A sober analysis compiled by Gregg J. Flower
Lørdag aften, efter Jakob D. og jeg hver havde ædt en skive
lasagne på størrelse med de gule sider og tørlagt
vores medbragte proviant, trak vi udenfor for at planlægge morgendagens
underholdning. Vi hældte en halv liter olie over Claus' motor
i nattens mulm og mørke. Den anden halve liter blev hældt
over formandens nyrenoverede 3AJ'er. Jakob vaklede derefter mod sovestuen
i latterkramper.
Kl. 05.30 åbnede himlen sig, og efter en god gang hagl regnede
det uafbrudt i lårtykke stråler indtil kl. 07.00. Inde i
hytten kunne den søvnløse "lad lortet ligge"
ikke vente og hoppede rundt i forventningens glæde over mødet
med mudderbanen. Claus nød, at han havde valgt at sove indendørs,
indtil det begyndte at regne ned over hans seng. Jakobs fnisen afslørede
senere, at regnen ikke kom fra loftet men fra hans flaske.
Desværre kom hverken Jakob eller jeg til at køre sammen
med Claus eller Henrik morgenen efter. Det var nok ret klogt, da det
ikke ville have været sundt at være i nærheden, når
det gik op for dem, hvad der var sket. Det tog dog langt tid. Claus
havde fået nok af 550'er-bøvl, og satte den dryppende/rygende
maskine til salg. Formanden nåede at køre en hel omgang
med 20 km/t med hovedet nede i motoren i dyb undren over hvilken pakning
han havde glemt.
Om formiddagen fulgtes en halv snes DK-T-neger-drenge ad på jord-banen.
Vi stoppede jævnligt op, for at se hvordan de store drenge gjorde
det og heppede på stribe, når de kom flyvende forbi. Lyden
af en svensk XR600 med Supertrap potte for fuld udblæsning, der
presser 2 WR400, er ubeskrivelig. Hondaens ekko imellem træerne
lød som en brunstig elg på voldtægtstogt efter et
par hæse grise. Dog blev vi enige om, at den lyd var ingenting
i forhold til Martin Pruts tarm.
Om vi havde det sjovt? Tja, det så i hvert fald sådan ud.
Claus på sin 550 var ikke til at vælte. Manden sad som limet
fast til sadlen, som var det en Peugeot scooter. Og så kørte
han røven ud af bukserne. Hvad i alverden han havde så
travlt med, fatter jeg ikke. På andendagen efterlod han et imponerende
røgslør.
Jakob D. kørte som sædvanligt som om han havde vundet den
svensk indfarvede 3AJ'er i lotto. Den blev kastet rundt i skoven, som
om han ikke skulle have den med hjem igen.
Sørens motor opgav pusten på andendagen. Krumtappen drejede
om sig selv og knækkede en not til svinghjulet. Det var ærgeligt,
for han var rigtigt ved at få fat i den spændende ende,
og hans tempo steg time for time.
"Lad lortet ligge" opgiver aldrig. Han og plysdyret var kun
til at hive væk fra banen, når maden var på bordet.
Han fik forbud mod at tage bamsen med til bords (af hygiejniske årsager
- den havde vist en underlivsinfektion).
Henrik (formanden) kørte mistænksomt forsigtigt. Maskinen
kom hjem igen med kun et beskedent glimt af svensk muld. I det hele
taget opførte han sig ganske pænt hele weekenden. Om årsagen
var en streng kontrol fra formandinden eller en bekymring for den konstante
oliedunst fra hans motor, melder historien ikke noget om. Heldigvis
har klubben én, der viser et sobert ansigt udadtil ved internationale
sammenkomster.
Anders Tuff Luck mistede sit evige problem med "husk nu skivebremselåsen".
Han huskede at tage den med rundt på banen. Nu behøver
han ikke at huske på den mere, den ligger gemt derude et sted
og venter på at en uskyldig elg brækker tænderne på
den.
Når Kenneth og TTakob ikke kørte, ombyggede de deres maskiner
vha. det tyske overskudslager, mens Cross Per kørte som død
og helvede på den snart antikke TT. Denne mand lever ikke længe!
Og så var der undertegnede. Jeg var bare ovre for at tøffe
lidt rundt og hygge mig lidt. Min motor havde (og har stadig) et hovedleje
der har så meget slør, at jeg kan rokke krumtappen over
1 mm op og ned. Jeg var faktisk spændt på, om jeg ville
nå hele vejen derop, men den holdt. Faktisk klarede den turen
hjem via Jylland (et sted nord for Flensborg hvor tyskerne holder ferie).
Og om jeg tager med til Rinkaby næste år? Det ka' du fandme
bande på.
Gregg
