
Til de af jer nye medlemmer, der stadig er lidt i tvivl
om hvad vi er for nogle, og som måske er lidt i tvivl om det nu
er den rigtige klub i har meldt jer ind i, så læs her om
Bjarke's allerførste tur med Ténéré Klub
Danmark - han lever da endnu! Hvis denne historie ikke har skræmt
jer, kan i læse Bjørns
beretning fra Immeln ver.1. Det var også Bjørns allerførste
tur med klubben(red.)
Immeln Ver.ll
-af Bjarke
"Undskyld mig men er det her ikke Frederiksborg Slotsplads?"
Manden svarede bekræftende og kiggede på mig som om jeg
var idiot. Nåja man er vel jyde og jeg sku' bare lige være
sikker for nu var klokken altså 16:50 og der var ikke skyggen
af en teneré, måske var det fordi det regnede? Så
kom den første. Det var Kasper og hans Teneré vakte min
første mistanke.
Store fede knopdæk for og bag hmmmm.... hvad var det her mon for
noget? De næste maskiner der dukkede op havde samme slags fodtøj
på og da Jesper parkerede "djævlecyklen" (en TR600,
helt ny) begyndte jeg så småt at blive bekymret for hvad
det var jeg havde rodet mig ud i. Det så s'gu ikke ud som om "flere
af dem skulle køre på grus for første gang".
Bortset fra det var det da nogle flinke gutter men fremmødet
var nu ikke overbevisende, fem mand alt ialt. To Ténéré'er,
Jespers TTR, en Suzuki Dr 650 og så mig på en Transalp med
et ihjelkørt gadedæk, jo, jo, det skulle nok blive sjovt.
Turen derop var der ikke meget at sige til, med mindre man var Jesper.
Asfalt langtur på en TTR er åbenbart ikke det fedeste...
Vel ankommet på Immeln campingpladsen regnede jeg med, at når
lige gutterne havde fået et par dåser (øl) så
ville de bloddryppende røverhistorier og mandehørmen få
frit løb. Men til Jans (DR 650) forbitrelse og min overraskelse
kastede Jesper og Kasper sig ud i en længere diskussion om blebørn
og faderskabets velsignelser. Værre blev det næste morgen
da de "hårde" offroad rødder underholdt sig med
at fodre ællinger!!???!!
Efter en del forberedelser, sammentapning af roadbooks m.m. kom vi afsted
på det vi var der for. Mine bekymringer om mit bagdæks mangler
blev gjort til skamme af en sol der strålede fra en skyfri himmel
så der var ikke de store problemer med at stå fast. Og så
var det iøvrigt bare skideskægt. Det meste af turen var
på gode grusveje og nogle af de stræk blev lidt kedelige
men der var også noget skovsti som jeg indtil ville have anset
for at være forbeholdt mountainbikes, det var sjov.
Der var selvfølgelig et par interessante episoder undervejs og
Transalpen måtte da også lige ned at ligge et par gange
men ikke noget seriøst. Jeg vil dog anbefale styrtbøjler.
Det er fedest at have dem på fra starten istedet for at finde
ud af, at det kunne have været en god ide når man knalder
i en klippeblok med 40 km/t. Kåbedele er ret dyre siges det. Man
behøver selvfølgelig ikke at køre over evne men
det er sjovere, hvis man ikke kører og spekulerer på, hvad
det kommer til at koste, hvis nu man kommer til at lægge den ned.
Road book systemet er ellers en fed måde at køre på.
Hver gang der kommer et sted på ruten, hvor der er tvivl om hvad
vej man skal venter ham foran på, at han kan se en. Derfor kan
man både selv få lov at navigere og alligevel blive samlet
op når man dummer sig. Desuden kan man på den måde
stortset selv bestemme, hvor hurtigt det skal gå imellem de enkelte
checkpoints. Nu blev Jesper glad igen for TTRen må siges at være
kommet i sit rette element. Han sad ned hele turen (siger han) og kunne
slet ikke forstå, hvorfor vi andre hele tiden skulle op at stå.
Tilbage på pladsen blev en aften med de førnævnte
røverhistorier igen fravalgt til fordel for, at de fleste hellere
ville hjem. Vi var tre der fulgtes tilbage til Kbh. og så var
den tur slut. Det var lidt synd at der ikke var flere med for det var
fedt at køre lidt sammen med nogen, der kører på
denne slags maskiner sådan som de er lavet til.
Det ville også have været sjovt med lidt mere gang i den
på campingpladsen, hvilket jo ville være kommet af sig selv
hvis der havde været flere med. Og måske lidt færre
blehistorier...jeg ved ikke..
Til de af jer der ikke har prøvet at fyre lidt til jeres maskiner
på grus og jord. I går virkelig glip af noget. Kom med næste
gang, det gør jeg ihvertfald. Til jer der har været med
før, hvor pokker blev I af.
Husk:
En tur under hjulene er bedre end ti ture på tegnebrættet,
så gi' konen en til højre ret og kom op af lænestolen
næste gang.
Bjarke