Boafall 2006

Af Pia Steen Petersen

På Sverigesbåden torsdag i påsken, sidder jeg iført mine kæmpestore, ikke særlig feminine off-road støvler 
spændt uden på mine vandtætte goretex bukser. 
De var i alt fald vandtætte en gang. Men nu er de desværre temlig fugtige indvendigt. 
Nok mest fordi det væltede ned med regn på vejen til Helsingør. 
Det kunne måske også være, fordi jeg sidder sammen med ca. 20 andre mennesker fra Tenere-klubben, og har meldt mig til 4-dages tur til Sverige, og måske er en anelse nervøs for, at få totalt baghjul?  

Vel ankommet til Sverige der byder på tørvejr...så længe det varer...bliver vi delt op i et rookiehold og et for de mere rutinerede. 
Os på Rookieholdet bliver anført af Gregg og Henrik er bagtrop. 
Jeg er godt tilfreds, for jeg har før nydt godt af Henriks store overarme, når jeg har ligget mellem bregner og andet godt og rodet rundt og skal have rejst mig selv og DR 500 op.  

Gregg sætter kursen væk fra Helsingborg mod grus, mudder, skove og regn.  

Det er SUPER-fedt at få noget løst underlag under cyklen. Der bliver både smilet, grint og sunget inde i min hjelm. 
Det er dog en anelse svært at høre sin egen skønsang, når Bager er i nærheden, for han kan godt nok synge højt!!

På et tidspunkt ligger jeg lige foran Henrik, og skal lige teste om han stadig er ligeså hjælpsom, som han var på min første tur, så efter at have ramt en stor gren skævt, fortsætter DR´en af forkert rute, og lægger sig ned. 
Knap har jeg opfattet jeg er væltet, så står Henrik der, cyklen kommer op og videre det går.

Humøret er højt indtil Tue dytter og peger- jeg er punkteret. 
Jeg kommer straks i tanke om, hvad det var jeg skulle have med, men ikke kunne huske da jeg stod på værkstedet. 
Slanger. Shit!  

Med Annes tang, får vi hevet et 10 cm (mindst!!) langt søm ud af dækket og sprøjtet noget af Kimses dækskum i. 
En hvæsende lyd kommer fra dækket- det skal nok bare køres væk! 
Det virkede!- Efter 300 meter forsvandt den hvæsende lyd, men til gengæld var dækket helt fladt igen. 
ØV!  

Gregg er den der har mindst opppakning med, det ser ikke ud som om hans taske kan indeholde meget mere end et ekstra sæt undertøj, men alligevel får han fremtryllet både slange, pumpe og dækjern! 
Med tre piger på holdet og værktøjet der skal til, kan det da kun gå godt. 
Med god hjælp fra Anja og Anne, får vi lynhurtigt hjulet af, og overlader det til Gregg og Bager som hopper lidt rundt på dækket, og får det trykket fri af fælgen. 
Vi tøser overtager igen, får sat hjulet på, herrene tømmer deres colaer og så er vi på farten igen. 
Men lykken varer kort. 
Gregg er stoppet, og det er ikke for at finde ud af, hvad vej vi skal køre, men fordi hans kæde er knækket. 
Frem fra trylleposen hiver han et samleled og tang og så er det problem snart overstået. 
Så begynder regnen, men det tager ikke modet fra nogle, man kan jo altid lave en lille konkurrence når man holder pause om, hvem der kan vride flest deciliter vand ud af sine handsker, eller prøve at tømme tankstationerne for varm kakao.

Vi kommer frem til hytten hvor madmor Flemming har lavet varm mad og der er kolde øl til de frysende kørere- fantastisk!

Efter at have indfundet os på værelserne, og fået tørt tøj på, finder vi ud af, at der er en sauna i kælderen. Der går ikke mange timer før saunaen er omdannet til tørrerum for jakker, handsker og støvler. Lugten derinde vil jeg ikke kommentere!

Efter at have spist Flemmings mad, drukket øl, spist roulader og familieguf har alle igen fået varme i kinderne, Søren Sand fremlægger morgendagens program og holdopstillinger.

Herefter går nogle i seng, nogle fortæller røverhistorier, nogle drikker øl, alt imens natten falder på.  

Vågner tidligt op fredag morgen af Bagers milde morgenvækning, får noget at spise og går så sammen i de hold vi skal være resten af dagen.

Sammen med Sonny, Henrik, Mads Piper, Bager og Jacob Dige begiver jeg mig trygt ud i de svenske skove, stærkt opsat på, at når man nu kører med de mere rutinerede drenge, må der kunne lures nogle tricks af. 
Hvis man kigger på Sonny, er det noget med, at tage hovedet under armen og give fuld gas, så kan man i alt få en 1100 BMW til at gøre hvad som helst.  

Vel anført af Jacob Dige kommer vi til første post, som er en campingplads hvor vi bare skal tage et billede. Imens sørger Mads for at vande græsset, ca. En halv meter fra toiletdøren. Hvad er det med mc-mænds manglende lyst til at bruge et toilet?  

Næste post står Claus Christensen, der er bevæbnet med forskellige billeder. Bl.a. et med et dækaftryk, hvor det skal gættes hvad dækmærke det er. Der er også et med et billede af en færge med lilla stafferinger- her skal man bl.a gætte hvad model den er- Africa Twin-om den har ekstra udstyr osv. Videre til næste post, hvor det også bare skulle tages et billede, og så gik kursen til frokost.  

På vejen møder vi et af de andre hold. De har kort før vi er ankommet hevet Kockmann og motorcykel ud af pigtråd og stenhøj. 
Vi får en rekonstruktion; Noget med for høj fart rundt i svinget, over en lile bakketop, og så flyver cyklen ind over pigtrådshegn og smider Kochmann af i en stenbunke- det var desværre sten af den meget hårde slags, der slår rigtig hårdt, og rigtig nok- der blev senerer fremvist et imponerende stort blåt mærke på benet, og dagen efter måtte vi desværre vinke farvel, da han havde for mange smerter til at fortsætte- jeg håber du har fået det bedre!  

Frokosten bestod af lösgodis til forret og gummibøf til hovedret. 
På trods af den imponerende dårlige mad, bliver der alligevel forhandlet en aftale i hus om, at vi dagen efter vil komme tilbage.  

Næste post vi kommer til, har Claus og Gregg lavet en lille bane, hvor vi skal komme igennem på Giraffen- Greggs gule og brunstribede Gas Gas trial-cykel, i bedste jorden er giftig stil, dvs man skal prøve at undlade at få fødderne på jorden. 
Det er dog stort set umuligt for nogle af os, men skide skægt er det, og det giver sved på panden, og det bringer de store grin og smil frem på ansigtet af dem der kigger på. 
Mindre godt bliver det ikke da Giraffen prøver at stikke af, da Mario har kickstartet den, men han får da tøjlet den, efter at have løbet efter den 7-8 meter!  

Den får også kørt lidt rundt i cirkler med Johnny, som er kommet Henrik til undsætning, der ligger klemt mellem træ og giraf. 
Da Johnny får hevet cyklen op, begynder den at køre i ring, men også han får cyklen under kontrol.

Tilbage på vores egne cykler kører vi videre og kommer ud på en super fed strækning, hvor der engang er løbet et jernbanespor, og her bliver der virkeligt givet gas. Pludselig står der en kalv på stien, alle standser, og vi får da ikke kørt den ned, men det stakkel kræ fik sig vist en ordentlig forskrækkelse, og vi håber den har fundet hjem igen, efter den styrtede ind i skoven, med benene strittende ud til alle sider.

På et andet hold skulle Anja lige afprøve rullefald fra Honda XL 250 med 60 km/t, og eftersom det ikke var den store succes, blev tempoet sat betragteligt ned, og det endte med at alle 4 hold var samlet ved sidste post, og her delte vi os op. Et hold kørte lige hjem. Et andet hold ville ud og køre stærkt, og jeg tog på holdet der ville køre hjem, men via sjove veje.  

Pludselig manglede vi vores bagtrop- Henrik- cyklerne blev vendt og vi fandt Henrik i nedslået tilstand med en knækket kæde. Denne gang var vi knap så heldige for den var ikke knækket i samleledet. 
Der blev ringet til Claus som fik GPS-koordinaterne og kom ilende til undsætning i kassevognen og vi andre fulgte lugten af Flemmings flæskesteg og endte ved hytten.

Efter rigtig god mad, prøvede jeg at få fikset Henriks kæde med god hjælp af Greggs tips og tricks, men det viste sig at blive et længerevarende projekt p.gr.a. manglende værktøj. Desværre indeholdt Gress tryllepose ikke en vinkelsliber!

Istedet gik vi alle ned i fjernsynsstuen, hvor vi så masser af billeder og videoklip fra dagen der var gået, og der faldt masser af gode kommentarer af imens. 
Claus viste også billeder fra han og Johnny var afsted og kørte Toureg-rally. Det så sååå fedt ud!

Jeg trak mig tilbage til kæden, som jeg var fast besluttet, skulle tilbage på KTM´en. 
Det kom den også omkring 00.30 efter at have bakset med hjælp fra Claus i et godt stykke tid. 
Problemet var nu, at kæden var for stram. 
Det mente Claus og jeg dog kunne løse ved at file lidt i bagsvingeren, men så sagde Henrik stop og sendte os i seng!  
 

Lørdag bliver vi delt op i hold alt efter erfaring, så dem der om fredagen har holdt lidt tilbage, også kan komme ud og give den ordetligt med gas.

Kimse kom med på tøseholdet, og Gregg var så flink at træde til, så vi kunne finde vej, da ingen af os havde roadbook. 
Det skulle vise sig at være meget læreridt at have den erfarne gregg på holdet, som kom med gode råd til, hvordan man skal styre sin mc på løst underlag. 
Både Anja og jeg selv fik i alt fald rigtig meget ud af det, og sat vores tempo betragteligt i vejret. TAK!

Endnu en gang mødtes alle hold til frokost, som denne dag var en hel del bedre.

Her dukkede Claus og Henrik op, som havde brugt formiddagen hos en KTM-forhandler på at sætte ny kæde på.  

Vi blev delt op i et hurtigt og et mindre hurtigt hold og fortsatte. 
Jeg fik fornøjelsen af at prøve henriks KTM. 
Kan ikke rigtig sammenlignes med DRén, men det var super fedt pludseligt at være i stand til at kunne bremse- noget som DR´en ikke rigtig mestrer. 
Jeg var ret solgt, og håber at min næste tur bliver på en KTM, så  hvis der er nogle der kender nogle der vil købe en DR 500, så er den kørt af pige, aldrig kørt off-raod...  

Hjemme ved hytten var øllene hevet udenfor, og der var gang i grillen med masser af pølser og kartoffelsalat.

Snakken gik, og mange fik beundret Sonnys BMW, der havde fået skrammer på stort set alle sider, efter at have slået en saltomortale og smidt Sonny af i en snedrive.

Mario var også styret tidligere på dagen, og var taget hjem mod Danmark.

Igen satte vi os i sofaerne og så billeder fra dagens bedrifter. Sonny havde haft et kamera på cyklen, så vi andre kunne se, hvordan en BMW skal køres gennem terrænet, både med og uden forhjul i jorden.

Mange gik i seng, måske af mangel på øl?- og så var vi nogle der blev oppe bl.a.  for at høre historier om livet off-road når det er varmt, man kører rundt i sand og er i Afrika. Det lyder ualmindeligt fedt, og noget man måske får prøvet en dag?  

Ved morgenmaden søndag var antallet af kørere skrumpet godt ind, måske p.gr.a den forestående oprydning? Det fik vi dog hurtig klaret, folk fik oppakningen på cyklerne og hældt olie på motorene. Her vandt Bjørn snævert konkurrencen om, hvilken cykel der havde brugt mest olie! Bjørns erfaringer, eller i alt fald dem der kørte bag ham, var at når man hælder lastvognsolie på sin mc, kommer den til at lugte af fisk!  

Vi satte kursen mod en grusgrav, hvor vi kunne boltre os. 
Der var rigtig mange firehjuls-trækkere, så der var lidt ekstra forhindringer. 
Som om det i forvejn ikke er svært nok at få DR´er op af stejl sandet vej, skulle man nu også holde øje med, om der pludselig kom en Hummer kørende ned af bakken. 
Spændende og helt vildt fedt- og hårdt. Og her gælder der kun er regel, giv fuld gas! 
Det er alt for hårdt at sidde  fast i en sandbunke forbi man for tredie gang i træk er en tøs og ikke har givet nok gas.  

Da vi havde leget færdigt kørte vi videre. 
Vi kom igennem en gigantisk vandpyt. 
Alle valgte højre side af sporet, for der var trods alt lidt mindre vand- ja, lige med undtagelse af Anja. 
Hun havde braget igennem venstre side og stod nu storgrinende dryppende med vand fra top til tå. 
Det kunne Kimse åbenbart ikke stå for, så han vendte XTX´eren, for at prøve igen. 
Ok, det så jo ret fedt ud når vandet står ud til alle sider, så jeg måtte jo også lige prøve. HE HE skide skægt! 
Super fedt at få lov at være legebarn og lege i vandpytter!  

Nå, men nu var turen ved at være slut, vi satte kursen mod færgen og fik sat pænt farvel og på snarligt gensyn. Det tog nu ikke så lang tid, for vi var kun 9 tilbage. Heraf alle tre piger!

Jeg satte kursen mod min kæreste, og var lige kommet frem, så havde jeg minsandten endnu et fladt bagdæk. Endnu et kæmpe søm, havde fundet vej gennem min slange. Arghhh!!  

Tak til alle for en super fed tur. Især til Flemming H, Søren Sand og Bager som fik arrangeret at vi kom afsted. 
Jeg er klar igen og næste gang skal jeg nok huske slangerne!

-Pia