Med Jens og Flemming i Osby
Jesper Christensen arrangerede en tur Lørdag/søndag til området ved Osby. "Trillingerne" D.v.s. Flemming Hejlsted. Jens Leopold og jeg (Jens Bager) aftalte at vi skulle med. Jesper havde godt nok arrangeret noget roadbook derop, men Især Flemming havde forsvoret aldrig mere at lave "langturskørsel" (over 50km landvej) på sin KLR 650. Problemet er at vore jord-jern er så hårdt pumpede at de vil trække kopperne af dækkene hvis de skal køre så langt på asfalt. Desuden vil jeg nok løbe for NOS på vej derop, og det er så svært at finde et sted at få opfyldt min 229L lattergasflaske i weekenden. Jens have kun 49L 115 oktan benzin tilbage, den ville også være brændt af transporten der op og tilbage igen. Det er så bøvlet at montere 27toppakninger en lørdag morgen, så den kan køre på 98 oktan og samtidigt beholde ladetrykket på 5,3bar. Jens og Flemming havde dog heldigvis begge netop indkøbt hver deres varevogn, og de skulle langturstestes med en 170km tur til Osby med de racerjernene inden i.
Arrangørerne af turen havde også fremlagt et forslag om at vi skulle sove i shelter ved søen i Osby. Den tanke blev naturligvis også straks forkastet. Vi ville ikke noget mere, end at ligge og blive stukket af myg, og fryse hele natte i et faldefærdigt skur der mangler en mur, men vores pitcrew har kontrakt på ordentlige senge og et varmt bad, så det kunne vi desværre ikke.
Flemmings gamle krigsskade fra Enteppe i '69 har heller ikke godt af for meget kulde.
Heldigvis havde vi før lejet et dejligt hus i skoven lige uden for Osby. Det kunne vi lige så godt leje igen, så kunne vi sove i vores senge, og alle selvpinerne fra roadbookholdet sove på deres liggeunderlag i overetagen.
Vi kører derop allerede fredag aften, provianterer en 3-4 gange, og ankommer til huset uden anmærkninger. Næste morgen erklærer et unavngivent medlem af rejseselskabet at han er på kur, og ikke må spise kulhydrater. Jens spiser en portion havregrød med melon i sympati, og jeg spiser de sædvanlige 6-8 stykker ristet franskbrød med nutella samt to hårdkogte æg. Vi kører af sted på Immelem roadbooken allerede kl. 9.00. At følge roadbooken forløber problemfrit, da jeg har kørt den før, og godt kan huske de småfejl der er. Kl. ca. 9.45 klager Jens over sult, træthed, svimmelhed og de første tegn på hungersnød og sværger ikke at køre lav energi indtag-finten igen på noget tidspunkt denne tur. Jeg fører an og holder på indtil middag hvor vi når Lønsboda. Her er en restaurant og en tankstation. På restauranten spiser vi en mager omgang wokkylling og fylder os selv og motorcyklerne efter på tanken. Om aftenen prøver vi at komme i kontakt med Selvpinerholdet for at høre om de ikke skal sove på loftet. Vi gemmer 10 bøf af oksefilet til dem, så de ikke behøver sulte når de kommer. Vi hører dog ikke noget, og går i seng efter at have set en DVD film.
Næste morgen holder "ingen kuldhydrat" kuren stadig, og vi spiser velstegt bøf af oksefilet med spejlæg til morgenmad (to til hver). vi får kontakt med økoholdet, og kører ud til det shelter hvor de har sovet. Der står de, midt i skoven ned til søen, med en over-ivrig hund og en pakke chokoladekiks. Ingen har lyst til at køre resten af immelen roadbooken sammen med os. De mener ikke at kunne følge med, og vil ikke være til besvær. De fortæller om masser af nøgne damer og øl aftenen før, men jeg ved naturligvis det ikke passer, da et af medlemmerne prøver at chatte 14årig svensk pige op der går tur med sin hund.
Dan påstår han har sovet fortræffeligt i det tøj han står i, viklet ind i en teltflage !?! Det lyder i vores ører som ren science fiction, og vi skynder os at køre før Flemmings NASA designede 0W200 motorolie når under 150 grader. Vi gider heller ikke til at montere dækvarmere igen, da de har kørt hele natten. Vi kører endnu en dejlig tur i det svenske til lyden af dybe enstamper dunk, kun brudt at turboens hvinen.