BMW-GPS-TOUR (21.-22. april 2005)

Af Mads Piper, KTM 640 LC-4 1999

Det hele startede torsdag efter arbejde. Ind af døren, af med tøjet, videre i bad, på med MC tøjet, pakke sovepose og tandbørste (ikke dan?), spænde det hele på MC’en, og så af sted mod færgen i en rivende fart. Vi skulle mødes klokken 18:40, og jeg var først kørt hjemme fra klokken 18:00, der skulle altså tilbagelægges ca. 30km, plus at vi som vanligt skulle mødes med en fuld tank. Så Shell tanken i Helsingør blev målet. I min frygt for at komme for sent, fik gashåndtaget ikke for lidt.

Klokken 18:36 havde jeg købt min billet, og tænkte; nu skal jeg høre fra de andre, at jeg kun lige akkurat nåede færgen klokken 18:40.

Det syn der mødte mig på den anden side af billetlugen, var et noget andet en forventet. 3L og Christian sad fredsfyldt på en bænk og snakkede. Dan og Søren var ingen steder at se. Mit hjerte fandt pludselig et lidt mere roligt tempo. Jeg kunne med stolthed over min ankomst på den anden sidde af billet lugen, med fyldt tank, klokken 18:39, erkende at jeg havde nået det.

Dan og Søren ankom ca. 10 minutter efter, og havde ikke fået fyldt deres tanke. Skam jer drenge ;-)

Da vi i god stil havde fået ”bugseret” vores små maskiner (Christians BMW 1200cc undtaget) ombord på den store færge uden de store kvaler. Satte vi os i cafeteriet og snakkede om den kommende tur til det vandrehjem, hvor vi skulle overnatte. Vi besluttede os for at tage den lange tur til målet. En rute på ca. 140km, som skulle bringe os ud i den svenske natur. Da vi på færgen fik opklaret at Christian ikke havde fået aftensmad, til Dan og Sørens store skuffelse, aftalte vi at stoppe på vejen og få en bid mad.

Noget af det første vi gjorde efter færgen var dog at tanke, så Dan og Søren kunne fylde op. Herefter gik det bare der ud af uden problemer. Vi stoppede som aftalt og fik noget at spise hos den lokale pizza pusher, hvor det da også lykkes Dan og Søren at klemme en ekstra bid aftensmad. Søren havde sig en såkaldt AHA oplevelse, han fik opklaret at når man i Sverige bestiller en Durum rulle, med pomfritter, kommer pomfritterne ikke ved siden af i en pakke, men inde i rullen. Rullen blev dog med stor lyst fortæret og vi var klar til at komme videre.

Da vi kom ud måtte vi dog erkende at den kamel de fleste medlemmer af Ténéré bære et sted på jakken, var lidt malplaceret, da temperaturen var faldet markant. Et par grader over frysepunktet MAX, selvom det nok ikke passer føltes det sådan.

Vi startede maskinerne og lod Dans GPS bringe os ud i det mørke Sverige. Efter hvad der føltes som en meget lang tur for de kolde fingre, kørte Dan ind til venstre, og der var det så VANDREHJEMMET. Vi steg af og alle begyndte straks at varme fingre, med undtagelse af Christian som kækt grinede og opklarede for os andre at BMW selvfølgelig har tænkt på den slags, og lavet varme i håndtagene, som oven i købet kan indstilles i flere trin. Skal ikke ligge skjul på at jeg var klar til at skifte KTM’eren ud med en BMW på det tidspunkt, men det ændre sig dog, da jeg spurgte Christian om prisen på sådan et ”bæst”.

Vi fik fundet mobilerne frem, en med lygte for at kunne læse den lille gule seddel på døren, og en anden til at ringe fra. Dan fik fat i en venlig svensk stemme, som straks forstod at der var 5 kolde mænd, der ventede. Hun fik straks sendt en anden person ud til os for at åbne, hun ville sikkert ikke selv trodse det kolde vejr.

Da vi kom ind, fik betalt og indrettet os, støvede 3L noget kaffe op i køkkenet, som straks blevet brygget til alles store glæde. Køkkenet var det eneste varme lokale i hele huset så vi besluttede os for at bære nogle stole der ud.

Da alle havde indfundet sig med kaffe og en stol, begyndte de altid velkomne røverhistorier. Efter en times tid med historier besluttede vi at krybe i køjen. Den første del af turen var overstået i godt humør og med mod på den næste del.

Vækkeuret ringede første gang klokken 7:00, men det var der ikke rigtig nogen der tog notits af. Så først da klokken blev 7:30, begyndte det at rumsterer på de små stuer. Noget af det første der skete var at kaffen blev gjort klar.

Klokken 8:15 var alle maskinerne startet op og vi rullede i flot stil ud fra gårdpladsen, i høj sol og tomme maver. Så vi lagde vores lid til at Dans GPS igen ville redde dagen og finde en bager til os.

Efter en kort tur havnede vi i en by ved navn Markaryd. En by som vi efter et par ture rundt, måtte konstaterer ikke havde opfundet konceptet af en bager. Vi fandt dog en COOP butik som havde lune boller, så der blev købt lune boller, ost og wienerbrød til den helt store guldmedalje.

Heldigvis var vejret stadig godt, så vi satte os udenfor på en mur og gumlede som besatte, mens vi talte om dagens tur. Efter at have kigget på GPS’en blev vi enige om, at os med små tanke, hellere måtte tanke nu da der var 70km til den næste tank. Mens jeg stod med pistolen og tankede min maskine overhørte jeg 3L spørge Dan om der nu kun var 70km til den næste tank, hvilket Dan bekræftede, så 3L besluttede sig for at vente med at tanke, med en afsluttede bemærkning fra mig om hvorfor han ikke tankede nu mens han var sikker på han kunne. Better safe than sorry. Men min kommentar blev ignoreret, og vi kørte.

Det viste sig at meget af BMW GPS turen, på den første strækning var asfalt hvilket vi var lidt skuffet over, men det var nu ikke helt dårligt alligevel. Det satte dog en lidt pessimistisk stemning, om hvorvidt det skulle gøre sig gældende resten af turen.

Hvilket vi også talte om ved den ”tankstation” 70km fra start. Der var et flot hul i jorden der hvor denne tank, burde have været. 3L blev lidt lang i ansigtet, men konstaterede at han nok godt kunne nå den næste tank. Lige inden vi kørte videre overtog Dans lyst til at sige noget, hvad hans hjerne nok burde have stoppet ham i. ”Nå ja det er rigtigt, her er jo slet ingen tank, det vidste jeg da godt”. Hvilket fik 3L’s lange ansigt til nærmest at stikke ud igennem hjelmen, men som rigtige Ténéré medlemmer, så vi alle det sjove i situationen og kørte videre i højt humør.

Den næste strækning havde desværre heller ikke voldsomt meget grus.

Vi nåede tanken efter 111km lige inden 3L’s Yamaha løb tør, men det var også kun lige. Han konstaterede tørt at den vist havde rullet på hvad der lå af spændende ting i bunden af tanke, for den blev fyldt med benzin, i så stor en mængde, at det kun er gjort, hvad der kan tælles på max en hånd, før.

Turen tog sig nu ud fra en anden side. Det grus vi havde ventet på, kom nu endelig, hvilket skabte så meget glæde at man nærmest kunne se smilene bag hjelmene.

Og de næste 142km var der nogle gode strækninger med grus. Vi blev dog hurtigt mindet om at det ikke var helligdag i Sverige, for ude i det dejlige grus stødte vi på flere skovhuggere og deres meget store maskiner, maskiner som man helst ikke vil stifte nærmere bekendtskab til.

Men ingen uheld og massere af god kørsel. Undertegnede her var dog lige nede og hilse på gruset, men det var uden skade på MC’en eller mig selv, så op på hesten igen og videre.

Igen stoppede vi på en tank, og her tro det eller ej, serverede de korv i baguette, også kaldet fransk hotdog. Så vi klemte en hotdog drak en Redbull, og var ellers klar igen, da Dan meddeler os at hans baghjulsleje er gået i stykker. Vi samlede alle fem hjerner, kiggede på den, sparkede lidt til dækket, og bliver enige om, at det var den da også. Hvilket jo ikke hjælper den stakkels mand meget.

Søren var dog hurtigt på tråden og foreslog at det kædespray han havde med i tasken, måske kan sprøjtes ind til de resterende lejer, og måske på den måde, bringe Dans EXC hjem.

Så efter en interimistisk reparation, kørte konvojen videre.

De sidste 67km til færgen gik næsten smertefrit. På motorvejen mistede Søren en strip der holdt hans kæde beskytter på plads, hvilket resulterede i at vi måtte gøre holdt i nødsporet på motorvejen. Men en løsning blev hurtigt fundet, og vi nåede lige akkurat færgen klokken 18:00, de lukkede ramperne lige bag mig.

Efter at have stillet cyklerne forsvarligt gik vi alle op til cafeteriet på en måde, der bringer tankerne tilbage på en gammeldags cowboy film, man skulle tro vi havde lavet i bukserne. Efter en hel dag på sadlen er det nok heller ikke så underligt.

Dan og Søren finder hurtigt dagens ret om bord på færgen, og giver sig i kast med den som hyæner om et ådsel. 

Lige som jeg skal til at sætte mig, kommer der en ansat på færgen og spørg om jeg har ligget bagerst hele dagen, jeg tænker det er da et underligt spørgsmål, men svare. Han griner en smule og siger ”prøv lige at kigge dig i spejlet”.

Synet af en ørkenrotte møder mig i spejlet, jeg lignede simpelthen, en der lige var ankommet fra en sandstorm, så med et smil på læben går jeg tilbage til de andre.

På højtaleren høres at vi snart er i havn, Dan og Søren tørre sig tilfredse om munden og ligner nogen der lige har spist på D'Angleterre. Vi får hurtigt takket for en god tur, sagt farvel og starter maskinerne. Vi ruller samlet af færgen, men spredes hurtigt derefter.

En god tur, vel overstået.  

Deltagere: Søren Sand, Dan MC, Christian Kämmerer, Michael 3L og M.Piper