Colorado kan anbefales!
- I survived riding with Sonny in Colorado USA by Allan H.
Indledning.
I midten af marts 08 efterlyste jeg information om at køre off-road i US på
tenere.dk. Sonny, som jeg på dette tidspunkt ikke kendte, svarede hurtigt
tilbage og selvom jeg efter få dage og masser af research ændrede min
destination til Colorado, tegnede der sig en mulighed for at vi kunne mødes.
Jeg nærlæste Sonnys tråd på advrider.com og fandt efterhånden ud af at han
havde været overalt ”over there” i løbet af de 1 ½ år han havde kørt rundt.
Efterfølgende ringede jeg til Flemming H. og hørte om han kendte Sonny og om han var nogenlunde lige så ”gal” som mig. Flemming H. mente at der nok kunne laves et match, men at Sonny var en hurtigt herre – på cyklen!
Sonny og jeg udvekslede et par e-mails og aftalte at snakke nærmere om turen på tju hej i Sverige og efterfølgende på Teneres tur til Polen. På tju hej blev det stort set kun til et mindre goddag pga. det lidt pressede program og fordi alle skulle snakke med Sonny. Sonny kom så, af forskellige grunde, ikke med til Polen, så ikke meget blev planlagt på forhånd, dvs. vi havde ingen planer om hvor vi skulle køre og på hvad!
Et par uger inden min ankomst til Denver sendte jeg mit rejseprogram til Sonny og vil fik aftalt et mødested. Jeg var selv sagt lidt spændt på hvorledes den kommende uge skulle gå, eftersom vi overhoved ikke kendte hinanden og aldrig havde kørt sammen. Konklusionen blev efter en uge, at: med en fælles positiv indstilling og passion for at køre off-road MC, kan det ikke gå helt galt – men selvfølgelig skal der også være en passende kemi imellem personerne.
Masser af teknisk svær kørsel og lange dage (10 timer om dagen på MC). Dette, sammenholdt med en helt utrolig flot naturoplevelse i USA’s meget spændende landskab, gjorde det til en super fed tur for mig.
Dag 1
Om lørdagen hentede vi den lejede Suzuki. Det var ganske tæt på
den legendariske Woodys Wheel Works, som vi efterfølgende besøgte. Woody gav
os et forslag til en rute syd for Denver. Vi startede igennem Denvers
utroligt kedelige forstæder, først igennem deres ulidelige industrikvarter
dernæst igennem deres boligkvarterer. De rige Amerikanere bygger nogle
kolossale huse, som ligger helt tæt - der er stort set ingen haver, træer
eller lign. Efter en lille times kørsel havnede vi i et mega-stort
off-road-legeland. Her tager folk ud med alt deres grej; camperer og hygger
sig i weekenden med deres familier, venner, ATV’er og Crossere. Området var
stort, med kuperede bakker og små ATV spor. Selve underlaget var som at køre
i kattegrus, dvs. løst (men ikke som i sand).
Inden afrejse havde jeg været meget i tvivl om hvilket MC-tøj jeg skulle tage med - det fylder jo godt i tasken, især når der også skulle være plads til mit tøj i den anden uge, hvor jeg skulle på konference i Austin, Texas. Problemet med Colorado er varmen i de lavere liggende områder, kulden i højden og den, i bjergene, normale eftermiddags regn. Så jeg endte med alt for varmt tøj den første dag, men det fik jeg tilrettet nogenlunde senere.
Sonny fremviser en bred udskridning. For bred. Så efter dette billede
ligger han og roder rundt med hans KTM. Jeg løber over til ham for at hjælpe
og får derfor ikke taget et billede hvor han ligger ned.
Sonny er Danmarksmester (og måske Amerikansk mester) i at rejse en KTM op på tid. Inden du kan nå at sige ”KTM adventure 950” har han rejst den op. På billedet nedenunder er støvet ikke engang væk endnu, men cyklen står op. Det gav et blåt mærke på brystkassen lige nøjagtigt der hvor panseret ikke beskyttede.
Dag 2
Efter en overnatning i Denver besluttede vi os for at køre til et mere øde
område. Vi kørte derfor til Salida som Sonny havde gode erfaringer med fra
tidligere år.
Vi besøgte Duke, men desværre var hytten optaget, så vi bookede os ind på et nyt vandrehjem i Salida. Prisen var $22 pr nat. Dette blev vores base, med en enkelt 2 dags tur ind imellem.
Her ses vi foran den berømte advrider.com-hytte hos Duke i Salida. Bemærk DK-skiltet som Sonny har placeret i 2007 og Tenere-skiltet som Anja har placeret i 2008 – faktisk ugen forinden. Hun var derefter kørt mod Moab.
Vi besøgte Duke i hans butik i Salida. Han gav os forskellige ruteforslag i området ved Salida og vi fik herefter planlagt stort set resten af turen. Duke havde fri om tirsdagen og ville meget gerne køre denne dag sammen med os. Så efter en typisk amerikansk pizza med alt for meget ost (Anja har ret), blev det aftalt.
Dag 3
Hvilken dag! Ca. kl. 10 kørte vi de 2 km ud af byen og resten af dagen,
indtil kl. 20, blev vi på de fedeste grusveje og tracks man kan ønske sig.
Det var intensiv off-road hele dagen, med en enkelt optankning i en mindre
by. Jeg lærte et nyt amerikansk udtryk: ”water bars”. Det er ca. ½ m bump på
tværs af vejen, som skal forhindre at vejen eroderes af regn (udskyller).
Jeg tror vi fløj over flere hundrede af dem – for fedt. Vi kørte og kørte så
der er ikke mange billeder af ”water bars”. For hvorfor stopper og tage et
billede når man kan hoppe?
En glad dreng ved hans KTM. Bemærk udsigten.
”Water bar” krydses med pæn hastighed.
En ægte træmand bruger de materialer som er til stede, således at det
bedste billede kan tages.
Vi krydsede nogle vandløb og blev gennemblødte. Det var helt vores egen skyld, for man behøver ikke at køre over det samme flere gange i træk for sjovt – men lidt drengerøv var der i os begge (læs meget). Pludselig blev det regnvejr, men ikke som en normal lille byge. Det regnede de næste 5 timer. Vi – så kloge som vi nu er - holdt en regnpause under det højeste træ imens det lynede.
Efter pausen kørte jeg først. Jeg vidste at Sonny ville forsøge at indhente mig, så jeg gav den gas. På vej ned ad bjerget, var det tæt på at gå galt. Jeg kunne overhovedet ikke styre; bremsede i et venstresving og endte med at skride ud i bedste speedway stil og undgik at køre i grøften. På det tidspunkt troede jeg at jeg var punkteret, men kunne ikke umiddelbart se der var noget galt. Så jeg kørte videre til næste sving, hvor det var galt igen. Herefter holdte jeg ind og Sonny kom lidt efter – med genvej igennem grøften.
Med regn, kommer mudder. I dette tilfælde lukkede dækkene total af mudderet, således at det blev som at køre på brun sæbe – det har jeg godt nok aldrig oplevet på den måde.
Vi fandt nogle præriespor som ikke blev anvendt særligt ofte. Der var total stilhed, fred og ubeskriveligt skønt. ”Vejen” kan ses over sidespejlet på cyklen til højre.
Som taget ud af en western-film:
Over skyerne på vej til ned til Salida
Dag 4
Onsdag kørte vi med Duke, som Sonny kender fra advrider.com, hvor han er en
af de meget aktive. Duke viste os nogle af de lokale guldgraver-spor i
bjergene. Det var op og ned ad meget tekniske spor med mange hop og store
klipper. Det var hårdt ved cyklerne, så da vi holdt den første pause klagede
Duke over at han havde fået en bule på hans 950’ers forhjul. Efter den korte
pause kunne Sonny ikke starte, så frem med værktøjet og i gang med at
adskille starterknappen, som han følte var lidt mærkelig.
Sonny elsker at skille tingene af - her er det starter knappen:
Sådan bliver vi ved, indtil vi ender med at løbe ham i gang resten af den
dag. Det er hårdt i 2500 meters højde, hvor der mangler ilt
Efter en pause ved et rigtigt Hill climb, som var vanvittigt stejlt, fik
jeg øje på at olien dryppede ud af min Suzuki (mere senere).
Sonny er omsværmet – både i naturen og baren
Dag 5
Jeg var på forhånd blevet anbefalet at køre til Silverton. Fra Salida er det
en 2-dages tur. Vi startede ud fra Salida på en større landevej, således at
vi havde en chance for at nå til Silverton for en overnatning.
På vej mod Silverton passeres Continental divide, som er den linie hvor vandet enten løber i Stillehavet eller Atlanterhavet. Det er en linie som løber hele vejen tværs igennem USA.
Så er der dømt lange grusveje. Lidt kedeligt, men kan køres med høj hastighed - For Sonnys vedkommende, med mega-høj fart. Jeg vil ikke skrive hastigheden her, men tro mig; det gik meget hurtigt - langt over 100 Miles. Se evt. video på YouTube – søg dkadv.
Vi blev nu hurtigt trætte af de store veje og kørte op i bjerge i stedet.
Meget sjovere og dybere. Se video.
Han kan køre – kan han!
Det var det ene skønne sceneri efter det andet
Efter en pause i Lake City var vi klar til at passere nogle af de højeste pas. Vi startede ud om eftermiddagen og regnede, på det tidspunkt, med at kunne nå til Silverton og Handle bars. Vejene startede ud med at være pæne og bredde, men efter dét kom der stigning på og de blev dårligere og dårligere. Vi havde problemer med at navigere. Uden et ordentligt kort men med en GPS som viser en masse små stier som ikke eksisterer, var det svært. På et tidspunkt kom vi til en flod. Vi prøvede lidt med en pind for at undersøge hvor dybt vandet var, men der var så meget strøm at vi ikke kunne måle dybden. Vi var dog i stand til at se bunden så jeg kørte til bredden og efter lidt betænkningstid (det var scary) kørte jeg over. Sonny fulgte og vi fik taget billeder.
På dette tidspunkt troede vi, at vi skulle passere Engineer passet
Selv om det var midt i sommer og 30 grader, havde de endnu ikke fået ryddet for sne alle steder – noget værre rod
Vejen endte ved en gammel guldmine, hvor det udelukkende var store sten og næsten ingen vej. KTM’en kogte fordi blæseren ikke virkede, så den fik lidt frisk vand fra en bæk. På det tidspunkt mente vi at kunne skimte en vej over bjerget, så vi forsatte. De næste 500m blev det værste jeg nogensinde havde kørt i og når Sonny siger ligeså, så er det slemt. Det var næsten umuligt at køre i og på vej op fik jeg gravet Suzukien ned i stene, som næsten alle var 20-30 cm i diameter. Jeg var nødt til at holde pause for hver hundrede meter – fuldstændigt forpustet pga. mangel på ilt - lungerne nærmest brændte. Efter de 500 m var vi nødt til at erkende, at det ikke var en farbar vej på trods af vi næsten var over bjerget. Så det var ned igen ad samme vej. Det var svært, for at vælte kunne være fatalt.
Det var efterhånden begyndt at blive sent, og vi havde ikke lyst til at overnatte oppe i bjergene om aften sammen med bjørnene. Vi var nødt til at køre de 35 km tilbage til Lake City. På vej ned skulle vi igen passere floden, men siden vores første passage, var floden blevet bredere og dybere, men der var ingen vej udenom.
Om aften snakkede vi med en lokal på en bar i Lake City som sagde, at vejen til Engineer pass var nem og ”når der var en flodpassage, så ville der være en bro”. Så man kan sige at vi var lidt heldige med ikke at have et kort på det tidspunkt, for ellers havde vi ikke fået de oplevelser.
Dag 6
Næste dag startede vi med et besøg på turistinformationen. Vi fik et kort og
forsøgte at få dem til at hjælpe med at stedbestemme hvor vi havde været
dagen før. Det endte med at vi fik skældud over ikke at følge vejen, på
trods af at vi kunne vise dem billeder af vejen. Sure kæl****…
Eftersom vi næsten have været over passet, bestemte vi os for at tage et andet pas på den modsatte side af bjerget.
Vi ankom, efter en skøn og meget flot tur, til Silverton og besøgte den legendariske Handle bar. Det var nu over middag og det var nødvendigt at tage lidt asfalt mod Salida.
Det var en utrolig flot tur og på det tidspunkt kunne jeg næste ikke rumme flere indtryk. Det er ubeskriveligt hvordan man kører fra det ene skønne sted til det andet.
På vej ned at bjerget stoppe Sonny pludselig, han havde lige set at Anja (fra Tenere.dk) holdt inde på en tankstation, hvor vi tilfældigvis passerede. Så det blev til et dansker møde i Colorado – utroligt at det kunne ske. Anja var på vej til Silverton, hvor vi lige kom fra. Herefter skulle hun videre til ”west fest” i Lake City.
Vi besøgte en MC-forhandler i byen og bemærk prisen (hvorfor skal vi betale så meget i DK – Fogh?). Det er altså kun 60 tusinde danske kr. for en helt ny KTM 990, også med bløde tasker.
Visir til Scoot briller $5.25 - så jeg købte hele udvalget, (2 stk)
Det blev mørkt ved 20-tiden og vi havde været i gang siden kl. 10. Før Salida kørte vi igen ind på grusvej over et pas og i tusmørket kom dyrene frem; utroligt flot.
Nu må vi da være kvalificerede til elgjagten.
Her skulle være et billede af en bjørn, men jeg besluttede at den MC skulle have noget gas for at komme væk – desværre på bekostning af et perfekt bjørne-billede.
Når jeg ikke havde fingeren foran linsen, blev der taget nogle hærdelige billeder.
My name is Sonny, Casanova Sonny
Sonny was here
Sonny er, efter min mening, i gang med at skrive historie. Forstået på den måde, at han nu igennem længere tid har beskrevet og delt sit adventure med os på advrider.com. Jeg er taknemmelig for at kunne påvirke og dele denne ene uge samme med ham – en oplevelse for os begge!
Dag 7
Om morgenen sagde jeg farvel til Sonny. Vi havde begge ondt i hoved (jeg er
stadig i tvivl om det er den tynde luft eller spiritussen fra om aften).
Lige så god som Sonny er til at køre MC, lige så dårlig er han til at spille
Dart, Billard og bord curling.
Efter morgenmaden var det tid til at køre mod Denver hvor jeg havde udvalgt en grusvej som ville bringe mig mod Denver. Jeg kørte alene fordi Sonny lige havde ”noget” han skulle klare i Salida (læs han ville forsøge at få en date, så han kunne komme til at bo billigere i Salida).
Det er flot når man kører alene, men sjovere når man kører flere. Især når det er så øde, at du ikke møder mennesker overhovedet på en 60 km lang vej. Jeg har respekt for dem som kører alene, men jeg føler man bevæger sig længere ud når man er flere.
Fra Tenere.dk
Nedenstående er vores tråd for tenere.dk som jeg har tilføjet til denne
beskrivelse således at alt er samlet på et sted. Vi forsøgt at sende lidt
billeder hjem under forløbet.
(se den oprindelige tråd her)
Gad vide hvor den dybe rille kommer fra....?
Paa afstand ser den KTM nu rimelig paen ud, men jeg forsoeger at lave et
close up senere Bemark at dress-code i US er skjorte (Sonny har sin
indenunder)
Sonny paa HillClimb ved Denver - Video kommer senere
De er serviceminded paa deres resturanter - den kan ikke engang
Langelinie i Kbh. klare.
Sonny igang med de indledende oevelser til en HighSide - Det er der de
dybe rille i det tidligere billede kommer fra. De er bygget til at blive
smidt de KTM.
Sonnys: Hjem, kontor, vaerksted - you name it - he got it on the KTM
Sonny "Voldborg" Briston: Man bliver ikke vaad naar det regner i Colorado
Som en lokal sagde til os i byen Salidas: If you dont like the weather in
Colorado - wait 5 min (for saa er det skiftet) Ham troede jeg saa paa indtil
naeste dag. Ps.: Check regndraaberne i baggrunden - Mega som alt andet i US.
Citat Sony fra tråden :
Naa, Allan har jo forladt den synkende skude, og droenede til Denver for aflevere en lettere tilkoert DR650 som nok ligger og ryster i et hjoerne endnu, og bare taenker "hva fanden var det lige der ramte mig!?!?!???!!?". Ved ik om det var de her der gik ham til hjernen...
Det blev til en fed fed uge med en masse go offroad, vilde udsigter og skoen natur og det er jo derfor man er her
Saan en Suki ska ik foele sig for sikker naar den bliver hensynsloest overladt til en offroadhungrende dansker, som har talte dage til at straffe en totaltuvidende sagesloes maskine. Lidt som en hest fik den af vide hvem det var der var boss saa den ku makke ret.
Den blev taevet i hoved og r... i en uge og ikke helt uden men... Vi blaeste jo op og ned ad bjerge med klipper saa store som rundetaarn (naesten)
Naar et udlejningsfirma saa vaelger at leje en offroader ud i et omraade som dette, saa er de lidt selv ude om det naar de nu ikke engang ekviperer cyklen med et bundskjold.... Det havde reddet nogle af dens saar og skrammer. Sukien fik saa hatten passede, men den begyndte saa at graede oppe paa et af passene Vi stod og stenede lidt og holdt lidt pause, da Allan faar oeje paa noget olie under Sukien. Hn.... Der er vidst hul i motorblokken Ik saa godt naar man nu er et paent stykke fra alting.
Og hvorfor hedder det "roerstel" nu hvor det ser mere fladt som en
"plade"?? 
Naa, den fik lidt kaerlighed i form af massage paa bugen og renset med en gammel serviet, og blev saa ridset til ukendelighed med en fil, saa vi ku smide plaster paa som helst ikke skulle falde af igen.
Paa med snask og saa lige tegne en glad kinoejser, vente ca. 15
minutter og saa prygle den til ukendelighed igen. Det virker vanvittig godt
saan noget JBweld. Det er kemisk metal som er rigtig godt at ha med naar man
er ude og lege. Som det fremgaar af billedet, saa var Sukien nok aldrig
kommet iorden uden Allans tilstedevaerelse
Naa men op paa hesten og saa skal den for alvor straffes naar den nu tuder over en smule sten. Den sku ha vasker sku den!
Og saa blev den stenet igen. Det ligner Erzberg... :-)
Allan koerte osse den vilde fotografstil, men det bliver altsaa nogle
lidt bedre billeder naar man ikke holder fingrene foran linsen
Han fik dog taget rigtig mange gode billeder
(Citat slut fra Sony i tråden)
Praktisk information
Information om offroad i US:
www.advrider.com
Information om Salida områdets offroad:
http://www.rickramsey.net/
Fly til Denver er det nemmeste fra Danmark. Men alt efter ens planer, så er
der jo store muligheder for at bruge tiden i US.
Køb af MC – brugt:
Det er muligt at finde en relativ billig MC i US, især hvis man går efter
en af de ældre modeller.
Craiglist:
http://denver.craigslist.org/mcy/
Adcrider salg:
http://www.advrider.com/forums/forumdisplay.php?f=14
Det er muligt at finde en brugt KTM 620 2004 til $4000.
Køb af MC – ny:
Hvis man planlægger en længere tur, så kan det være interessant at købe
en ny MC og evt. sende den
hjem bagefter. Prisen for en KTM 530 er ca. $9500. En KTM 990 er ca. $14000.
Hjemsendelse kan klares nemt med Schumacher www.sc-sc.dk eller
http://www.schumachercargo.eu.
Prisen er ca $1000 + 1800 kr i havnegebyr + 10% told + 25% moms. Hertil skal
der lige tilføjes at det
ikke altid er muligt at få indregistreret en US mc i DK. Jeg har hørt at der
en mulighed for at sende det over Schweiz og selv hente det der.
Leje af MC
Jeg valgt at leje en MC, der findes ikke det store udbyd og prisen er høj. Jeg betalte $900 for en uge på en 2008 Suzuki DR 650 med forsikring og alt. Regn med at der ud over dette skal betales for skader. Sonny og jeg bakkede ind i hinanden og ødelagde baglygten, dette plus lidt skrammer på håndbeskytter og sideskjoldet kostede $200. Så hvis du lægger cyken ned og ridster tank o.l. så bliver det hurtigt dyrt.
Kontakt mig hvis du vil have navnet på den udlejer jeg brugte.
http://www.tohelluriders.com/
http://www.motorcyclecolorado.com/motorcycle_rentals.htm
http://www.rental-motorcycle.com/namerica/usa/colorado/denver_rental.html
Sonnys blog på advrider.com:
http://www.advrider.com/forums/showthread.php?t=214637&page=1
Anjas blog på advrider.com
http://www.advrider.com/forums/showthread.php?t=353694
/Allan H