Halmstad d. 25. april 2004

 Tekst af Iver Olesen, Aprilia 650 Pegaso

 

Vi mødtes ved HH Ferries kl. 07.45, hvad er tidligt på en søndag for mit vedkommende. Et par stykker fik læsset deres cykler i Claus’s varevogn, resten kørte ombord på færgen. På den anden side ventede Claus N med trailer, hvor Gregg hurtigt fik placeret sin KTM’er.

Solen stod højt på himlen, og af sted mod Halmstad det gik. Solen forsvandt dog hurtigt og tæt tåge tog over. De 80 km til Halmstad blev dog hurtigt overstået, og glæden/forventningerne til grusvejene var høje. Kort efter ankomsten kom der yderligere 2 svenskere på henholdsvis på en KTM’er og en BMW, vi var nu 12 stk. i alt

.

Der blev tanket, kaffe hældt op, og tid til lidt snak, troede jeg. Gregg var dog hurtigt klar til at køre med os ”nye”. Der blev lagt fra land med et højt tempo, men efter et par kilometer eller 20 blev jeg ”lidt” dus med det løse underlag. Jeg havde hjemmefra lavet en roadbookholder af æsken til en videokassette og et par strikkepinde. Det kunne da ikke være det store problem at følge med i roadbooken. Jeg fik nok af at holder øje med vejen og alle de store træer der stod i vejkanten og ventede på at jeg skulle hilse på. Efter små 180 km begyndte jeg dog at kunne følge med på ca. hver 3. note.

Ude på ruten, efter ca. 80 km kom det hurtige hold med bl.a. Claus på sin store KTM’er forbi. Den lyd er bare stærk musik for øregangen.

Halvvejs i gennem roadbooken skulle der tankes, men Uno-X havde åbenbart ikke den store omsætning i byen og havde valgt at lukke tanken, til stor overraskelse for dem med små tanke. Efter lidt undersøgelse kom det frem, at der kun var ca. 1 mil til nærmeste tank. Der var nogle der kørte på dampene det sidste stykke vej.

Frokosten blev indtaget ved det lokale ”indkøbscenter” – ICA købmanden.

 Tilbage på ruten gik det over stok og sten i forsøg på at ”hente” de hurtige, hvilket jo er umuligt. Efter ca. 170-180km . mødte vi det hurtige hold. Efter sigende havde Gregg været en tur i botanikken, med blå mærker som eneste resultat. Der blev ved samme lejlighed ydet lidt førstehjælp på en Honda udstødning, som var ved at rasle løs. Den sidste bid blev hurtigt tilbagelagt uden problemer, bortset fra at mine fingre var begyndt at ”sove”. Det gør de stadigvæk (tirsdag aften).

Div. cykler blev hurtigt læsset og næste samlepunkt var restaurant ”Den Gyldne Måge”. Jeg valgte dog at sætte cyklen i højeste gear og kommer hjemover.

Det var svært at få smil væk fra læberne på vej hjem. Det var et fed oplevelse, med flere panik nedbremsninger og udskridninger (med og uden kontrol). Skulle muligheden byde sig, kommer jeg gerne med igen.