men “hårnålesving” og klipper. Forbi Persstorp,
hvor vi krydsede den efterhånden legendariske lille bro.



Da vi på et tidspunkt holdt en lille pause, blev jeg opmærksom på
at d.21.6 er Helligdag i Sverige, så min plan om “ vi finder bare en
købmand, hvor vi kan købe ind” så ud til at gå i vasken “ Fuck,
tænkte jeg. Jeg får et MEGET stort problem senere”.
Videre af små stier og skovveje i rimeligt pænt tempo ;-), til kl.
var ca. 19.00.





Nu havde holdet mulighed for at vælge om det var her ved det første
Shelter vi skulle overnatte, eller om vi skulle fortsætte ca. 1.5
time mere til det næste. Vi blev hurtig enige om at der hvor vi var,
var i orden og vi havde det jo helt for os selv. Shelteret lå lige
ud til en sø, der var toilet, brænde, sav og vand. Bål stedet havde
en grill-rist, så nu skulle problemet med maden løses… hmmm, hvad
gør man? Satser og kører til den nærmeste by, imens de tilbageblevne
tænder bålet.

Ankommet til Vittsjø, som ser MEGET lukket ud, kører Laila og jeg
igenmen hovedgaden kl.1950 og opdager at Coop har åbent 10 min
endnu… DER følte jeg mig rigtig heldig!
Hurtigt indkøb af bøffer, kartofler, pølser, bananer, chokoladesovs,
øl, vand og juice og så af sted tilbage til de andre. Behøver jeg at
skrive at vi fik en fantastisk middag, med dessert og det hele ;-).



Det var nu helt vindstille og solen gik ned og vi oplevede
midsommeren på den bedst tænkelige måde.
Vi vågnede lidt sent Søndag, men havde lavet en aftale med Bo Skjøt
om at mødes med hans “Hallandsåsen’s hold” i løbet af dagen, så lige
en på Statoil og spise morgenmad og så af sted til de andre.

Vi fandt den på den anden side af Vallåsen, hvor de lige nåede at
advarer os om at der var “ en downhill konkurrence på cykler, fedt
;-)
Vi kørte ca. en time sammen med de andre, hvorefter vi besluttede os
for at fortsætte hvert til sit igen.



Dino fandt nogle fede spor og efter ca. en time blev svenskerne (
Jon og Dino ) nød til at ændre kurs, da vi var på vej mod
Helsingborg. Vi andre trillede til færgen og da vi sad på dækket var
vi rimelige enige om” at det her er ikke sidste gang vi tager sådan
en tur”. Der var lovet regn i weekenden, men det regnede mens vi sov
;-)
Super fed tur og tak til alle jer der var med og til jer der ikke
var - det kan anbefales ;-)
/Johnny