’Markaryd kaldte’

 

Weekenden d. 10. september 2005

 

Det er faktisk tit sådan, at de gode ting i livet består af få ingredienser og ikke af kompliserede opskrifter eller planer. Som barn var det et forstørrelsesglas, solskin og nogle myrer. Som ung var det en flaske abrikosvin fra Brugsen eller 6 ’Blå Thor’, en fredag aften i ungdomsklubben. 
I de unge MC år, har opskriften så bestået af en tung gammeldags offroader og utallige småturer rundt i DK med vennerne. 
Så kan man jo spørge sig selv hvor meget man har rykket sig gennem årene….
Og dog… ungdommens mængder af billig hedvin og tunge guldbajere, står som en urokkelig personlig rekord…..sikkert godt det samme.
Men for mig er det sgu stadig den enkle opskrift der tiltaler og sådan sku ’Markaryd Kalder’ også skæres: ik så meget pis: 1 færgebillet til Sverige, 1 sommerhus og 9 andre skøre offrødder…. og så af sted.

Da jeg ruller op i opmachbåsen ved HH i Helsingør, er Jimmie og Lani allerede på pletten og ligger halvt under Jimmies KTM620SC (herfra nævt som smørrekanden).
Smørrekanden smider olie… meget olie..!
Ombord på færgen, prøver vi at udbedre de værste lækager, ved at spænde motoren sammen… Det hjælper da også en smule, nu drypper den kun fra en 2 – 3 steder.
Da vi er i land i Helsingborg, venter vi lige på 3xL og XRV Jens, da vi kom til at tage med færgen uden dem. Tiden bruges på smørrekanden!
Da de 2 ankommer tæller vi: 3xL, XRV Jens, Jimmie, Henrik B og jeg selv. Turen op til hytten i Markaryd området startes. Ik så meget at fortælle om de 90 km asfalt i mørke, kun at jeg tog en del verbale tæv, for at have kørt forbi en BurgerKing på vejen uden at holde ind. Min lille ’svipser’ med den BurgerKing, mærkede vi så kl. 23, da maverne skulle mættes med franskbrød og pålægschokolade. Ik godt !!!

Næste morgen, efter at have fået sprunget trommehinderne af Henrik B’s snorken, kørte en 3 stykker af os, ind til nærmeste flække, efter morgenmad.
På vej tilbage, med tanktasker fulde af brød og diverse, ser vi 5 offroadere holde stille og diskutere hvad vej de skulle vælge. Det tog under 8 sekunder at regne ud, at det nok måtte være resten af vores lille flok, der ville støde til om morgenen. De nye var: Jens Frigge KTM, Rasmus Jakobsen DR500/650, Johnny Norrild XT600 og Flemming KTM.

Hjemme i hytten, er resten af flokken vågnet og morgenmaden indtages. Vi gør klar til at begive os ud i de Svenske skove, efter en 3 – 4 mand, på skift har været henne og spænde lidt motorbolte og diverse på smørrekanden.

Vi begiver os af sted, mig forrest med GPSen på tanken. De første par skovveje vi prøver ender blindt, hvilket vi prøver et par gange iløbet af turen. Svenske skovspor kan godt være op til 2 km lange, før de til sidst ender i ingenting. Lige nøjagtigt det der ’ingenting’ beskriver jeg om lidt.
Blot 500 meter fra vores hytte starter de første grus og skov spor, hvor vi kan få lukket op for gassen og nyde lige netop den forskel der er på Dansk og Svensk offroad; nemlig at vejene er lange, brede og mega fede !!
Allerede efter de første 10 km grus-’highways’ finder vi et område hvor skov maskiner har kørt den bløde skovmuld og fugtig jord op, så det minder om et vaskebræt. Vi begiver os ind på området og i alt kørte vi ikke mere end et par hundrede meter derinde, men udfordringen var stor, især for os tunge drenge: 2 x Super Teneré og XRV750. Vi havde også et par forholdsvise ’grønne’ rødder med, men de klarede sgu fint dagens strabadser i fint tempo!

Da vi har løftet motorcykler fri og brændt koblinger, kører vi du på det faste grus igen og får noget vind i håret igen.

For at vende tilbage til det der med at kører ud i ’ingenting’, så havde vi en fed oplevelse, hvor der måtte improviseres for at få alle MC’er igennem. På GPSen havde jeg spottet et spor som bevægede sig langt ind i skoven. Den sidste del af sporet, foregik med beplantning og buske, til over styrhøjde. Da vi kommet godt ind i ’ingenting’ var sporet blokeret af væltede træstamme i god ’Svensker tømmer størrelse’. Altså ligesom et væltet mikado spil, bare med motherfucker store pinde…
Først havde vi opgivet og var ved at vende om.. Men man kunne godt lurer de skuffede blikke over at vi måtte opgive dette fede spor og samtidig også se flovheden over at en smule pindebrænde skulle få de ’Hårde Offroad Danskere’ til at ønske sig i læ på en god og beskyttet asfaltsvej… Nej fanme… Igennem måtte vi !!
En operation, der vel varede en time og som næææsten målte sig med de strabadser, tøserne fra ’Camel Trophy’ gennemlever, blev igangsat. Først stampede vi spor og flyttede kampesten og væltede træer. Dernæst blev hver MC guidet og løftet over træer og sten, og i bedste teambuilding stil, lykkedes det os at passere stedet. Hvilken lykke og tilfredshed bagefter !! Næsten Dakar helte…. bare i en Svensk skov – altså.

Resten af dagens kørsel, bliver næsten en gentagelse af det først beskrevne. Utallige grusveje og skovspor, samt væltede træer, som vi flere gange godt kunne have brugt en motorsav til.

På et tidspunkt var vi vidne til en voldsom kidnapning, hvor føreren af en Renault kassebil, blev kapret på en effektiv måde. Se billedet !!

Hen under aften, fandt vi ved et tilfælde et mega ’Gatukök’, hvor kokken i en larm af dødsmetal, serverede en adlibitum dinner bestående af kotelet med kartofler og salat. Inkl. drikkevarer og kaffe, smed vi hver 55 svenske homopenge. Billigt i dette eventyrsland!

Hjemme i hytten igen, mætte og fyldte med oplevelser, går vi i gang med ’öl på burk’, dog hjemmebragt. Går igen til drømmeland, akkompagneret af Henriks 200Db snorken!



Søndag går turen mod hjemlandet igen, efter fælles oprydning i hytten. Vi ligger ud med lidt offroad, imens retningen går mod Danmark. Efter en times tid deler vi os op, da nogle kører direkte mod færgen og andre bliver og fortsætter med offroad’en.

Alt i alt, en fed og spontan tur, uden de store forberedelser og planlægning.
En stor opfordring til alle, der gerne vil stå for en tur i ny og næ, det er faktisk ik så svært.

Nåja… Smørrekanden døede jo totalt, på mod færgen.. pislort.

Lars Vatne på Super Teneré