Med dette slogan indledtes årets elgjagt, arrangeret af Kasper Vad. Det var min første af slagsen, og jeg
var så heldig at være kommet med på et afbud. Jeg kunne hurtigt fornemme på stemningen blandt deltagerne, at det ikke var tale om en hvilken som helst Sverigestur - denne gang sigtede knopperne imod Värmland i Sverige.

En aften på Oslofærgen var den perfekte ramme at sammentømre årets hold i, og havde samtidig
den sidegevinst, at startlinjen blev flyttet til Norge.
Vi indfandt os i kahytterne som vi ankom, og mødtes på soldækket, hvor vi nød en fadøl i høj sol under
udsejlingen fra København – så blir det sgu ikke meget bedre : )

Efter middagen, hvor stemningen blev så løssluppen at formanden løftede sløret for sin brogede mc-fortid,
dukkede der pludselig et par rammer øl op. Vi fandt et hjørne hvor vi kunne drikke dem i fred - og så
blev der diskuteret - ja, mcér. Vi lod os ikke forstyrre af koncerten med Eran D.D., og heller ikke af
Schreck 3 eller Transformers. Flere af os blev dog ramt af sportsånden og gik i seng før midnat, vel
vidende at vi sikkert gik glip af noget....

- og ganske rigtigt. Da vi stod op ved 8-tiden, var Johnny og 3xl allerede oppe, på trods af de havde
muntret sig på diskoteket det meste af natten. Herved forstås aktiviter, som bl.a. afstedkom, at Johnny
pludselig var blevet anvist en privat kahyt af vagterne - større end dem, vi andre var klemt 4 sammen i.
(Detaljerne kan han selv få lov til at redegøre for........)

Vi spiste morgenmad til den fine indsejling til Oslo (læs: kommer vi ikke snart i land så vi kan få startet maskinerne!)

Vi havde æren af at følges med en deling svenske rockere. De blev standset i narkokontrollen i Oslo,
og vinket ind i en synshal hvor den samlede politistyrke fra Oslo tilsyneladende var indkaldt....

Kasper havde lavet et guddommeligt forarbejde, og havde planlagt tre dages ruter på over 1.000 km. ialt.
De fleste af os havde dem med på GPSén, så de var lige til at kaste sig ud i. Aftenen forinden var vi
blevet orienteret om dagens program og delt op i hold, så vi kørte direkte fra færgen kl.9:30 i tre hold.

Torben mødte os ved kajen i Oslo - hans jyske nærrighed tvang ham til at skifte dæk. Pigdækkene har han sikkert
pakket ned i tasken sammen med resten af det fuldt udstyrede værksted... !

Deltagerne:
Christian Kämmerer, LC4 adv.	Dan MC Skov, LC4 adv.	Henrik Søholt, LC4 adv.
Jacob Heilmann, ktm 620	Jan Olsen, pegaso 650	Johnny Norrild, ktm 950 Rally
Jens Bjerritsgaard, LC4 adv.	Jesper Madsen, bmw r80	Martin Andersen, xt660r
Christian Søgaard, xt600z	Kasper Vad, xt660	Torben C, dr650r
Michael 3xl, xrv750	Trine, drz400

Dagens rute startede ca. 50 km. uden for Oslo, og der gik ikke længe, før vi ramte det første grus. Ruten
bestod af ca. 400 km. lækre grusspor i fuldendte omgivelser. Jeg havde kun prøvet at køre i det
sydsvenske, og dette var en oplevelse af en hel anden kaliber - Kaspers beskrivelser af området holdt
mere end stik. Der er simpelthen bare meget højere til loftet end i sydsverige, som Jens formulerede det.
Større skove, flere grusveje og stort set ingen mennesker - de perfekte offroad rammer!
Terrænet skiftede ml. skove, bjerge og søer, og underlaget varrierede ml. grus i alle varianter, nogle
gange mere jordet, andre gange hårdt grus. Der var masser af fede sving, og også lange lige stræk hvor
der var plads til fuld hane. Og vejret var med os - der havde været en lille byge om morgenen, så gruset
ikke støvede, og ellers var det lettere skyet med sol, og en begagelig temperatur.

Jeg havde ikke kørt grus siden maj, men efter en times tid kom rytmen snigende. Og inden længe var det
som ren trance at køre derudaf- træerne fløj forbi, kroppen arbejdede automatisk, og tankerne gled frit på
trods af det høje tempo.
Som roockie på en gammel xt600 kunne jeg selvfølgelig ikke følge med de erfarne KTMér, men jeg var
pavestolt over at det næsten lykkedes. Jeg kørte efter den unge løve Jacob, som kastede den ene
grusdynge efter den anden efter mig og var væk som et lyn - der kan man sgu se hvad det betyder at
have kørt lidt cross som ung. (hvad fanden har jeg spildt min tid på....)
Flere gange undervejs kunne der vælges mellem en kort og en længere rute, så man kunne tilpasse ruten
til holdets tempo. Der var ingen tvivl på mit hold: vi skulle nå den lange......

Vores hold ankom til Hällefors vandrehjem ved 19-tiden. De sidste par timer havde vi stort set kørt uden
pause for at nå middagen, og det var så småt blevet mørkt. Så det var skønt at ankomme til Hällefors,
hvor alt var klart - det var bare at smide kværnen, snuppe en ledig seng, og vandre hen til Herregården,
som fungerede som restaurant. Vi nåede middagen, selvom vi kom en halv time for sent.......

Om aftenen sad vi i vandrehjemmets fjernsynsstue og frydede os over de fede spor og dagens historier.
Jens var offer for en af de mindre heldige - da vi passerer en gård med moderat fart, kommer en
hvid køter løbende ud imod os. Den løber lige imod Jens, som ikke har en jordisk chance for at undvige
den, og han rammer dens hoved med sin støvle så hunden snurrer rundt om sig selv. Hunden kunne
heldigvis luntre væk fra gerningstedet, men Jens fik pådraget sig en seriøs dårlig samvittighed - og måtte
samtidig se sig selv blive degraderet fra elgjæger til hundejæger : )

3xl var så betænksom at medbringe en gave til Johnny i form af en mini-pulverslukker - tjuhej turens
begivenheder står stadig skarpt på nethinden. Næste gang bliver det nok en mini-boltsaks..... (forklaring
følger : )

Senere på aftenen løftede Kasper sløret for lørdagens program, og vi blev delt i 4 nye hold. Vi havde hørt
rygter om, at vi skulle dyste imod verdenseliten - og hvad betød det mon? Jo, Kasper havde fundet to
specialprøver, som var blev kørt i forbindelse med "Swedish Rally" i februar 2007. Dem fik vi udleveret i
form af nedenstående to kort i laminerede versioner - tjekket!

Det var op til det enkelte hold, hvordan dagen skulle disponeres. Udover de to specialprøver var der fri leg
på den ultimative legeplads - vi kunne tonse rundt i området som vi lystede, der var stort set ikke
andet end fede grusspor uanset i hvilken retning forhjulet pegede.

Jeg var på hold med Dan og 3xl. Vi startede ud med SS-13, og det viste sig at være en sjov og krævende
diciplin at køre efter kort. Vi kunne ikke tillade os at blæse uhæmmet afsted, da det var offentlig vej,
men man fik helt klart et sus af at være med i en form for konkurrence. På den ene side skulle der køres
så hurtigt, som det nu var forsvarligt, hvilket kræver fuld opmærksomhed på forholdende, og på den
anden side skulle der følges omhyggeligt med i kortet ( -jeg kunne desværre ikke bare følge efter Dan,
da han var ude at mit synsfelt efter få sving...)
Prøven var forholdsvis let at navigere efter, men det lykkedes mig alligevel at brage ligeud et par steder, hvor vi skulle være drejet. Imod slutningen blev vi fanget bag et par biler, og da vi endelig kom forbi blev
jeg lidt for ivrig med gashåndtaget. Jeg måtte opgive at komme rundt i et sving, men fik heldigvis
bremset godt ned og endte kun et par meter ude i grøften - så røg det rekordforsøg : ) Og jeg blev
mindet om min manglende rutine, og at man altid kun skal køre til 80 % af sine evner!

De hurtigste kørte prøven på ca. 19 min, hvilket giver en gennemsnitsfart på 78 km/t. Proferne havde vist
kørt den på ca. 14 min., og har i så fald haft en gennemsnitsfart på 106 km/t. Gad vide om de
overhovedet bremser ned i svingene.....

Vi kørte den anden prøve efter frokost, og selvom den første havde været sjov, var denne et nummer
federe. Sporets forløb gav perfekte udfordringer, og den lå mere øde med varrerierende omgivelser og
underlag. Jeg tror ikke jeg var den eneste, der blev sulten efter at prøve at køre komme til at køre mere
konkurrencepræget kørsel, f.eks. uden offentlig trafik og med tidstagning - udover dem, som selvfølgelig
allerede er godt igang......

Vores og et andet hold mødtes som aftalt ved Kullsberget til frokost. Det regnede et par timer midt på
dagen, så det passede os glimrende at vi stødte på en elgjæger hytte - vi følte os straks hjemme. Vi
havde hver en platiskbeholder med pastasalat fra restauranten, og mens vi spiste blev tøjet tørret ved
(-og over?!) ilden. Da vi kørte videre var regnen stoppet og tøjet tørt - lækket. Indtil de svenske vejrguder
efter 5 min. fornøjede sig med at sende en sidste byge - pis!

Vi var desværre nødsaget til at holde os inden for de vedtagne fangstkvoter,
som til påmindelse var hængt op i hytten.

Fra toppen af Kullsberget - med 3xl´s monster-AT til venstre, den lyder lige så ond som den ser ud......

De to andre hold havde søgt ly på en tankstation, og indtog frokosten i bedste dakar-stil. (Vi havde
heldigvis perfekt vejr på resten af turen).

Martin stod for et tilbagevendende humoristisk indslag. Hans hjelm havde passet perfekt i butikken, da
den endelig kom på - han havde bare ikke tænkt på, hvor mange gange den ryger af og på i løbet af en
dag. Den blev derfor så vidt muligt siddende på hovedet dagen igennem, og han havde seriøse
overvejelser om at spise og sove med den på.... Den gik desværre ikke i butikkerne, da han kunne
forveksles med en røver : )

Johnnie leverede dagens vinderhistorie. Under kampens hede havde han kigget lidt for meget i gpsén, og
havde overset en kæde-vejspærring! Han opdagede først kæden da han ramte den med fuld fart. Den røg
op langs vindspejlet og ramte hjelmen - og knækkede heldigvis. Jeg tror han var glad for sin ktm plastik-
halskrave..... (Jeg tør ikke tænke på hvad det næste blir - ild, kæder, ?)

Så kom den store finale: over 600 km grusspor tilbage til Helsinborg : ) : ) : )

Vi kørte som aftalt på slaget 7:00 - uden at have spist morgenmad.
På den første del af ruten blev vi mødt af en del vejbomme, men vi kom hurtigt uden om.
Pludselig var Jens væk bag mig, men han dukkede op inden vi vendte om. Han var gledet i den fugtige
skovbund, som var glat som is pga. duggen- der var heldigvis ikke sket noget.
Allerede 200 m. efter står Dan forude i vejkanten. Midt i nedbremsningen forsvinder cyklen også pludselig
væk under mig - av! Jeg mistede et blinklys, og min gearpedal lavede en 180 graders vending. Det viser
sig at Dan også er gledet - det går jo rigtigt godt, 3/4 af holdet har været nede på under 10 min, alle
pånær Kasper.
Der dryppede desværre benzin ud fra Dans tank, som vi skyndte os at afmontere. Inden længe blev vi
indhentet af næste hold, som straks kom og hjalp. Det viste sig at være en gammel skade i form af en
revne i tanken, hvor glasfiberreperationen ikke kunne holde til stødet. Vi havde heldigvis kemisk metal
med, og inden længe var den tæt igen.

Vi kørte et par timer mere, inden vi fandt en tank med morgenmad. Og da maver og tanke var klar igen, tog vi som planlagt motorvejen 150 km. langs Vättern til Jönköbing. Med få undtagelser var dette det
eneste asfalt på ruten, jeg fatter ikke hvordan Kasper havde fundet frem til så mange fede strækninger
som vi oplevede i løbet af dagen. Der blev ikke holdt mange pauser, og som trætheden begyndt at melde
sig hen ad eftermiddagen, var der en del som hoppede på motorvejen.
Vi havde været på en hel del skovture med sammenvoksede spor, og vi var også igennem flere skovstrækninger og lysninger uden spor. Det kunne mærkes - min krop var godt medtaget, men nu skulle ruten fandme gennemføres til den bitre ende. Så jeg kørte videre med Johnnys hold, som vi var stødt på.

Endnu et par af dagens forhindringer - til venstre jager vi køer (ja vi jagtede vist alt andet end elge.....)

Da vi kom til Hallandsåsen havde mørket lagt sig, og Johnny fandt sit halogen hjelmspot frem - cool. Jeg kørte foran 3xl, som med sit xenon-lys oplyste omgivelserne så man skulle tro jeg var forfulgt af en ufo. For mit vedkommende var de sidste par timer mere overlevelse end nydelse, men vi kom hurtigt og sikkert frem. Da vi nåede færgen kl.22:00, var vi godt mørbankede og temmelig ømme i r#### - (dem der altså kunne mærke den....)

Jeg faldt i søvn få minutter efter at være trådt ind af min hoveddør, og jeg vågnede mandag morgen med det største smil længe - over 1.400 km. på tre dage, masser af fed natur og kanon selskab -
hold da kæft en fed tur!!!

En STOR tak til Kasper Vad for en gennemtænkt og velarrangeret tur !!!!!!!!