Immeln 2004

Det var fredag den 11. juni. Jeg skulle hverken i byen eller flette fingre med kæresten. Dagen var startet med dæk- og olieskift på XT eren. Over frokosten fik jeg samlet min roadbook og spændt en sovepose på bagagebæreren. Trods mit talent for ikke at gøre ting før i sidste øjeblik var jeg omsider klar. De næste to dage skulle jeg bruge på den splinternye ”store Immeln” roadbook tur. En tur der starter som søndagsgrus, går over i Immeln turen, og slutter af som søndagsgrus. Vejret var dårligt men humøret og forventningerne var meget bedre.

Jeg mødte de andre i Helsingør klokken halv fire. Dan Skov og 3 X L var der allerede. Vel ankommet til Helsingborg mødte vi Sam, en lokal på BMW F650. Roadbooken startede allerede ved færgelejet, så vi kom snart afsted. Jeg lagde mig ubeskedent i front og det var vist ret sjovt for de andre at opleve min godt rustne navigation. Jeg fik både drejet for sent og for tidligt, men holdt hårdnakket på at jeg kørte helt som min triptæller dikterede. Nogen gange var det endda rigtig nok...

Ruten var dejligt afvekslende lagt ud og vi blev snart glade for Sams og Dans GPS. En enkelt vej viste sig at være privat og vi blev pænt bedt om at skride tilbage af den vej vi var kommet. Den slags ville være ret problematisk uden GPS, men med GPS kunne vi fint finde tilbage til rutens videre forløb.

Aftensmaden blev indtaget i forbindelse med en tankpause omkring klokken ni. Da manglede vi stadig mindst 80 km, og da vi takket være Dans GPS kunne køre direkte mod Immeln afbrød vi dages etape for ikke at skulle køre i mørke. Så gik den vilde jagt ellers på et sted at sove. De andre tre var blevet lidt magelige, og insisterede på et vandrehjem. Det fik de så – i midten af ingenting og engang efter solnedgang faldt vi nemlig over et kæmpe tomt hus med senge parat. Indlogering forgik ved opkald til et telefonnummer, afregning skete dagen efter. Aftenen gik med den obligatoriske KTM – Yamaha mudderkastning over et par svenske øl. Jeg blev enig med mig selv om at det kun er stærkt sindslidende personer som udholder at skifte olie for hver 500 km. Dan var mindre enig og begyndte i stedet at fable om ”forældet” teknologi. ”Godt gennemprøvet” ville nok være mere rammende hvis man spørger mig… godt og vel gennemprøvet endda. De andre fandt deres senge, og som holdets fattige studerende trådte jeg i karakter og rullede soveposen ud under et træ i skovbunden. 120 kroner kan godt mærkes i et SU budget – også selvom de er svenske! Sov i øvrigt fint og undgik regn.

Det blev dag igen og tid til at komme videre. Den sidste deltager på turen skulle hentes i Immeln. Han var også svensk og kørte på den pæneste DR 600 jeg nogensinde har set. Jeg kunne i hvert fald ikke helt begribe at den skulle være 13 år yngre end min egen maskine. Det kan jeg stadig ikke, men måske hænger det løst sammen med min styrtfrekvens?

Lørdagens kørsel var af noget mindre spor end dagen før. Der var desværre en del fejl i roadbooken, men Dan var flittig til at notere, så der er håb for de næste på turen. Der var nogen steder endda meget glat og Sams BMW fik ufrivilligt fjernet blinklysene af en skovvej. Dette var turens eneste styrt og det skete uden personskader, så det var til at overkomme. Vel inde på søndagsgrus igen skete turens fedeste stykke vej lige under hjulene. En 5 km bid grus som var helt nyrrevet og fin. Dan lå forrest og der gik ikke mange sekunder før de østriske hestekræfter efterlod os andre med en fin stribe opkørt grus at køre efter. De japanske kunne dog fint levere sjov alligevel.

Vi var igennem ruten hen ad eftermiddag og sagde farvel til vores svenske følge over en vand på en tankstation. Blot 5 km fra færgen i Helsingborg begynder XT eren at skøjte rundt på veje. Der er snart ingen tvivl – jeg er punkteret. Et hurtigt kig på uret siger at færgen går om 13 minutter. Under andre omstændigheder var jeg stoppet og begyndt at lappe dyret, men jeg gav efter for gruppepresset og kørte i stedet på fælgen til færgen. Hvem havde troet at turens mest sidelæns kørsel skulle finde sted på asfaltvej med 30 km/t? Vel ombord på færge (vi nåede den faktisk!) fik vi aktiveret TKD medlemmerne i Helsingør. Lars Vatne var hjemme og i gang med at grille, og heroisk for han ud og rev en slange af en af sine motorcykler. Det var ganske vist en 18 og ikke 17 tommer slange, men jeg var super lykkelig. Han leverede oven i købet til færgelejet i Helsingør. 1000 tak og stor hæder til den mand.

De sisdte par timer af min Immeln tur dette ar gik således med at skifte slange i havnen og huske tilbage på en fed weekend. Der er tilskudsberettiget.

Ses derude...

Christian Bjørnlund 2004