Elgjagt 2006


Tenereklubben atter på Elgjagt med Kasper Vad

Beep, beep. Jeg modtager SMS'en klokken 18.59. ”Kasper – vi kommer snart. Gem noget mad til os. Johnny”.

Gemme noget mad?! Hvad tænker han på. Aftalen var klar: Italiensk buffet, lørdag aften klokken 19.00. Be there, or...

Jeg trækker på skuldrene. ”Keep dreaming” SMS'er jeg tilbage til ham, og slukker mobilen. Madro.

Mit hold var kommet tilbage til vandrehjemmet en halv time tidligere, efter at have kørt knapt 300 km roadbook. Johnny, Henrik Søren, Flemming og Jacob har tilsyneladende besluttet sig for at køre længere nu da muligheden var til stede. Der var jo trods alt en roadbook på 400 km at hygge sig med. I det samme hører jeg larmen fra Dan, Mads, Christian og Jens. Dé kunne godt finde vej tilbage til spisetid – men den sidste del af ruten sprang de over.

Vi var startet samme morgen 9.00. Vejret var perfekt. Tørt og med solskin, uden at være for varmt. Efter et par kilometer på asfalt var ruten for alvor begyndt og vi lagde hårdt ud på nogle fede skovspor. Havde vi ikke fået nok allerede?

Turen var startet fredag middag ved HH Ferries i Helsingør. Vi var ni der samledes der, og da sundet var krydset delte vi os i to hold som dernæst kørte mod Bergdala, sydøst for Växjö. Senere på aftenen ankom de sidste fem kørere. Den direkte vej er ca. 230 km, men vores GPS-spor og -ruter var ikke specielt direkte. Og det var langt fra asfalt det hele... Men nej, vi havde ikke fået nok, og derfor begav vi os alle 14 ud på den 400 km lange roadbook lørdag morgen.

Anne, Anja, Bjørn, Bent og jeg kørte sammen. Gode grusveje, mindre skovveje, endnu mindre spor – og til sidst var der intet. Vi skiftede mellem topfart og almindelig roden rundt i skovbunden. Bjørns italienske juggernaut på slicks (Bjørn come on, det er en offroad klub du er på tur med!) pløjede skovbunden og måtte sættes sammen med gaffatape. ”Fordi min mc fortjener det” sagde han og pløjede videre.

Søndag silede regnen ned og blev dagen med Elgjagtens kulturelle indslag. Søren Grøn havde googlet løs og bad os svare på spørgsmål om de nærliggende søers størrelse, antal hytter på vandrehjemmene og ørnenes parringsritualer. Og samtidig nakkede vi 165 km GPS-rute før frokost. Undtagen Dan, hvis kugler ikke klarede mosten. Morale: checke dine eBay-indkøb grundigt før du tager på tur.

Og elgsdyrene? Tjah... Måske skal vi forsøge en anden gang.

/Kasper Vad

Ps. Sent lørdag aften dukkede Johnny & Co op. Det var lykkedes dem at køre hele turen, trods Sørens rumlende mave. De sidste 179 km havde de løbende lokket Søren med at der nu kun var  1 km tilbage af turen.

 

 

KTM-parade?!

Hvad er det lige med Anne og Mads' tunger?!

Lørdag morgen, klargøring.

Buckle up! Dan gør sig klar til dagens udfordringer. Det var før han smed kuglerne.

Bjørn sekunder før han begyndte at lege rendegraver med det italienske bundskjold.

Bent P. på ekskursion i skoven.

Friske skærver på en svensk "motorvej".

Anja - med et bredt smil bag visiret.

Ups... Hondaen har udforsket den svenske fauna.

Det er sgu' da en... Yamaha! The Moose Master himself.

Den buffet som Søren Grøn aldrig fik at se! Christians brede smil fortæller vist alt.

Ja ja, godt med en GPS. Meeen...

Udsigten fra Henrik's færge

Johnny... Vi skal videre... NU

Retur, her endte vejen i en mose...

Hovedvej?

Johnny tjekker om rallyen kan svømme (der var meget vådt)

Skååål!

Der ligger en pind på vejen...

Der skal bare gi's gas, så går det!

Johnny til opladning...

af Kasper Vad 2006

----

Tak til Kasper for en fed tur... Vi glæder os allerede til
ELGJAGT anno 2007


Henrik Søholt