Immelen turen den 19 - 21 maj.

Hermed følger en kort beskrivelse af, hvad som hændte os tabre 6, som kørte
til sverige i ovennævnte weekend. Jeg er et forholdsvis nyt medlem, og dette
var mit første arrangement, hvor jeg kunne deltage på elefanten - forud for
dette havde jeg kun været til julefrokosten.Vi mødtes på Christiansborg slotsplads om fredagen:
Henrik ( formanden ), Anne Lise ( formandinden ), Jesper ( formands assistenten ), Michael (Lad-lortet-ligge)- ( mærkeligt navn ), Jan ( GPS freaken ) og jeg selv. Desuden var der også et andet medlem der hed Claus, der ikke skulle med, men kun sælge "roadbooks" til interesserede.
For ikke indviede kan jeg fortælle, at det er en lille madkasse med klart låg, som når piloten drejer på en knap, beskriver hvor der skal drejes af næste gang. Mægtig smart ting som desuden ser meget Paris-Dakaragtigt ud, siddende på styret når man nonchelant holder foran en café i København.
Desuden er den hele hjertet i det vi skulle op og lave. Anyway . . Jesper betalte en hvidkalket bondegård for sin "madkasse" og så kørte vi mod eventyret. I strålende sol bankede vi til Helsingør - over med færgen - ud af Helsingborg og mod Immelen ( alt dette foregik i raskt tempo). Vi havde et enkelt mealstop på vejen, hvor vi indtog Korv och mos med rorörde lingon ( en fantastisk ting ).

Vi ankom vel til Immelen Camping, et herligt sted lige ned til en af de her svenske søer, hvor overfladen altid er som et spejl. Vi fik teltene op, åbnet whiskyen, øllerne og gik igang med at fortælle historier fra det virkelige liv og et par enkelte motorcykelhistorier, bla. husker jeg at
motorcyklen "Teneger" var et meget populært emne, men ihvertfald var det var meget hyggeligt.

Næste morgen skulle slaget stå, vi skulle køre "roadbook tur 2", og her skal det indskydes til dem der ikke ved det at "roadbook kørsel" er en form for rally kombineret med orienteringsløb udført på motorcykel. "Roadbook tur 2" er en tur som nogle af deltagerne havde prøvet før, og den er oprindeligt lavet/ tilrettelagt af nogle lokale svenskere og løber ca. 100 km gennem alle slags terræn og fortrinsvis i skov.Vi delte os i to hold; "Det hurtige hold" med de garvede gruspiloter:
Michael Lad-lortet-ligge) og Jesper A. som startede 30 min før "børnehaveholdet", som
bestod af Formandinden og undertegnede ( som aldrig havde prøvet det før, grus altså ). Børnehaven var venligt bestyret af Henrik og Jan, som skulle indvie os i grusvejskørslens fantastiske mysterier.

Det er umuligt for mig at beskrive dagen som et forløb, men jeg kan huske nogle herlige brudstykker som feks.: Det at blæse ud af en grusvej med 90 i timen, trialkørsel gennem skovbund, frokost indtaget i godt selskab ude i den mest herlige natur og roadbookkørsel, hvor vi skiftedes til at køre forrest og navigere efter symbolerne i roadbooken.
Alt i alt var det kanonsjovt og ja, selv vejret teede sig rimeligt det meste af dagen og der var ingen alvorlige uheld, og det var ikke fordi vi var forsigtige . . . Efter at have hamret rundt hele dagen i skoven, indtog vi Elefantører med pommes frites og bearnaise, en herlig menu som vi skyllede ned med guldøl og kaffe, jeg kan ikke huske navnet på hverken by eller restaurant, men den lå på vejen ned til vores camp.

Efter middagen forlod Jesper os og kørte hjem, han ville hellere til konfirmation end at skulle nyde endnu en aften i den rå lejr. Om aftenen, hvor vi drak Irish coffe uden skum og farin, var det svært at få et ord indført idet alle havde fået så meget på opleveren, at det løb over.

Især var der nok en ting der havde rørt de fleste, og det havde været synet af holdets eneste Elefant, elegant danse gennem skoven, det havde været et gudesyn og alle fik lidt våde øjne ved tanken. Næste dag var også en god dag, vi kørte noget god landevejskørsel til en himmelbjergsagtig top der hedder Kobberhatten og derefter stod den på gruskørsel igen med fuld oppakning, de var sku' ikke kede af det, vi skulle jo bare ned til færgen.

Eftertekst: Har du tendens til at være en udstyrsfreak, kan det godt være du skal blive væk hvis du ikke vil ruineres. Man bliver nemlig inspireret til at montere de mest sindsyge ting på sin motorcykel. Feks. må jeg konstatere at jeg mangler : Roadbookholder, triptæller, gps, nye dæk, styrtbøjler, nyt telt, sovepose, "støttebenantiisynkningsplade som er fastgjort til styret med en snor så man ikke glemmer den" a la Jan, briller osv, osv.

Men selv som nybegynder må jeg virkelig anbefale at tage med på en af disse ture, det var hamrende fedt; Jeg fik lært min knallert langt bedre at kende, og de "gamle" medlemmer jeg mødte, var virkeligt imødekommende og hyggelige at være sammen med. . . . SÅ TAG OG MØD OP NÆSTE GANG DER SKAL BONES!

Hilsen Bjørn