Tur med Tenere... for første gang...

Torsdag - Til hytten

Tjuhej 2007 var min første rigtige tur med klubben, så jeg var meget spændt da jeg sadlede cyklen på Nørrebro, og begav mig mod nord.
Nu hvor det var første gang for mig, ville jeg hellere komme meget for tidligt, end lidt for sent, så jeg var klart den første ved HH-ferries.
I stedet for at ligge en time i solen, tog jeg en is på det lokale torv. Det var sgu hyggeligt at stå der blandt duer og drankere og tænke på hvad der var i vente.
Inden jeg kørte til betalingsanlægget, fyldte jeg tanken og checkede dæktryk osv.
Jeg mødte også Anja dér, og så var turen som sådan, i gang for mit vedkommende.
Da Anja og jeg stod og ventede på færgen, ventede vi også på ’færgerne’ – vi var de eneste indtil 15:42.
Vi nåede at diskutere om det nu var den rigtige dag, men til sidst lærte vi altså at 15:45 ikke er for sent – det er "til tiden".

I Sverige startede det hele ganske godt.
Der var 2 GPS'er med den officielle rute (eller var det et spor?) plus en tredje GPS, så det kunne ikke gå galt.
Anja førte an, Trine holdt bageste skanse og Christoffer, Mads M-A og jeg roterede i mellem dem.
I den første rundkørsel tog vi en forkert vej, og denne beslutning holdt vi stædigt fast i nogle kilometer.
Så var vi ligesom kommet i gang som hold også.

De første 30-40 km gik med at lære GPS'erne at kende.
Anja førte stadig an, og vi andre kom med input af og til.
Det gik fint på asfalten, og til sidst ramte vi gruset :D

Til trods for at Trine og Anja var de eneste med erfaring med kørsel på løst underlag, så gik det rigtigt godt.
Vi holdt en fin fart, og der var ingen uheld.

Vejret var rigtigt dejligt, og landskaberne var billedskønne.

I mange af disse landskaber var der skabninger, og mange af disse var ganske morsomme eller fornøjelige.
Et sted kørte jeg bag Anja forbi en eng hvor der stod nogle ponyer.
Den ene pony reagerede ved at blive pure forårskåd.
Den galoperede langs indhegningen og kastede samtidig med hovedet så den mest mindede om en legesyg hundehvalp.
Jeg grinede højlydt i min hjelm.

Næste dyre-oplevelse den dag kom lidt senere.
Anja førte an, Christoffer lå nr. 2 og så kom jeg. Da Anja kørte forbi et træ, vækkede hun fuglen som lettede.
Fuglen styrtdykkede ned mod Christoffer på en måde som kun kunne tolkes som et angreb.
Jeg så det i situationen som en ørn, og var temmelig overrasket.
Da vi senere talte om det, mente Mads som kørte 4’er, også det var en ørn.
Christoffer sagde at han først troede han var ved at få en gren i hovedet, men han var sikker på at det var en ørn - han så den temmelig tæt på.
I stunden var vi altså meget sikre, men efter et par timer, kan ørnen være blevet til en høg eller noget andet.
Indtil andet er bevist så var det en ørn!

Andre dyr: En løsgående hund der viste sig at være en ged og et par fluer som endte deres dage i min mund og på mine gogles.

Vi kom også til vandhullet (se billede fra Tjuhej 2006) som alle passerede i fin stil.
På den anden side stod vi alle og grinede bredt - det var en fin sejer for os nybegyndere.

Billede fra Tjuhej 2006

Turen til hytten var en fed oplevelse. Da vi kom frem mødte jeg for første gang 'klubben'.
Det var overvældende at se så mange MC'er og så mange Off-rødder.
Der var arrangeret højt belagt smørrebrød og drikke i rigelige mængder, så noget benovet og tør i halsen, snuppede jeg mig den første af en del øl.
Eftermiddagen og aftenen gik med at hilse på en masse mennesker jeg ikke kendte, samt at hygge ved bålet.

Fredag - Orienteringsløb

Der var 6 hold og jeg var så heldig at komme på hold 4 sammen med blandt andre Christian Kämmerer, Kochman, Bent Piper, Ulrik, Jakob og Magnus.
På papiret et godt hold med absolutte vindermuligheder.
Vi skulle gennem 6 poster.
Ved hver post skulle vi indsamle point og overordnet skulle vi køre så kort en distance som muligt og det skulle så give et samlet vinderhold.
Inden jeg kom afsted måtte jeg dog lige have hjælp til at fixe mit elektriske system – tak Søren, Jeff og Henrik!

Post 1 - Dækskift

Dagen var som de foregående mange, solrig og tør.
Det var rigtigt behageligt at køre uden at være pakket for meget ind.
Man kan selvfølgelig mene at det er surt at se verden gennem en støvsky, men for mig var det en absolut charme, og en af de forventninger jeg havde til offroad-kørsel i Sverige, så jeg var glad.

Efter nogen kørsel i støv, kom vi til post 1, hvor Karsten stod.
Vi havde 10 minutter til at tage dækket af en fælg og sætte det på igen.
Der gik ikke mange sekunder før Jakob og Ulrik havde kastet sig over opgaven.
Vi andre heppede, og der gik ikke mange minutter før opgaven var løst.

Post 2 - Bro-passage

Her var der lagt nogle brædder ud over et lille vandløb.
Disse brædder kaldtes 'broer' og dem skulle vi køre over.
Der var en svær passage som 1 MC skulle klare, og en lettere passage som 3 MC'er skulle klare.
Det tog ikke mange minutter før den opgave også var klaret - endda med ekstra-point for god udførelse.

Efter endt bropassage skulle vi finde den korteste vej til næste waypoint.
Vi valgte den umiddelbart korteste vej, men den viste sig at føre til et væltet træ.
Vi undersøgte området og vi fandt en vej udenom vejspærringen.
Det var en spændende tur gennem krattet, og vi sparede de ekstra meter det kostede at vende om.

Post 3 - Wheelie

Ved post 3 skulle vi tage et billede af en MC på baghjulet.
Vi diskuterede lidt frem og tilbage, og blev enige om at vi ville løfte en MC, og gøre det til et gruppe-billede.
Det ordnede vi ved at løfte forhjulet mens Kochman sad på sin BMW HP2.

Her billede fra et andet hold

Post 4 - Stoppie

Vi kørte videre til næste ubemandede post, hvor vi skulle tage et billede af en MC på forhjulet.
Konceptet var det samme som før - vi løftede bagenden på en MC og tog et fint gruppebillede.


Her billede fra et andet hold

Post 5 - alle mand over pinden på 5 minutter

Karsten var færdig ved post 1 og stod nu her.
Opgaven ved denne post var at alle MC'er skulle over en pind, rundt om et træ og tilbage over samme pind igen på 5 minutter, og pointen var at vi skulle ramme 5 minutter så præcist som muligt.
Jf. vores eget stopur var tiden 4:59,59 og vi klarede også førstepladsen ... i deling med 2 andre hold!?

Post 6 - op og ned er lige langt.

Vi skulle køre op ad en bakke - det var ikke svært.
Oppe på toppen kunne vi vælge enten en let eller en svær nedkørsel.
Den svære var noget lignende et lodret fald, og prominente navne havde allerede taget den i koldbøttestil, og nogle få havde klaret den.
Den ville Christian gerne tage. Halvvejs nede kastede Christian vist anker.
Et par stykker af os løb til for at redde vores holdkammerat og pointene og ved fælles hjælp kom Christian ned på den pæne måde.
Jeg skulle ikke nyde noget, og tog derfor den nemme nedkørsel... i koldbøtte-stil.
Det var så mit eneste styrt denne weekend.

Om aftenen var der en fest-agtig stemning.
Der skulle laves underholdning og præmier skulle uddeles til vindere og værdigt trængende.
Men først skulle vi spise grillede pølser.

Flemming H var Grill-Bill, og med sved på panden klarede han opgaven flot.

Hvert hold skulle byde ind med underholdning ud fra følgende instruks: 2 motorcykler, 2 personer, røg!
Det kom der meget spas ud af.
Et hold forsøgte at lave flyvehop gennem ild, men den lampe-olie de brugte gav kun en 5 cm høj flamme på den ene side at hoppet.
Det morede vi os noget over, men så kom der benzin på, og så var det hele mere farligt.
Et hold lavede et brændende TKD i græsset,
Et hold kørte en topløs mand der spyede ild (vældigt imponerende), og så var der et dobbelt burnout der endte i et halvt burnout og en fure i græsplænen.

Efter underholdningen kom præmie-overrækkelsen.
Det var vist tydeligt for enhver, at det var gået galt med point-tællingen for vores hold blev helt forbigået.
Nej, det kan være at det var rimeligt nok – vi blev sikkert nr. 2. ved at fin-tælle decimalerne.

Der var præmier til vinderne, holdet der udviste bedste holdånd, dem der styrtede (jeg tror Pia havde et fint et – ikke værre end at det kunne lappes med gaffa), bedste pige (Trine), deltagere der havde rejst længst for at deltage (to skag-boere), turens ’tonser’ (Mads Piper – han fik en russisk kampvogns-fører-hjelm som er en vandrepokal), forskellige andre og så én jeg bed mærke i: De to yngste holdledere – Mads MA og Christoffer S på henholdsvis 19 og 18 år. Jeg kørte en del sammen med dem, og jeg synes de klarede sig rigtigt godt – hovedet var ikke længere oppe i r…. end at de kom hele hjem.

Aftenen sluttede med øl og hygge omkring bålet.

Lørdag - Roadbook

Vi skulle køre en tur som kaldtes Halmstad-roadbook'en.
Jeg valgte at rubricere mig som 'let øvet', og dannede hold med Anja, Jakob, Rasmus og Theis.
Det blev en fantastisk tur. Anja førte os til startpunktet hvor jeg fik lov at føre fra.
At være fører på den tur var en fed oplevelse.
Jeg havde helt styr på sporet (kørte kun forkert enkelte gange), og kunne fyre min KTM af - nu kunne jeg også tydeligt mærke at jeg havde bedre styr på teknikken.
Samtidig var sporet simpelthen utroligt lækkert at køre - det skiftede mellem smågrus, store skærver, blød skov og det hele.
Vi var alle meget glade for den kørsel.

Det lykkedes mig desværre at stikke helt af fra gruppen, og det er ikke smart når man fører.
Jeg var kørt forbi en lille mudret åbning mellem nogle træer, så jeg måtte vende om.
Det gik fint og jeg kørte de 20 m. tilbage og smutte ind på den smalle sti.
I mellemtiden var en færge (nej, det var vist kun en Pegaso ;-) ) væltet, så de andre så mig ikke dreje af.
Vi spildte ca 15 minutter på den konto, og det var min skyld.
Jeg sikrede mig ikke at andenmanden havde set hvilket vej jeg kørte ved et kryds.

Kort efter vi havde fundet hinanden igen, kørte vi på en skovvej hvor der var to hjulspor og en lille græsforhøjning mellem. Rasmus styrtede spektakulært da han forsøgte at forcere forhøjningen mellem hjulsporene.
Det kostede en ødelagt vindskærm, en bøjet gearskifter, en bulet udstødning og nogle ridser i Rasmus' selvtillid.
Vi tog en pause, men kørte snart igen, og inden længe var Rasmus oppe i vante omdrejninger igen – klar til at forcere nye forhøjninger.

Nu var det blevet tid til at spise.
Vi fandt et skilt som viste til mad.
Det viste sig at være Tönnersjö Golfklub (N56 37'56.4 E13 03'18.8 cirka), og det kan varmt anbefales.
Vi fik fremragende hjemmelavet mad til 75 SEK pr. person.

Efter maden valgte vi at køre hjemad. Vi startede ud med asfalt, men krydsede vores spor kort efter, og så tog vi grusvejen hjem.

Om aftenen spiste vi alle på en lokal restaurant. Det var hyggeligt.

Aftenen sluttede som de foregående, men øl og hygge omkring bålet.

Søndag - hjem igen

Efter nogle dage hvor jeg blev kastet rundt på min KTM, var det godt at vende næsen hjemad.
Min krop var temmelig mærket af de mange grus-kilometer.
Jeg har med Mads Pipers gode undervisning, fundet ud af at den rigtige måde for mig at køre grus, er stående.
Men det er altså også temmelig belastende i længden.

Vi kørte af sted i smågrupper fordelt efter om vi ville køre grus eller ej, og af ønsket hastighed.
Jeg kørte i en 7-mands gruppe hvor meningen var at få lidt grus.
Det gik ikke efter planen hele vejen, men vi nåede da en del grus, og også en tur ud i vildnisset.
På DK-siden kørte Anja, Pia, Rune, Heine, Piper & Piper og jeg ad Strandvejen.
Folk faldt fra jo længere vi kom, men Heine, Anja og jeg endte på Langelinie hvor vi fik en is.

Der var ikke mange styrt og uheld, men Johnny kan vist en historie om et styrt og 3 brandbiler.
Pia tog et styrt i rimelig høj fart og hun punkterede flere gange.
Årets uheldigste er dog nok Trine hvis reserve-mc gav op lørdag efter roadbook-turen.
Der kom liv i den senere på aftenen efter Bager og Søren havde kigget den efter og hoppet på den.
Jeg føler med dig Trine, og krydser mine fingre for at alt går i orden snart.

Tak til arrangørerne og deltagerne for en fed Tjuhej-tur !!!

Bogi