Begyndergrus i Sverige.

Så oprandt dagen!!
Dagen for begynder-grus i Sverige sammen med alle de andre nystartede ligesindede offroad-mere-eller-mindre-begyndere... ;O)

Deltagere

Havde aftenen før tilbragt en god del tid på at hoppe på mit fordæk (arghh!!), da der jo skulle nogle ordentlige knopper på til turen.... damn.....håber øvelse gør dækskift nemmere med tiden – ergo havde jeg glemt alt om at stille vækkeuret hvilket resulterede i at den gamle Tenere fik en rimelig hurtig opvågnen på motorvejen til Helsingør.
PHEW – færgen var der endnu, ligesom ca 10-12 andre skumle tenerister.....
Turen kunne begynde....

Sikkert ovre på den anden side blev der sparket dæk og ventet – ventet på den mystiske Umaya, der ifølge rygterne havde meldt sig ind i klubben for at komme med på denne tur....... – yep – der var .....hun.... på en superfin ikke afgiftsplaget yamaha... Der blev sparket endnu mere dæk og Johnny og Piper forklarede om dagens program, rotationssystemet og andre guldkorn....

Afsted gik det og vi kom endelig til det første stykke ordentlige grus.
Johnny undskyldte bommen foran os med at det jo ikke altid var til at se på computeren, og han blev da også hurtigt tilgivet da vi slap maskinerne løs på vejene...

En del af os havde været med på Johnny og Pipers begynder-grus-teknik-kursus en uge tidligere og dette var for mig personligt en super erfaring at have med i baggagen......
Der blev løbende holdt pauser, spurgt til hvorvidt tempoet passede, givet tips og snakket om alt muligt J - som her hvor Johnny tager sig en frustrations-smøg over endnu engang at have mødt en totalt tillokkende grusvej der var blevet lukket af med strømførende hegn af en lokal svensk landmand.... (hvad blev der af allemannsretten??)
Piper deler igen ud af guldkornene.

Antallet af deltagere, forskelligheden af motorcyklerne og vejret kan man få et billede af her:

Udover de første spæde skridt på grus og skovbund, var det også de flestes første bekendtskab med det rotationssystem der køres efter – noget der egentlig faldt de fleste rimeligt intutivt.
At det virker og sikrer at også de sidste kommer med og i den rigtige retning blev åbenlyst da Henrik S (der var bagstopper) senere valgte at sprede indholdet af sin top-box udover et rimeligt stort areal svensk skovbund og dermed naturligt blev rimeligt forsinket.......

Typisk billede af Piper i vanligt stående positur.............. sidder den mand aldrig ned??

 

Johnny fandt et egnet blødt sving og Piper fik lov til at demonstrationsfræse en god bid svensk skov-vej så vi alle kunne få syn for sagn for at det rent faktisk hjalp at give den gas på den rigtige måde på vej ud af svinget......
meget illustrativt og lærerigt......
bagefter var det vores egen tur – det gik ikke helt så nemt synes jeg, meeeen det skal nok komme.

 

Som endnu et element i oplæringen til at tage med på TKD-ture havde Johnny og Piper planlagt et indslag der skulle vise hvordan turene nogle gange ender blindt og der kun er en vej ud igen – tilbage samme vej - oftest trækkende med kværnen..... Der blev peget ind i skoven og så var der ellers dømt fri leg, nedlagte (tabte) maskiner, masser af varme i kroppen, eder og en enkelt forstuvet fod.... For søren hvor man ønskede sig at man havde en mere agil og lettere motorcykel (eller var det måske bare føreren der skulle se at få lært noget teknik hmmmm(?)).

 

Og her kæmper Johnny med sin Rally – rimeligt tung ser den ud...

Ved endnu et tank-stop besluttede en del af holdet sig for at vende forhjulet hjemad, en skulle til Kina, andre hjem til børnene og helt andre bare klagede over totalt og for vild ømhed i venstre underarm.... (har fået smurt koblingskabel!! – kan anbefales J ) – der er så meget at lære og turen har i hvertfald givet mod på mere!!

Alt-i-alt et super-tiltag fra Klubbens side – og kommer der endnu en sådan tur, kan det på det kraftigste anbefales at tage med hvis man er lidt ny i hele den off-roadske verden...

Stor tak til Johnny, Piper og Henrik S.

Christian Kunsemüller

---------

Henrik S