Billederne så dejlige ud; Store øde områder med varieret terræn, og jeg begyndte at overveje en tur dertil. Desværre var der ingen angivelse af områdets beliggenhed og turarrangøren viste sig at være lukket. Efter lidt research konkluderede jeg, at området måtte ligge nær Poznan, og en plan begyndte at tage form.

Herefter kunne Tenereklubben lægge en invitation til turen ud på hjemmesiden, og der kom fra starten mange henvendelser om deltagelse. Af hensyn til den praktiske gennemførelse af turen var deltagerantallet sat lavt, og deltagerlisten blev hurtigt fyldt op. Desværre kom der nogle afbud da turen nærmede sig, og da et andet arrangement blev annonceret i samme weekend (bravo!) skred yderligere et par deltagere i svinget. Heldigvis var den hårde kerne tilbage, og det skulle vise sig at blive en god og homogen cocktail; JesperS på XR600, JesperA på TTR600, Christian på XT600 og undertegnede på XR400.

Kort tid efter sad vi fire på færgen til Swinousche og glædede os til at blive sluppet løs i et af Nordeuropas sidste frie off-road områder.

Fire mand i en kahyt!

Fastspændte mc'er på færgen

Vi ankom tidligt om morgenen i et ret kedeligt vejr, men hoppede på maskinerne og kørte afsted. Efter en times kørsel havde JesperS' stofskifte forbrændt den sidste af de 18MegaJoule fra natmaden, og lige før han gik sukkerkold fandt vi en hyggelig restaurant, hvis elegante og smagfulde interiør tiltalte os alle meget.

Morgenmad

Maden var der nu ikke noget galt med og prisen var helt til grin, og således styrkede kørte vi videre. De ca 250 km ad biveje ned mod Poznan mindede os om Polens fortid som østland – nogle steder var trøstesløsheden stadig ret i øjenfaldende og det regnede.

"Blotter Michael" (Red:. hvorfor købe regntøj når man kan købe 3 mc'er. )

I løbet af eftermiddagen nåede vi frem til vores pension, som lå midt ude i skoven – de sidste 15 km gik ad rene grusveje - og levede helt op til vores forventninger. Det var en gammel vandmølle, som var omdannet til pension og lå ret idyllisk ved en mølledam. Vi blev vel modtaget, smed vores våde tøj og fik noget at spise.

Vores pension

Næste morgen bød på strålende sol og fuglesang, som vi straks glædede os til at spolere med udstødninglarm og powerslides. Om formiddagen kørte vi rundt i skoven og opdagede, at underlaget var tørt og let fremkommligt pga af sandjorden. På et tidspunkt fandt vi en ret stejl bakke som vi øvede hillclimb på. Ret underholdende – især da JesperS og Christian sad fast nederst på bakken og svedte som små heste.

Christian sidder fast på bakken

Vi brugte hele dagen på at køre skovspor og nogle gange bare ud i det grønne, og vi kunne køre i timevis uden at møde beboede områder eller andre mennesker – virkelig off-road og fantastisk oplevelse sammenlignet med DK.

JesperA forcerer en blød grøft

Pause et sted i skoven

På et tidspunkt fandt vi et tilsyneladende uendeligt sandspor, som var en ren Dakar-oplevelse i den tiltagende varme.

JesperS i fin Dakar-stil

JesperS demonstrede, hvordan man forcerer en stejl stigning på et sandspor med uendelig lav hastighed – især de sidste par meter før toppen var ren slowmotion.

JesperA og Michael morer sig over JesperS' slow-motion hillclimb i baggrunden

Vi kørte ud af skovens sydlige del og spiste frokost (igen latterligt billigt) i byen Miedzychod.

Frokost

Herefter kørte vi ad en grusvej dybere ind i skoven, og drejede fra den ind i et kuperet terræn med flere rydninger. Her kørte vi slalom imellem stubbene, men da det til sidst gik ret stejlt opad, var det svært helt at undgå dem. Jeg kørte forrest på den sidste stigning da jeg ramte en stor stub. For at komme over, gav jeg gas – måske lidt for meget stigningen taget i betragtning – og XR'en steg lodret opad. Den landede på baghjulet nogenlunde samme sted som den havde sluppet, men med den forskel at Christians forhjul i mellemtiden havde indtaget pladsen.

Underligt nok styrtede ingen af os (ved dén lejlighed). JesperS og JesperA genopførte 10 sekunder senere scenen; men med lidt større underholdningsværdi; Begge styrtede, JesperS i et hovedspring ned i fæl stub (hans digitalkamera afbødede stødet for ham og smadrede kun delvist), JesperA i et elegant stående piroutfald uden skader. JesperS' holdning til offroad kørsel er som til skiløb; Hvis man ikke styrter af og til, lærer man ikke noget. Desværre havde vi ikke kameraet fremme ved den lejlighed, men det skulle ikke blive noget problem at filme hans XR i liggende positur senere hen. Her på et dejligt blødt underlag.

i

JesperS: Hvis man ikke styrter af og til, prøver man ikke hårdt nok...

Det næste indslag var en grusgrav med ultrafint sand, som gav et godt indblik i, hvor meget power man skal bruge på at køre f.eks. en Dakar etape i ørkensand. Christian tordenede igennem to gange og faldt omkuld ved siden af JesperA, der rent profylaktisk havde lagt sig ned i forvejen.

Zzzz...

Dagens sidste udfordring bestod i kørsel over væltede træer. På eet af sporene var en del grantræer væltet ind over stien, og lå hvilende på grenene i 30-50 cm's højde. Det var med andre ord tid til at øve forhjulsløft.

Nu var der ikke mere strøm på batterierne, og vi vendte tilbage til pensionen for at puste ud. Igen viste JesperA vejen.

Mere zzzz....

Næste dag foreslog JesperS - styrket af morgenmadens 50TJoule – at “ nu skal altså ud at finde noget pløre”. Vi havde vist allesammen fået kørt rigeligt i sand- og skovspor, så på det tidspunkt lød hans forslag ret uskyldigt. Vores område lå imellem to store floder, så vi besluttede os for simpelthen at køre nordpå indtil vi ramte pløret. Igen en dejlig tur op gennem skovstier uden at møde folk eller fæ, og så kom vi ud af skoven ved et lille landbrugsområde, der lå mellem floden og skoven.

Vi passerede en lille å, og besluttede os for at prøve et par vandpassager. Jeg kørte I som første mand (jo, jeg har altid haft en svaghed for vand) og konstaterede lynhurtigt, at åens klare vand dækkede over en forræderisk blød bund; Fuld gas og vægten tilbage. XR'en kæmpede sig langsom gennem åen, mens vandet stod I kaskader op over mig (og ned i støvlerne). Med lidt besvær kom jeg ind til bredden, og da jeg havde ramt en høj brink, var JesperA så venlig at give en hånd med til at trække maskinen op.

Michael får en hånd af JesperA

Christian havde fået blod på tanden og lært lektien – han gav XT'en fuld gas fra starten og hans friske knopper trak ham flot igennem. Som man siger; „When in doubt, gas it!“

Plask

JesperS havde også set efter og satte elegant XR'en ud over åbrinken med højt løftet forhjul – desværre fokuserede han så meget på søsætningen, at han glemte at svinge op ved vadestedet og fortsatte ukontrolleret ned af åen og måtte parkere halvvejs inde i den modsatte brink. Vi andre var flade af grin.

Vi kørte nu videre mod floden og efter at have passeret nogle af de lokale beboere på vej ud af landbrugsområdet

De lokale

fandt vi et sexet spor langs floden, som vi slog ind på. Nu fulgte en flot og spændende tur, hvor vores sti gradvis blev smallere og smallere med dybt vand på begge sider og efterhånden kørte vi på en smal tange med mange forhindringer. Da vi var ved at løbe tør for tange dukkede et lille dige op, som førte os væk fra floden og ind på en stor flodeng. Her kørte vi i lang tid mod vest for at finde tilbage til skoven, men på et tidspunkt blev vi fanget I et kanalomkranset område.

JesperS forsøgte at køre ud igennem en sivmose, men det stod hurtigt klart, at det trods alt var for pløret. Nu holdt vi igen foran kanalen og jeg besluttede at prøve at forcere den på det smalleste sted. Da den var ret dyb gav jeg gas, løftede forhjulet og kom med lidt besvær over. Christian prøvede som nummer to, men fik ikke løftet forhjulet og bankede hårdt ind i kanten. Han slap uden skrammer, men XT'en sad nu urokkeligt fast i dyndet.

Fuck!

Heldigvis var JesperS beredt; Klog af skade (han havde brugt to timer på at grave min XR op af et lerbad på Amager tidligere på året) medbragte han nu bade en lille skovl (!) og et reb. Det var bare effektivt!

Utroligt, hvad man kan klare med en planteske og 4 meter snor

Efter dén oplevelse valgte Jesper og Jesper at finde en anden vej og dukkede heldigvis kort efter op på den anden side. Vi kørte nu ind i skoven igen og fandt en grusvej tilbage mod pensionen. Efterhånden havde vi fundet grusrytmen, og havde en god og tempofyldt tur tilbage. Med noget støv...

Efter en hel dags kørsel

Vi indså, at der ville blive brug for ekstra øl- og vinforsyninger til aftenen, og Jesper og Jesper lagde vejen forbi den lokale købmand. Da vores to helte kom ud fra butikken sad en større gruppe mennesker og betragtede deres maskiner. JesperA satte sig op på TT'en og begyndte (stående på fodhvilerne som altid) at sparke dyret igang. Nu ville skæbnen imidlertid at ståfoden havde fået nok af denne behandling, og den knækkede resolut med det resultat, at JesperA styrtede omkuld på fortovet med maskine og øl-indkøb for øjnene af den undrende forsamling. Hvad man ikke gør for at underholde folk.

Endelig kom vi tilbage og kunne restituere os. JesperS var både beskidt, mørbanket og tørstig da vi nåede hjem, men fandt en effektiv kur mod problemerne

Blandingsmisbrug?

Og JesperA var igen foregangsmand i horisontal rekreation.

JesperA viser igen vejen

Næste dag stillede vore værter med stor velvillighed svejseudstyr til rådighed for os, men da vi endnu ikke havde været på Christians svejsekursus, var resultatet af begrænset kvalitet.

Støtteben repareres (forsøg)

Vi nød imidlertid de dejlige omgivelser og gjorde klar til den sidste skovtur før hjemrejsen.

Pensionens vandmølle

Her øvede vi forhjulsløft og hopteknik.

JesperS på vej til månen?

JesperA gir den gas (og nej, han ramte IKKE fotografen)

Og løft... (red.: forfatteren)

JesperS og Christian

Turen til færgen på ca 250 km foregik i flot vejr med et par pauser undervejs.

Pause på hjemturen

Tilbage på færgen var der køjepladserne velkomne.

Sov sødt lille Jumbo (JesperS på færgen )

Da vi kørte fra borde i København regnede det, men vi havde haft en super tur.

Tilbage i Danmark

SLUT