’Absolute Rookie #1’

Oplevet af en absolut rookie

’Absolute rookie’ tur – Der var i beskrivelsen af turen lagt op en chillet grustur hvor der både ville være tid til at tisse, spise, ryge og nyde omgivelserne. Tempoet ville blive så alle vil kunne følge med. Det lød som turen for en med begrænset motorcykel erfaring, uden offroad erfaring og på sin første MC som man jo nok er lidt øm over. Efter at have tilmeldt mig kunne tiden til lørdag kun gå for langsomt – selvom der var en masse spørgsmål der meldte sig. Rækker de der lettere grove gadedæk, der sidder på maskinen, passer styrhøjden, kan man overhovedet starte med gruskørsel på en knapt 200kg tung maskine og hva fa’en er det der rotationssystem?

Endelig bliver det fredag aften og man kan sige: ’Så er det i morgen tidligt!’. Cyklen skal lige gennemgås. Kæden skal smøres, tjekkes for slør, oliestanden kontrolleres etc. Efter at have smurt en madpakke og pakket tasken går jeg i seng som om det er aftenen første skoledag.

Lørdag morgen vågner jeg tidligt – men man kan vel ikke være i for god tid. Det sidste der skal klares er at få fyldt camelbak’en.

Ved HH ferries holder allerede en MC som jeg ikke lige kan se hvad, er for en. Jeg får betalt min billet og kører over og parkerer min Elefant ved siden af, hvad der viser sig at være en anden italiener – nemlig en Laverda, Atlas. Det viser sig at være Franks MC. Lidt efter dukker en Louise op på sin BMW. Vi får præsenteret os for hinanden og sidder og sludrer indtil de resterende kommer rullende. Trine og Anne – vores guides for dagen – ankommer samtidigt og umiddelbart efter dukker Carl Johan, Claus og Kasper op og vi kører i rimeligt samlet flok op forrest i køen til færgen. Her når vi lige at få hilst på hinanden inden vi bliver dirigeret ombord. Så er turen endeligt i gang.

Vel ankommen til Sverige kører vi ind på en lille parkeringsplads hvor Anne introducerer os til rotationssystemet og spørger lidt til vores niveau. Det viser sig at alle er mere eller mindre rookies. Nogle har kørt lidt grus tidligere, men ikke på den maskine de har med i dag, andre har bare ikke kørt meget på grus overhovedet og andre har bare ikke kørt ret meget på MC… 

Vi sætter af sted efter Anne som har ruten på GPS’en. Trine danner bagtrop på TransAlp’en.
Vi andre fletter ind imellem og vi sætter kursen … ja ud af Helsingborg i hvert tilfælde. 

Efter lidt kørsel af almindelige veje holder en af de andre deltagere og peger forhjulet nedad en mindre grusvej – Endelig hvad det hele drejer sig om. Vi kører lidt ind ad vejen inden Anne stopper og stiger af maskinen. Vi andre følger efter som et helt hold køreskole elever. Anne kommer med lidt flere gode råd til hvordan vi bedst klarer os på grus. De fleste af os har læst grundigt på Kasper Vads køreteknik artikel, men lidt gode råd er kærkomne.

Vi sadler op og kører videre af grusvejen. Tempoet er helt tilpas og stille og roligt vænner man sig til at cyklen bevæger sig lidt fra side til side under kørslen.

Efter nogle kilometer (tror jeg) kommer vi til et sted hvor grusturen bliver tvunget ud i en skovbundstur. Et væltet træ spærer vejen og vi må køre ind i skoven for at komme forbi.

Sådan en oplevelse kræver en pause og vi benytter lejligheden til at få lidt at spise.

Det viser sig at der er flere væltede træer på ruten, men (næsten) alle bliver klaret med en lille tur ind i skoven. Der bliver også tid til et lille ’bad’ på turen…

Ruten fører os også til ’Godis flyet’ hvor vi får os lidt at spise og drikke.

Herfra går ruten hjemad ad småveje til færgen i Helsingborg.

Vi siger farvel og tak for en herlig dag på færgens vogndæk inden vi er i havn og vi hver i sær vender cyklerne hjemad.

Tak til specielt Anne og Trine, men selvfølgelig også til de andre deltagere for en super tur som helt sikkert ikke bliver den sidste for mit vedkommende.

/Jakob S.